Matematik

Svenskerne lavede en stor national indsats for at styrke matematikundervisningen i 2012-16. Men har “Matematiklyftet” gjort en forskel – og hvordan ser det ud i dag? Vi har spurgt en lærer og en forsker.

Erfaringer fra afgangsprøverne og fra den daglige undervisning viser, at mange elever har svært ved undersøgende opgaver. Nogle giver op, fordi opgaverne virker uoverkommelige. Andre kan ikke sætte ord på løsninger. Eleverne har brug for værktøjer til at arbejde undersøgende, lyder det fra forfatter.

Med Kryptogrammer og hemmelige koder har matematiklærer Nanna Filt Christensen skabt et forløb, der både vækker elevernes lyst til at knække koder, giver dem historisk indsigt samt rig mulighed for at bruge deres matematiske muskler. Her fortæller hun om det “hemmelighedsfulde” forløb, som kan inddrages i alle fag.

Hvorfor er det egentlig, at vi har så travlt med at nå så meget i undervisningen? Det spørgsmål har en rutineret matematiklærer og en forsker i matematikdidaktik tænkt meget over. Her får du deres svar - og deres bedste råd til matematiklærere. Det lyder simpelt: Farten skal ned. Men det er ikke nødvendigvis let at være langsom. 

Eleverne i Singapore præsterer langt bedre i matematik end deres danske kammerater. Ved at skæve til det asiatiske land har danske forskere udviklet materialet TRACK, som skal hjælpe elever med at få matematiske begreber ind under huden. En lærer på Djursland er begejstret for den nye måde at undervise på.

Building Thinking Classrooms er ved at vinde fodfæste i Danmark. Ved at ændre på klasserummets indretning, gruppearbejdet og opgaverne, får man eleverne til at tænke selvstændigt i stedet for at kopiere læreren.