“Jeg møder mange elever, der er gået død i at arbejde med opgave efter opgave.”
Sådan lyder den klare konstatering fra Lennart Børsting. Han er lærer på 10.-klassecenteret i Roskilde Kommune, forfatter til Mat10, og han har mere end 15 års erfaring i at arbejde på lige netop det klassetrin. I det job har han først og fremmest lært at sætte farten ned og have en tilgang til undervisningen, der umiddelbart lyder simpel:
Man skal arbejde med få, velforberedte, åbne og brede aktiviteter i stedet for at give eleverne stribevis af opgaver.
“I dag har jeg fx brugt rigtig meget af undervisningen på at tale med eleverne om, hvad de gør sig af tanker om det at låne penge. Hvad er et lån egentlig? Hvad kan man låne penge til, og hvad koster det at låne? Den snak skal man ganske enkelt bruge tid på, selv om man godt kan tænke, at det tager tid fra arbejdet med regneopgaver om fx renter,” fastslår Lennart Børsting.
Lavt tempo gør nogle lærere utrygge
Netop tid er også ofte en faktor, når Pernille Bødtker Sunde møder lærere i sit arbejde som forsker i matematikdidaktik. Hun er ph.d. ved VIA University College i Aarhus, underviser lærerstuderende og arbejder på flere forskningsprojekter ude i klasselokalerne.
“Flere af vores projekter handler om, at eleverne skal arbejde med det samme emne i længere tid. Vi kan godt mærke, at det gør mange lærere utrygge, fordi de har en følelse af, at der er meget, der skal nås,” fortæller Pernille Bødtker Sunde.
Hun mener ikke, at man skal tilrettelægge sin undervisning ud fra en grundtanke om, at man skal nå en masse på kort tid – tværtimod.
"Det er en misforståelse, hvis vi tror, at børn lærer mere ved, at vi putter meget ind i hovedet på dem,” fastslår Pernille Bødtker Sunde.
Sæt farten ned
“De elever har ikke god nok tid til at fordybe sig i det, som de har brug for. Netop tid er helt centralt, hvis elever i matematikvanskeligheder igen skal have mod på at arbejde med faget,” konstaterer Pernille Bødtker Sunde.
I 10. klasse i Roskilde Kommune sørger Lennart Børsting blandt andet for, at eleverne har tid til “at gå en graf”. En aktivitet, hvor eleverne skal gå langs en række opstillede kegler, der svarer til punkterne på en udvalgt graf. Eleverne filmer og tager tid og taler bagefter om, hvordan man ud fra gåturen fx kan se grafens hældning.
“Mine kolleger og jeg lægger altid vægt på, at eleverne arbejder undersøgende med matematik på en måde, som de måske ikke har prøvet tidligere. Ofte siger mange af eleverne, at det, vi laver, jo slet ikke har noget med matematik at gøre. Men det opdager de, fordi vi tager os tiden til, at den opdagelse rent faktisk bliver mulig,” siger Lennart Børsting.
Det kræver forberedelse at tage sig tid
Men den rutinerede lærer er godt klar over, at det ikke nødvendigvis er let for hans kolleger i den danske grundskole at arbejde på den måde.
“For det første kan man risikere at møde forældre, der ganske enkelt ikke kan forstå, hvad det er, man har gang i. Forældre, der mener, at man ikke lærer noget som helst om ligninger ved at gå en graf. Jeg har siddet til flere skole-hjem-samtaler, hvor jeg har skullet svare på kritiske spørgsmål,” siger Lennart Børsting – og fortsætter:
“Og så kræver langsom undervisning også længere forberedelsestid, og det er ikke alle lærere, der har mulighed for det.”
Tid, eller nærmere manglen på tid, er også det, Pernille Bødtker Sunde ved, mange lærere er voldsomt udfordrede af. Og så er den lette løsning at give eleverne en masse opgaver, de kan arbejde med.
“At lave en god undervisning, hvor man tager sig tid og tør være langsom, kræver god forberedelse. Du skal både kunne forberede de bedste aktiviteter, have fagligt overskud og et overblik over din elevgruppe,” konstaterer Pernille Bødtker Sunde.
Forberedelsestiden er meget vigtig, hvis alle elever skal have noget ud af den langsommere undervisning – også de elever, der er dygtige til matematik.
“At turde være langsom i undervisningen handler ikke om at sidde med det samme lette regnestykke i lang tid. Det centrale er at tilrettelægge en undervisning, hvor der er plads til fordybelse og udvikling. Der skal være plads til, at alle elever kan udvikle sig – bestemt også de dygtige elever,” fastslår Pernille Bødtker Sunde.
Tag små, langsomme skridt
Men hvad gør en lærer, der måske gerne vil sætte farten ned i undervisningen, men som ikke føler, at der er tid til at gøre det på en måde, hvor undervisningen er godt nok forberedt?
Pernille Bødtker Sunde er ikke i tvivl om, at alle lærere gør alt, hvad de kan, for at skabe en god undervisning, og hun lægger vægt på, at den enkelte lærer først og fremmest skal arbejde på en måde, de selv er trygge ved.
Hvis farten skal sættes ned på en måde, så alle elever udvikler sig, skal man måske tage små skridt.
“Man skal øve sig i den her måde at arbejde på. Et godt råd er at vælge et emne ud og prøve på at bruge ekstra tid på forberedelsen. Man skal både selv fordybe sig, man skal fordybe sig sammen med eleverne og så gå på jagt efter gode åbne og undersøgende aktiviteter,” siger Pernille Bødtker Sunde.
Hun lægger særlig vægt på, at lærerne skal bruge deres kolleger i den proces – at man bedst ændrer undervisningen i samarbejde med andre lærere.
Lennart Børsting er helt enig:
“Jeg ville ikke kunne undervise i matematik på den her måde, hvis ikke jeg havde mine kolleger at sparre med. De betyder utroligt meget – både når jeg forbereder undervisningen, og når jeg gennemfører den,” siger matematiklæreren fra Roskilde.
Matematik åbner verden – og det skal tage tid
Lennart Børsting har masser af historier om elever, der har fået mere mod på matematik. Det mod har de blandt andet fået, fordi de også selv har fundet ud af, at de skal bruge kræfter på at fordybe sig i faget.
“Matematik kræver tid, og man er nødt til at gribe den chance, der er i undervisningen for, at eleverne opdager, hvor fantastisk et fag det er – et fag, der åbner verden for eleverne,” afslutter Lennart Børsting.
