Mange matematiklærere kender synet: Elever, der normalt holder sig i baggrunden eller hurtigt giver op, læner sig pludselig koncentreret hen over bordet. De tæller, flytter brikker, diskuterer næste træk og protesterer, hvis en modspiller overser en mulighed. Men hvordan sikrer du, at spillet ikke blot bliver en hyggelig pause, men faktisk styrker den faglige indlæring?
Ifølge Alineas matematikredaktør og tidligere matematikvejleder Emilie Nehammer ligger svaret i de bevidste didaktiske valg.
”Analoge spil engagerer eleverne på en helt særlig måde. Konkurrenceelementet motiverer dem, og de fysiske materialer giver konkrete erfaringer med begreber, de ellers kun møder som abstrakte symboler, regler og formler på papir,” siger hun og påpeger:
”Alligevel oplever mange lærere, at tiden er for knap til at hive spillene frem. Men spil behøver ikke at være en tidsrøver eller noget ekstra. Det handler i stedet om at integrere spillet som en aktiv og meningsfuld arbejdsform i selve matematikfaget.”
Læringen opstår i samtalen
"Mange tænker, at elever automatisk lærer om eksempelvis sandsynlighed, blot fordi de spiller et spil med terninger," forklarer Emilie Nehammer.
Men læringen opstår ikke af sig selv i spillet. Den opstår først, når aktiviteten bliver rammesat.
”Når eleverne spiller, møder de meningsfulde udfordringer og ræsonnerer over deres valg. Men det bliver først for alvor til matematikundervisning, når de får øje på den matematik, de faktisk bruger undervejs. Spillet vækker nysgerrigheden, men det er den efterfølgende faglige samtale om deres valg, strategier og opdagelser, der gør dem klogere.”
Fire didaktiske greb til læreren
For at spil med terninger og kort skal lykkes som et fagligt værktøj i matematik, skal der, ifølge Emilie Nehammer, træffes nogle didaktiske valg:
”Du skal være bevidst om, hvordan eleverne skal tale, tænke og undersøge undervejs,” siger hun og peger på fire konkrete greb, der med fordel kan tages i brug:
Støt sproget: Giv eleverne enkle sproglige skabeloner til at ræsonnere med, fx" Hvis ... så ...” og ”fordi …” – ”hvis jeg vælger koordinatet (5,3), så får jeg tre på stribe, fordi (5,3), (0,0) og (-5, -3) ligger på samme rette linje.” Det hjælper eleverne med naturligt at forbinde deres strategiske valg med konsekvenserne.
Organisér i makkerpar: Lad eleverne spille sammen to og to. Når de skal træffe beslutninger i fællesskab, tvinges de til at forklare deres idéer, lytte til hinanden og blive enige. Det gør matematikken eksplicit.
Variér spillets præmisser: Prøv at ændre startpositionen, målet eller valgmulighederne undervejs. Det udfordrer eleverne til at tænke i nye baner og anvende deres matematiske strategier under nye forhold.
Stil de afgørende spørgsmål: Efterspørg refleksion gennem opfølgende spørgsmål såsom: "Hvad byggede I jeres valg på?", "Hvilke muligheder havde I?" og "Hvordan ved I, at løsningen holder?". Det flytter fokus fra blot at vinde til faktisk at forstå.
Hold fast i matematikken
Hvad enten der er tale om klassiske brætspil eller målrettede læringsaktiviteter med spilelementer, er det faglige potentiale stort.
”Gennem spillenes mekanismer kan eleverne få en konkret og taktil forståelse for alt fra brøker og vægt til koordinatsystemer, systematik og matematiske mønstre. Pointen er ikke at fokusere på komplekse eller svære spilleregler, men derimod på, hvordan spillets ramme kan udfordre og udvikle elevernes faglige tænkning,” siger Emilie Nehammer.
Hendes bedste råd til dig, der vil have mere spilbaseret matematik ind i klasselokalet, er enkelt: Hold fast i matematikken både før, under og efter spillet. Begynd med ét spil, ét tydeligt fagligt fokus og en klar idé om, hvordan eleverne skal arbejde.
”Ved at rammesætte spillet tydeligt kan dine elevers lyst til at spille blive en fantastisk indgang til matematisk undersøgelse, ræsonnement og samtale,” slutter hun.
