God træning gør dig bedre og giver et solidt ståsted, når du skal nå videre til næste niveau. Og det gælder, uanset om det er basketball, guitar eller matematik. Sådan lyder det fra Heidi Thrane, der er teamlead på MatematikFessor – Danmarks og Alineas mest populære matematiktræningsportal.
“I bund og grund handler træning om at opbygge tro på sig selv. Eleverne får selvtillid, når de mestrer færdighederne og har styr på begreberne. Og når de har trænet tilpas mange gange, begynder de at kunne bruge deres færdigheder i nye sammenhænge. De får et fundament at stå på,” siger hun.
Og den holdning bakkes op af redaktionschefen for matematik, Pernille Rosenkvist: “Træning er en supervigtig aktivitet, der skaber mulighed for konsolidering, mestring, refleksion og ny læring.”
Mange måder at træne på
Men både Heidi Thrane og Pernille Rosenkvist peger samtidig begge på, at træning har fået et dårligt ry de seneste år. Kritikken går blandt andet på, at træning bliver et mål i sig selv. At det ikke giver eleverne dybere forståelse. Eller at eleverne dødkeder sig, fordi der mangler variation og formål.
Men det afhænger af, hvordan man griber træningen an, lyder det fra Heidi Thrane og Pernille Rosenkvist.
“Vi skal se træning som noget, der kan varieres på utrolig mange måder. Det behøver ikke foregå bag en skærm eller med hovedet begravet i et træningshæfte. Det kan lige såvel være fx en graf, som eleverne skal forklare om i klassen, eller man kan involvere kroppen i træningen. Hvorfor ikke træne tabeller i hinkeruder? Det er også træning,” siger Pernille Rosenkvist. “Og så er det vigtigt, at træningen er udfordrende på det rette niveau.”
“Det handler ikke om at gøre det samme 10.000 gange. Det rykker ikke ret meget. Det handler om at gøre det i nye sammenhænge,” supplerer Heidi Thrane. “Eleverne skal se mange forskellige regnestykker og lære at analysere dem for derefter at bruge en strategi til at løse dem. Jo flere regnestykker de møder, jo mere får de trænet deres regnestrategier – og det er træning, der giver mening.”
Træning er vejen til mestring
Hensigten med træning er som udgangspunkt at få kendt viden til at sidde fast, men Heidi Thrane peger på, at træning også kan give aha-oplevelser for eleverne. Altså skabe dybere forståelse og ny læring.
“Selvom udgangspunktet for træningen ikke nødvendigvis er ny viden, kan det alligevel være lige præcis midt i en træningsøvelse, at eleven får en øjenåbner og forstår, hvad det hele egentlig går ud på,” forklarer hun.
Et eksempel er, når eleverne skal lære tabellerne. De små tabeller kan de lære som en remse, og det fungerer til et vist punkt, men det giver ingen forståelse. Her må nye strategier til, som eleven skal afprøve på forskellige måder. Og de strategier skal sætte sig fast.
“Det handler ikke om at gøre det samme 10.000 gange. Det handler om at gøre det i nye sammenhænge.”
Heidi Thrane
“Mestringen kommer først, når man forstår systemet. Og det sker, når eleverne får arbejdet med og gentaget regnestrategierne på forskellige måder. De får øjnene op for, at de forskellige måder at gribe tabellerne an på har forskellige fordele og ulemper i forskellige sammenhænge,” siger Heidi Thrane. “Man skal tænke på strategierne som elevens personlige værktøjskasse. Når eleverne møder et regnestykke, skal de vælge det rette værktøj og bruge det fornuftigt. Og det er netop i gentagelsen, at eleverne tager strategierne til sig og opbygger talforståelsen.”
Små belønninger virker
Ofte er det elevernes egen indsats og motivation, der sætter grænserne for, hvor meget de lærer. Men træning kan låne fra spilverdenen til at øge motivationen – det såkaldte gamification. I spil og sport er der ofte point eller belønninger, når man når et nyt niveau eller vinder. Og det samme finder man i Alineas digitale træningsplatforme. Fx i CampMat, hvor eleverne optjener stjerner, når de har løst et niveau, og får præmier i form af ting, de kan dekorere deres digitale hus med.
“Vi lægger små belønninger ind, som skaber spænding og giver eleverne en oplevelse af progression. At de stille og roligt bliver bedre. Det giver også eleverne en oplevelse fra et univers, de kender – spilverdenen. Og det virker positivt på motivationen,” forklarer Heidi Thrane.
Tilsvarende gamificationelementer finder man også i Supertræneren i MatematikFessor, hvor eleverne bl.a. kan optjene medaljer. Men det er ikke kun i den digitale verden, man kan arbejde med de positive elementer fra spil. Træning kan også bygges op omkring et fysisk spil, hvor eleverne dyster mod hinanden.
Hvorfor går jeg i stå?
Træning bliver ofte beskyldt for ikke at give forståelse i dybden. Men det er forkert, mener Heidi Thrane. Ofte starter en refleksion hos den enkelte elev, når de møder et punkt, hvor det bliver svært.
“Men det kræver, at eleverne er bevidste om, hvad de kan gøre, når de møder en udfordring. De skal øve sig i at spørge "Hvorfor går jeg i stå her?” eller "Hvorfor når jeg frem til et andet resultat end min sidekammerat?”. Det tvinger dem til at reflektere over den specifikke opgave, og hvordan de har grebet den an. Ofte kan denne bevidstgørelse hjælpe dem videre, næste gang de står i en lignende situation,” siger hun.
Og her er det væsentligt, at eleverne kan gå tilbage og få forklaret en metode eller et begreb igen. Enten hos læreren, eller, hvis det er digitale øvelser, en overskuelig gennemgang, eleverne kan bruge, når det passer dem. I SuperTræneren er der eksempelvis lagt små forklarende videoer ind, som eleverne kan bruge, når de går i stå, og der er også altid et bud på en udregning til de spørgsmål, som eleverne møder.
Pernille Rosenkvist og Heidi Thranes anbefalinger til træningsaktiviteter.
1. Træn relevant
Eleverne skal kunne se formålet med træningen, så træning er relevant og meningsfuld.
2. Træn faglig læsning
Eleverne møder ofte en del tekst og skal kunne uddrage de rigtige informationer. Det er et vigtigt element i sig selv, at elever træner faglig læsning og læsestrategier.
3. Træn varieret
Observer, hvordan dine elever lærer bedst. Det kan være, du skal dyrke mundtlighed hos nogle og kropslighed hos andre. Sørg for, at træning foregår på forskellige måder, så eleverne oplever variation.
4. Træn strategier
Træning er også at øve eleverne i at stille gode spørgsmål, så de tænker i nye strategier og anvender dem, de allerede kender.
Tid til at dykke ned i udfordringerne
Det er vigtigt, at træningen er godt doseret og rammer præcist. En af de store fordele ved de digitale træningsredskaber, er, at de automatisk skruer op eller ned for sværhedsgraden og finder det sted, hvor eleven har mulighed for at udvikle sig mest. I både Supertræneren og i CampMat er adaptiviteten i højsædet, forklarer Heidi Thrane.
“Vi skal ramme eleverne der, hvor de bliver ud fordret, men samtidig får succes.”
Heidi Thrane
“Vi skal ramme eleverne der, hvor de bliver udfordret, men samtidig får succes, når de løser opgaverne. Det skal være i zonen for nærmeste udvikling, hvor de udvikler sig og lærer at mestre færdighederne,” siger hun.
Men det er ikke kun en fordel for eleverne, at opgaverne automatisk tilpasses deres niveau. Det sparer også læreren tid, når det foregår automatisk. Samtidig kan digitale træningsværktøjer levere statistik og et øjebliksbillede over den enkelte elevs faglige styrker og svagheder. Det gør det nemmere at planlægge undervisning og differentiere.
“Træning er alletiders mulighed for at observere elevernes ståsted og sætte ind på deres individuelle niveau, når de skal have nye udfordringer”, siger Pernille Rosenkvist.
Træning er altså hverken uendelige gentagelser eller kedelig mås-til-bænk-undervisning. Det er varieret og udfordrende, så det bliver udviklende og motiverende for eleverne, og så giver det læreren et unikt indblik i elevernes kunnen.
Regn med Fessor
Træn dine elever talstærke sammen med MatematikFessor!
Regn med Fessor-hæfterne indeholder motiverende opgaver til indskolingseleverne med god variation og gennemtænkt progression. Eleverne får alt dét, de har brug for i ét hæfte, og de kan nemt arbejde med opgaverne på egen hånd.
