En formationsdans er en dans, hvor alle skal lave den samme bevægelse på samme tid. Dansen skal I opføre for klassen, som skal gætte, hvordan I har forskudt jer.
Aktiviteten foregår i grupper af fem eller flere og tager cirka 30 minutter.
Sådan gør I trin-for-trin:
1. I skal planlægge, hvordan I vil parallelforskyde jer selv.
2. I skal lave en opskrift på mindst fem kommandoer, som jeres dans skal indeholde. Kommandoerne kan fx være...
... "to skridt til højre"
... "to skridt til venstre"
... "fire skridt baglæns"
... "et skridt til højre"
... "tre skridt frem"
Tilføj gerne armbevægelser og fagter.
– Et stort gitter på jorden, fx i skolegården
– Musik, men her kan eleverne selv finde den musik, de vil bruge
– Noget at spille musikken på, fx en computer eller en højttaler, hvor elevernes telefon kan tilsluttes
3. Øv jer, så I kan huske dansen uden at skulle nævne trinnene for hinanden.
4. Grupperne skal på skift vise deres dans for klassen, og I skal nu finde ud af følgende:
– Hvilken kommandoopskrift bruger gruppen i dansen?
– Hvordan kan I komme fra, hvor I startede, til hvor I sluttede, med blot én eller to kommandoer?