- 1) KOM TÆTTEST PÅ STREGEN
Tæt på stregen er et spil, der handler om at få en genstand til at lande så tæt på en streg som muligt. Spillet henvender sig til elever, som lige har taget hul på eller er i gang med emnet statistik.
Hvad skal vi bruge?
- Malertape
- Papir
- Et målebånd
Hvordan gør vi?
Del eleverne op i grupper a 4-5. Hver gruppe laver en streg med malertape. Krøl papiret til kugler, og kast mod stregen. Notér jeres resultater undervejs.
Opsamling i klassen
Hvor langt er det korteste kast fra stregen? Hvor langt er det længste kast fra stregen? Beregn middeltallet af jeres individuelle resultater. Hvem har vundet? Er det mest retfærdigt?
- 2) HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE AT RAMME?
Denne aktivitet handler om repræsentationer. Eleverne undersøger sammenhænge fra virkeligheden og sætter ord på, hvordan de kan beskrives, når de kaster papirkugler mod skraldespanden.
Hvad skal vi bruge?
- En skraldespand
- Papir
Hvordan gør vi?
Sæt en skraldespand i midten af klasselokalet. Bliv siddende på jeres pladser. Forsøg at ramme skraldespanden med papirkugler. Tegn en skitse af papirkuglens bane. Overfør skitsen til et koordinatsystem, hvor det punkt, hvor I slipper papirkuglen, er placeret på y-aksen, og bunden af skraldespanden er på x-aksen.
Opsamling i klassen
Hvilke punkter skal I bruge for at tegne papirkuglens bane? Snak om, hvad det har af betydning for, hvordan papirkuglens bane ser ud.
Grundsystem | 10. klasse
MAT 10
MAT 10 er et helt nyt grundsystem til matematik i 10. klasse, som er målrettet elevgrupper med stor faglig spredning. Eleverne arbejder undersøgende, samarbejder og giver hinanden feedback – og så støttes de løbende i at udarbejde redegørelser til prøven.