Lydbilleder og lyttebøffer

• Hvorfor er det en god idé at lave podcasts til børn?  

”Podcasts er en rigtig god måde at fange deres opmærksomhed på. Lyd frigiver jo øjnene og hænderne til at lave noget andet imens, og jeg synes, at man er mere fokuseret, når man lytter, end når man ser noget på en skærm. For du danner dine egne billeder inde i hovedet. Det har jeg også kunnet mærke på børnene, når vi har været ude i skoleklasser. Da vi testede ’Danmarks historie for børn’, var lærerne for eksempel også overraskede over, hvor godt børnene lyttede med, og hvor meget de bagefter kunne huske af det, de havde hørt. Derhjemme er podcast ikke ment som erstatning for højtlæsning. Men det er oplagt at lytte sammen på alle de tidspunkter, hvor man som forælder, ikke har hænderne og øjnene fri – når man kører bil, laver mad og så videre.

• Hvad er særligt ved at lave podcasts til børn?

”Børn er meget kritiske lyttere, og de er hurtigt videre, hvis man ikke fanger deres opmærksomhed. Så vi tester alt på børn. Der er ingen episoder, der bliver sendt ud, uden at børn i målgruppen har lyttet til dem. Og så er vi meget fokuserede på, at der også er en høj grad af læring i det. ’Danmarks historie for børn’ er lavet i samarbejde med Nationalmuseet, så vi sikrer, at alt er faktuelt korrekt. Derudover vil vi gerne motivere børnene til at gå ud og gøre noget i virkeligheden. Så når vi har ’Sebastians sejeste dyr’, er det vigtigt, at vi også har ’Sebastians sejeste danske dyr’, så børnene kan gå ud og finde en mursejler eller en rævelort. Så det er på mange måder mere besværligt at lave lyd til børn. Men det er jo fantastisk vigtigt.”

• Hvem henvender ’Danmarks historie for børn’ sig især til?

”Vi arbejder generelt med en målgruppe, der hedder 5-12- år, og med ’Danmarks historie for børn’, vil jeg sige børn i indskolingen og mellemtrinnet. Vi er meget opmærksomme på, hverken at gøre det for svært eller for barnligt, men at give dem en basisviden om emnet. Vi er også opmærksomme på ikke at tale ned til dem. Men vi har en tone, som er meget ordentlig. Vi bander ikke – det er vist kun lige farfar i ’Knud og farfar’, der siger ’sgu’ og ’for fanden’ et par gange.”

• Hvordan har I udvalgt de dele af historien, I har taget med?

”Nedslagene kan måske virke tilfældige, men vi har valgt dem, fordi de er stærke personfortællinger, som børnene kan forholde sig til. Margrete den 1., der blev gift som tiårig. Det er jo helt vildt. Og Caroline Mathilde, der flytter til et land, hun ikke kender og skal giftes med en mand, hun ikke kender. Eller Churchill-gruppen, som jo kun var store drenge, og som ender med at skulle væk fra deres forældre og i fængsel. Det er virkelig historier, som børnene kan forbinde til deres eget liv og hverdag, og jeg tror, at når man sætter personerne i centrum, så virker det. I stedet for at fortælle, at der var nogle guldhorn, der blev fundet, så fortæller vi historien om bondepigen Kirsten, der fandt dem på marken, og Niels, der stjal dem.”

3 PODCASTS DINE ELEVER VIL ELSKE

DANMARKS HISTORIE FOR BØRN
Tag med på en rejse tilbage i Danmarkshistorien, der er fuld af fantastiske fortællinger. Serien tager udgangspunkt i de personlige fortællinger og er både spændende, lærerig og fuld af både lydeffekter og medrivende musik. Produceret i samarbejde med Nationalmuseet. For børn på 5-12 år.

SEBASTIANS DANSKE DYR
Der findes faktisk hel del temmelig fantastiske og forunderlige dyr lige her, hvor vi bor. I denne podcastserie fortæller Sebastian Klein om de danske dyr, han synes er de allersejeste. Mange af dem kan du være heldig at møde i din egen baghave, i skoven eller på marken. For børn på 5-12 år.

KNUD OG FARFAR
Knuds farfar lyver rigtig meget, men Knud elsker alligevel, når han fortæller om, dengang han selv var dreng. Det var nemlig i et Danmark, der så helt anderledes ud, end det gør i dag. I hvert afsnit fortæller farfar to historier – den ene er sand, og den anden er falsk. Kan Knud mon gætte, hvilken historie der er løgn og latin? Og kan du? For børn på 5-12 år.