”Det er vigtigt for mig, at eleverne ikke oplever, at det kun er min tolkning af en tekst, der er den rigtige. Min undervisning handler ikke om, at eleverne skal gætte, hvad det er, jeg tænker.”
Sådan siger Mike Taagehøj blandt andet om, hvad der er hans mål, når han underviser elever i dansk. Det gør han i udskolingen på Virum Skole nord for København.
Spørgsmålene blev han stillet i en snak om fejl – og hvorfor fejl er fedt. For én ting er fejl i fx en retskrivnings- eller matematikopgave, hvor der er et facit. Men hvordan forholder man sig egentlig til fejl, når det handler om analyse og tolkning af tekster? For kan man tolke forkert?
Mike Taagehøj er ikke i tvivl. For ham er det værste, der kan ske, når eleverne skal analysere en tekst, de har læst, hvis der opstår tavshed:
”Det er, hvis der bare er stille, og der ikke er nogen elever, der siger noget. Så jeg vil hellere have, at der kommer en eller anden form for tolkning fra en elev – end slet ingen.”
En helt anden tilgang til teksten
Mike Taagehøj vil altså for alt i verden undgå tavshed, når elever arbejder med en tekst. Men kan en elevs tolkning af en tekst ikke blive så ”skæv”, at det gør mere skade end gavn?
”Det er jo spørgsmålet, om man kan kalde det en fejl. Det er jo nok en anden tolkning, end jeg selv ville lave, men det er også spændende, fordi det skaber noget debat. Og eleverne kan have en helt anden tilgang til teksten, end jeg har,” fastslår Mike Taagehøj.
Han fortsætter:
”Og det er derfor, jeg elsker at være dansklærer. Det gør jeg ikke, fordi jeg skal undervise i nutids-r. Det gør jeg, fordi det er i arbejdet med teksterne, og i dialogen og debatten med eleverne, det for alvor bliver spændende.”
Man må godt opgive en tekst
Men det er også sket for Mike Taagehøj, at hans elever ganske enkelt ikke forstod noget af en tekst, han præsenterede dem for.
”Jeg læste for nylig en novelle af Helle Helle med mine elever. Hun skriver på en måde, der er avanceret og kan tolkes på mange måder. Og eleverne forstod simpelthen ikke noget af teksten. De kunne ikke finde et budskab – og det frustrerede mig,” siger Mike Taagehøj.
Han overvejede at bede eleverne om at læse teksten igen, men endte med helt at droppe den – og det er også en af Mike Taagehøjs vigtigste pointer:
Man skal ikke holde fast i en tekst, hvis eleverne har for svært ved at tolke den. Heller ikke selvom man som lærer tænker, at tolkningen er ligetil.
Eleverne skal hjælpes mere til fordybelse
Mike Taagehøj har været lærer i næsten 15 år, og han synes på nogle måder, det er blevet sværere at ”åbne tekster op” for eleverne.
”På min skole taler vi meget om, at elevernes evne til at fordybe sig i at læse en tekst er blevet dårligere. Hvis man skal ned i de lag, en tekst har, så skal man ofte læse den flere gange, og det kan eleverne have svært ved”, siger Mike Taagehøj og uddyber:
”Jeg er stor fan af teknologisk udvikling, men vi må jo nok erkende, at blandt andet smartphones og et ændret forbrug af digitale medier har betydet, at eleverne kan have sværere ved at fordybe sig.”
Og når Mike Taagehøj præsenterer eleverne for en ny tekst, så bliver de også altid præsenteret for hans egen tolkning af den.
”Jeg er ikke bange for vise eleverne, hvad jeg tænker om en tekst. Men de får også at vide, at det er min tolkning, og at det ikke nødvendigvis er den rigtige.”
