At have eller ikke have – en (god) årsplan

”Argh, helt ærligt, hvor travlt kan man lige have som lærer?”

Sådan tænkte Salli Kirstine Ravn og hendes skrivemakker Line Bay-Madsen, da lærerne, som de interviewede til deres bachelorprojekt, beklagede sig over manglende tid til årsplanlægningen.

Titlen på deres projektrapport var Årsplaner – Når bunken af papir bliver til en kvalitet i sig selv, i hvilken de to lærerstuderende stillede sig selv spørgsmålet: “Hvordan arbejder den professionelle lærer med årsplanlægning, og hvilke udfordringer findes i forbindelse med implementeringen af årsplaner i skolen?”

Efter fire år ude i virkelighedens skole ved lærer Salli Kirstine Ravn, at man som lærer har travlt. Og hun ved også, hvor let det er at komme til at sylte årsplanlægningen i den linde strøm af kurser, tværsamarbejder, samtaler og møder om fælles retninger, regelsætninger og meget andet, som fylder i hverdagen, når man er lærer i grundskolen – og som tidsmæssigt skal balancere med selve undervisningstiden.

Desuden er det sådan på mange skoler, at der slet ikke er øremærket særlig tid til årsplanlægningen.

”Her hos os får vi cirka en time alt i alt til at lave en årsplan, som skal laves i den første uge efter sommerferien, hvor vi jo også har et væld af møder og andre ting, der skal planlægges,” fortæller Salli Kristine Ravn.

Skyldes den dårlige tid til årsplanlægning manglende opbakning fra ledelsen?
”Nej. Jeg tror, at ledelsen rigtig gerne ville give os mere tid til årsplanerne, men de er jo også pålagt skemaer og benspænd ovenfra, og derfor ender de med at stikke os en overordnet hat til en årsplan, som indbefatter nogle emneoverskrifter som for eksempel ’eventyr’, ’fortællere’ og ’grammatik’ suppleret med to-tre mål for hvert emne. ’En hat’ som de er villige til at godkende som en årsplan.”

HOLD LIV I IDEUDVIKLINGEN
Den overfladiske årsplanlægning er ærgerlig, for som Salli Kirstine Ravn og hendes makker kunne konkludere i deres bachelor-rapport: Det er i lærerens arbejde med årsplanen, at kvalitet og professionalisme bliver til det fundament, hvorfra den gode undervisning sikres.

Og for en lærer som Salli Kirstine Ravn batter en årsplan i overskrifter ikke noget som helst.

”En årsplan bliver først brugbar og god, når man har haft tid til at sidde og nørkle lidt med den og har en idé om, hvordan man mere præcist skal arbejde med den,” siger hun og understreger:

”Derfor burde ledelsen prioritere årsplanerne langt højere og sikre rum for fordybelse og arbejde med dem.”

Salli Kirstine Ravn er selv en af dem, der prioriterer årsplanlægningen. Hun kan med egne ord ”slet ikke lade være” – selvom hun langt fra synes, at det er i orden, at man skal investere sin fritid for at fylde kvalitet ind i det.

Men: ”Jeg er den type lærer, der ikke tjekker ud af skolen, når jeg går hjem. Når jeg ser eller hører noget i fjernsynet, i biografen eller når jeg læser noget for mine børn – får jeg tit ideer til, hvordan jeg kan inddrage det i min undervisning. Årsplanen begynder jeg som oftest at tænke på i min sommerferie, hvor jeg kommer ned i gear, slapper af – og pludselig begynder ideerne at komme piblende,” fortæller Salli Kirstine Ravn.

Hvordan holder du, helt praktisk, styr på dine ideer og tanker?
”Jeg tager noter. Jeg har tre notesbøger. En til ’undervisning,’ en til ’planer’ og en til ’elever.’ Så kan jeg hurtigt kratte tanker eller spontane ideer ned – alt efter hvad de handler om. Når jeg ikke har dem på mig, skriver jeg post-it lapper eller sender sms’er til mig selv.”

Notesbøgerne hjælper Salli Kirstine Ravn til hurtigere at få sat nogle ideer på formel, så de mere eller mindre er klar til at bruge i undervisningen.

”Jeg har opdaget værdien af at have gjort mig tanker på forhånd. Jeg ved, at det sparer mig for noget tid senere på året, og samtidig giver ’forarbejdet’ også plads til at kunne nå at reflektere, evaluere og rette ideer og tanker til.”

GIV ÅRSPLANEN KROP
Hvordan giver du din årsplan tyngde, så den er mere end blot overskrifter med to-tre underoverskrifter?
”Den gode årsplan har ’krop´. Den tager højde for alle aspekter: arbejdsmetode, indhold, produkter og aktiviteter. Så jeg tænker over det indholdsmæssige hele vejen rundt:

Hvilke materialer får jeg brug for? Er det bøger, film? Skal eleverne lave egenproduktioner? Hvilke modeller kan jeg bruge? Hvordan skal arbejdsmetoden være? Er tanken, at jeg står og fortæller, og så løser eleverne opgaver til? Skal det være et teaterstykke? Skal de læse med makkere eller læse individuelt? Hvordan kan jeg variere undervisningen, så de ikke læser fire bøger i træk eller at slutproduktet ikke altid ender med en skriftlig fremstilling?”

’Kropsarbejdet’ er det hele værd, og ifølge Salli Kirstine Ravn er det dét, der gør, at man som lærer tænker: ’Det her bliver fedt at arbejde med.’

”Man kan se det for sig. Jeg kan se mine elever for mig – se hvordan de arbejder med forløbene,” siger Salli Kirstine Ravn med ægte begejstring i stemmen.

NÅR ÅRSPLANEN IKKE “TÆNDER” (AF SIG SELV)
Det er ikke alle lærere, der har set eller ser lyset i forhold til årsplaner – og derfor prioriterer nogle det ikke særlig højt.

Og det siger sig selv, at hvis man holder sig til den hurtige årsplan i overskrifter, så opdager man ikke alle fordelene, der følger i kølvandet på en veldrejet og gennemtænkt årsplan. På den måde bliver årsplanen ligegyldig. Spild af tid.

Hvad med inspiration? Tror du, det er en udfordring for nogle lærere?
”Det kan det være. Men kigger man sig lidt rundt, så kan man finde masser af materiale rundt omkring, både trykte og ting på nettet. Vi har jo også delingsportaler, hvor vi lærere deler og udveksler med hinanden. Og Facebookgrupper hvor man kan få inspiration og tips. Disse virker dog ofte kun som inspiration til enkeltopgaver. Hele forløb kræver gerne mere, som for eksempel en mundtlig overlevering”, siger Salli Kirstine Ravn.

Og hvis man er ny lærer og skal i gang med sin første årsplan, behøver man ikke udtænke alt selv, mener Salli Kirstine Ravn.

”Der er ingen skam i at bruge færdige forløb fra forskellige undervisningsportaler. De er udmærkede og velgennemtænkte.”

Personligt synes Salli Kristine Ravn dog, at det bliver for ensidigt og kedeligt at følge færdige årsforløb slavisk.

”Men det giver rigtig god mening at ”låne” lidt. Jeg vil til enhver tid anbefale at kigge og plukke og hente fra de færdigstrikkede forløb,” siger hun.

I øvrigt er det heller ikke usædvanligt, at lærere, der ikke er drevet af egne ideer og interesser, benytter sig af de færdige forløb, fortæller Salli Kirstine Ravn.

”Opgaven er så stille og roligt at adaptere forløbene, så de passer til ens egen undervisningsstil og klassens niveau og motivation.”

FOR MANGE IDEER? PARKER DEM!
Hvor nogle lærere ikke får en masse ideer, er der andre, der får rigtig mange. Og selvom det kan lyde som et luksusproblem, skal man lære at håndtere det også. Det ved Salli Kirstine Ravn både fra sine interviews i forbindelse med bachelorprojektet, fra sine kolleger og fra sig selv.

”Man kan som lærer nemt komme til at planlægge for meget, både fordi man har høje ambitioner og for høje forventninger til, hvad man kan nå, men man kan også være bange for ikke at have ideer nok,” fortæller Salli Kirstine Ravn.

Og jo flere ideer, jo sværere bliver det at sortere i dem. Og ender man med at have alt for mange ideer, kan man gøre som Salli Kirstine Ravn og hendes team: Parkér dem. I en opsamlingsbunke, som man kan tage af på et senere tidspunkt.

”I vores team kalder vi bunken for vores ’buffer.’ I den ligger alt det, vi ikke har nået, og alt det der skal køres en ekstra sløjfe på.”

Det er nemlig en anden vigtig ting, siger Salli Kirstine Ravn og kommer med et råd:

”SØRG FOR AT HAVE LUFT I ÅRSPLANEN.”

Salli Kirstine Ravn

Hun forklarer: ”Når man arbejder med mennesker, sker der jo tit uforudsete ting, som man må tage sig af. Det kan være, at klassen får en ny elev. Det kan være brandøvelser, det kan være konflikter (…) Det kan også være, at klassen ikke lige kan finde ud af at samarbejde. Så må vi løse det først.”

Derudover kommer der jo også ting udefra, som man må give noget opmærksomhed.

”Det er valgår i år, og det synes vi, at vi må kaste lidt krudt efter, det er jo en del af dannelsesopgaven. Der bruger vi så en uge på at danne og ’lave hele mennesker’ i stedet for at bruge ugen på at lave komma-genier,” griner Salli Kirstine Ravn.

Hvis en årsplan er 100 %, hvor meget tror du så, man har fået brugt af den, når skoleåret er omme?
”Hvis den er planlagt tæt – vil jeg tro, at man når 80 %,” siger Salli Kirstine Ravn.

Og det er ikke en fiasko, hvis ikke man når det hele?

”Nej. Altså, man kan jo godt blive frustreret, hvis man ikke nåede at få det der grammatikforløb færdigt, hvor det var så hammervigtigt, at de kunne sætte kommaer inden næste år. Men det er og bliver en øvelse i at lære at erkende, at man ikke kan nå så meget, som man egentlig regnede med.

Og at huske på, at det, der sker ’i virkeligheden’ er ligeså vigtigt.”

Definition: En årsplan for et fag er en plan over de forløb undervisningen skal bestå af med beskrivelser af faglige mål, hovedtræk af indhold og evaluering. Desuden noget om materialer og særlige arrangementer i de forskellige forløb. Kilde: Lektor, ph.d. Bodil Nielsen.