“Fokus på proces frem for produkt er vigtigt for alle elever – og i alle fag, “ siger Julie Hardbo Larsen.
Hun er lærer, matematikvejleder og medforfatter til materialet TAL, der er målrettet elever i matematikvanskeligheder. I TAL regner seks tegneseriefigurer mange af stykkerne – og eleverne skal tage stilling til figurernes valg af regnestrategier. Og det er et godt eksempel på et greb i undervisningen, der er til gavn for alle elever, mener Julie Hardbo Larsen.
“Det tager et pres fra eleverne, når vi flytter fokus væk fra facit og over på processen. Særligt for de elever, der mange gange har oplevet nederlaget ved ikke at kunne finde facit til en lukket opgave, er det en befrielse, at resultatet ikke er målet,” siger hun.
Når hun fjerner fokus fra facit, får eleverne samtidig nemmere ved at fordybe sig i et problem og reflektere over forskellige strategier og måder at gå til matematikken på, siger hun:
“Ofte kan opgaver tvistes let ved at fjerne en eller flere af opgavens oplysninger, så eleverne i stedet for at udregne facit skal undersøge, hvilke oplysninger der mangler. Det giver mulighed for endnu flere gode faglige refleksioner.”
Rebekka Bærnholdt er enig i, at det er vigtigt for den gode undervisning at have læringsstrategier, der passer til formålet. Hun er læsevejleder i dansk og medforfatter til materialet SKRIV – få styr på dine tekster, der er særligt egnet til ordblinde og elever i skriftsproglige vanskeligheder. Materialet arbejder situeret og lægger op til, at eleverne skal skrive, fordi de har noget på hjerte.
Derfor er den autentiske og meningsfulde skrivesituation i højsædet, men det kræver, at man som lærer stilladserer elevernes arbejde, forklarer Rebekka Bærnholdt:
“Eleverne motiveres af det, de kan se formålet med, fordi det giver dem et ejerskab. Det kræver, at man som lærer guider sine elever til at kunne reflektere aktivt over deres egen rolle og formålet med selve undervisningen. En undervisning, der er visuel og eksplicit, og som har en tydelig og genkendelig struktur, er gavnlig for både de stærke og de svagere elever,” siger hun.
TAL er et læremiddel udviklet til elever i matematikvanskeligheder. Materialet er udviklet til mellemtrinet og kan bruges bredt i grundskolen til elever, der har behov for ekstra støtte.
Materialet styrker elevens matematiske forståelse - number sense - gennem et målrettet arbejde med regnestrategier, faglig begrebstilegnelse og grundlæggende færdighedstræning.
Højt til loftet
En måde at imødekomme alle elever på er at stille åbne spørgsmål, hvor eleverne har mulighed for at byde ind uanset læringsforudsætninger, mener Julie Hardbo Larsen. Det kan fx være med “low floor, high ceiling”-opgaver, hvor opgaven er let at gå til, men rummer store muligheder for udfoldelse. Her kan eleverne løse opgaven mere eller mindre komplekst.
“I stedet for at spørge eleverne om formlen for areal kan de gætte på eller selv undersøge arealet af en genstand. Så kan alle elever deltage i samtalen, og undervisningen tager ikke udgangspunkt i en viden, som læreren har vurderet, at eleven bør have”, fortæller hun.
For Julie Hardbo Larsen er elevernes bevidsthed om, at de kan bruge forskellige strategier for at undersøge eller løse et matematisk problem, vigtig. En tankegang, der også er gennemgående i TAL.
“I TAL skal eleverne netop reflektere over forskellige måder at gå til matematikken på. De skal øve sig i at bruge forskellige strategier og kunne vælge den, de synes er mest hensigtsmæssig. Og så skal de øve sig i med ord, skrift og billeder at forklare deres egne regne- og tankeprocesser. I min verden er det et fokus, vi bør gøre meget mere for at arbejde med igennem hele skoletiden,” siger hun.
Mindmaps og ordkort
Rebekka Bærnholdt lægger særligt vægt på arbejdet med elevernes forforståelse. Alle elever kommer nemlig med en viden fra start, men den skal organiseres, før den kan bruges som et springbræt i en faglig kontekst.
“En af de sindssygt vigtige strukturer, vi har i SKRIV – få styr på dine tekster, er at få styr på vores viden. Det gør vi ved at lave mindmaps med eleverne: Hvad ved vi i forvejen? Hvilken afsender er vi i skrivesituationen? Har vi en særlig modtager? Når vi har styr på vores viden, frigiver det tid og energi til at udvikle og reflektere yderligere i en læringssituation,” forklarer hun.
Brugen af mindmaps er derfor en vigtig forforståelsesstrategi, som man kan bruge i alle undervisningssammenhænge, mener Rebekka Bærnholdt. Det samme er arbejdet med fagsproget.
“Det er vigtigt at tydeliggøre for eleverne, hvilket fagsprog der knytter sig til det givne fag. Elever med svage skriftsproglige kompetencer har ofte en lav viden om sprog og sprogbrug og har derfor svært ved at tilegne sig nye ord og fagbegreber. Det har de brug for struktureret støtte til. Hvilke fagord er afgørende? Hvordan skal eleverne tilegne sig fagsproget? Det skal vi som lærere tage aktivt stilling til,” siger hun, og uddybber:
“Her kan man fx lave ordkort i klassen, som man bruger til supplerende øvelser. Man kan også give eleverne sætningsstartere med fagord, som er genkendelige, så de kan anvende fagsproget uden at skulle bruge en masse kapacitet og overskud på det. Det er virkelig noget, der gavner alle elever.”
SKRIV er et undervisningsmateriale, som hjælper ordblinde elever og elever i skriftsproglige vanskeligheder i deres skrivearbejde med bl.a. struktur, stilladsering og nedbrydning af kompleksitet.
SKRIV bygger på et funktionelt sprogsyn, hvor der arbejdes med autentiske skrivesituationer, for at eleverne oplever, at deres egne tekster kan og skal bruges til noget.
Det levende klasserum
Julie Hardbo Larsen oplever, at variation er vigtig, både hvad angår indhold og visuelt udtryk. Og man behøver ikke opfinde den dybe tallerken hver gang, siger hun.
“Hvis jeg giver eleverne en stak kort med de samme opgaver, som fx står i en bog, så foretrækker eleverne stort set altid kortene. De udtrykker, at det er rart med noget, der adskiller sig fra det, de vil kalde ‘gammeldags matematikopgaver’. Samtidig ser jeg, at elever, der har det svært, ofte knytter nederlagsfølelsen sammen med ‘gammeldags’ opgaver. I TAL har vi derfor brugt tegneserier til at skabe et legende og smilende univers, der er anderledes end det, de kender,” fortæller hun.
For Rebekka Bærnholdt er den aktive undervisning, hvor eleverne arbejder sammen, vigtig. Den bidrager både til de meningsfulde oplevelser, og det er samtidig vigtigt at kunne udtrykke det, man lærer og erfarer, sammen med andre.
“Man bliver reflekteret ved at kommunikere om sine oplevelser. Når vi arbejder med sprog og ordforråd, laver vi understøttende øvelser og træner. Det kræver, at vi kommer op fra stolene, farver og streger ud, og taler med vores sidemand. Alle elever kan lære og udvikle sig, når vi imødekommer dem og guider dem ud fra deres niveau,” siger hun.
Julie Hardbo Larsen stemmer i: “Jo flere forskellige måder vi kan gå til undervisningen på og hjælpe eleverne med et bredt udvalg af læringsstrategier, jo flere elever – og det er alle slags elever – vil opleve, at læring hverken er en farlig eller kedsommelig affære,” afslutter hun.
