Man bliver en dygtig læser, når man læser. Men hvis teksterne bliver for svære, mister de svageste læsere ofte motivationen og griber til uhensigtsmæssige strategier. Derfor er differentieret læseundervisning en god vej at gå for at sikre, at alle bliver sikre læsere. Og lige så vigtigt er det, at elever tilbydes en mangfoldighed af tekster, som giver både den stærke og den svagere læser gode valgmuligheder. Vi har stillet fire hurtige spørgsmål til vores danskredaktør Dorte Sofie Mørk Emus om differentieret læseundervisning.
Hvad er vigtigt at tage højde for, når børn skal lære at læse?
Når børn skal lære at læse, er det vigtigt at være opmærksom på, hvor stor en opgave det faktisk er for langt de fleste børn at lære at læse. Selv om man kan møde børn, der mere eller mindre har lært sig selv at læse, når de møder første dag i børnehaveklassen, må langt de fleste knokle hårdt for at få styr på de mange bogstaver.
Som lærer skal man derfor være opmærksom på, at alle elever lærer i forskellige tempi. Og at det er vigtigt at få de elever med, der lærer langsomt, for at undgå for stor en spredning i klassen.
Men inden eleverne begynder at læsetræne, er det essentielt, at de har et funktionelt bogstavkendskab. Det vil sige, at de skal være sikre i genkendelsen af bogstavernes form og lyd. Hvis ikke de har helt styr på bogstaverne og mestrer sammensmeltningen af bogstavernes lyde, vil de blive udfordret i deres afkodning. Det kan føre til brug af uhensigtsmæssige strategier og kan være starten på en skæv læseudvikling.
Hvordan skaber vi sikre læsere?
Vejen til at skabe sikre læsere går gennem systematisk og målrettet undervisning i alle de grundlæggende færdigheder, der er nødvendige for læsning: fonologi, ordgenkendelse, læseforståelse, ordkendskab og brug af læsestrategier.
Derudover er det vigtigt, at undervisningen er engagerende og udfordrende. Og så skal eleverne have mulighed for at læse tekster, der er interessante for dem.
Hvad betyder det at differentiere i toppen i stedet for bunden?
Når man differentierer i toppen, betyder det, at man som udgangspunkt har en fælles undervisning i klassen, som alle kan deltage i, men at de hurtige elever, der er langt fremme i deres læseudvikling, får lov til at spurte foran. Det kan fx være, at de stærke læsere får opgaver, der kræver dybere refleksion, eller de bliver bedt om at læse længere tekster, arbejde med oplæsning og prosodi eller andet.
Differentieringen kan også inkludere at arbejde med læseforståelse på et mere avanceret niveau eller at introducere litteratur, hvor tilegnelse af nye ord er en del af læsningen.
Vigtigst er, at man fremmer en kultur, hvor alle elever får mulighed for at udvikle sig på deres eget niveau. Det betyder også at skabe udfordringer for de elever, der allerede er dygtige læsere.
Så hvorfor er det vigtigt at differentiere læseundervisningen?
Det er vigtigt at differentiere læseundervisningen, fordi børn lærer i forskellige tempi og har forskellige forudsætninger. Nogle børn har brug for mere støtte, mens andre er hurtigere til at tilegne sig færdigheder. Ved at differentiere kan læreren tilpasse opgaver og materialer, så alle elever får deltagelsesmuligheder, samtidig med at de bliver udfordret på et passende niveau.
