Tegneseriefigurer skal tage presset fra eleverne

Metin elsker at spille fodbold. Aya har sin mobil i hånden for at tjekke de sociale medier. Noor er altid klar med en vittig bemærkning. Og så er der Sara, der har sin kat med, Alex, den kreative, og Lukas, den søvnige.  

Karaktererne stammer fra det helt nye undervisningsmateriale TAL, der bruger tegneserier til at gøre arbejdet med matematik mindre udfordrende for elever i matematikvanskeligheder. I materialet er det nemlig ikke eleverne selv, men de seks tegneseriefigurer, der arbejder med matematik i forskellige hverdagssituationer. Eleverne skal reflektere over figurernes valg og hjælpe dem med deres regneprocesser. 

På den måde flyttes fokus fra eleven – og fra facit. Og sådan et materiale er der behov for, mener to af forfatterne bag, nemlig Julie Hardbo Larsen og Lene Hansen, der begge er matematiklærere. 

”Elever i matematikvanskeligheder har ofte knyttet nederlagsoplevelser og følelsen af at fejle sammen med matematikken og dens fokus på at finde det rigtige facit. Derfor har vi skabt et materiale, der indbyder eleven til at kaste sig ud i matematikken på en ny måde,” fortæller Julie Hardbo Larsen.  

En ny vej ind i matematikken
Tanken bag det farverige og legende univers i TAL er at give de elever, der har dårlige oplevelser med matematikken, et rart og venligt sted at lære. Som et modspil til traditionelle matematikopgaver opstod idéen om at lave en tegneserieramme, der blandt andet bruger humor, for at give eleverne et helt andet indtryk end det, de ellers forbinder med matematikundervisning.

”Bare synet af old school matematikopgaver kan give eleverne angst på forhånd. Med TALs univers og figurer giver vi dem noget helt anderledes end det, de har knyttet nederlag til,” forklarer Julie Hardbo Larsen. 

I TAL møder eleverne seks forskellige karakterer, som de lærer at kende undervejs i arbejdet. De har forskellige køn, etnisk herkomst, personligheder og interesser. Samtidig har de vidt forskellige måder at gå til matematikken på. Det handler om at give eleverne nogen, de kan spejle sig i – også uden for matematikken – og derfor er det heller ikke karakterernes matematiske kompetencer, tegneserierne handler om.  

”Karaktererne i TAL er hverken gode eller dårlige til matematik. Vi går ikke op i, hvilke karakterers strategier der er bedst, men derimod hvilken strategi der giver bedst mening for eleven i en konkret situation. Karaktererne viser eleverne, at matematiske problemer kan løses med mange forskellige strategier og metoder – og at det er en fordel at kunne veksle mellem forskellige måder at regne på,” fortæller Julie Hardbo Larsen.      

Med TALs univers og figurer giver vi dem noget helt anderledes end det, de har knyttet nederlag til

Julie Hardbo Larsen, lærer og forfatter

Fokus på strategier, processer og talsans
En stor del af TAL bruges til at introducere eleverne for forskellige regnestrategier. De seks karakterer giver eleverne forskellige tilgange til at arbejde med talbehandling, og det er et vigtigt emne at få gjort tilgængeligt for eleverne, forklarer Lene Hansen. 

”Vi ser en tendens til, at udfordrede elever holder sig til en enkelt algoritme. Problemet med dette er, at det bliver meget omstændeligt for eleven at regne. Hvis man kun har én tilgang til at løse en opgave, og man fejler med den metode, så er man på den. Og så har man brug for nye måder at tænke på, hvilket kan være uoverskueligt at skulle i gang med,” siger hun.    

Karaktererne i TAL præsenterer forskellige strategier som deres egne og lægger på den måde op til dialog om forskellige måder at regne på. Eleverne møder blandt andet tællestrategier, strategier, hvor tallene bliver omgrupperet, og strategier, hvor der arbejdes med opdeling. Og så bruger karaktererne ofte noget, de ved om tallene på forhånd, til at regne, hvilket eleverne kan relatere til.   

Én karakter regner fx 4+7 ved at tælle, mens en anden karakter fortæller, at 4 er det samme som 1+3 og tre er tierven med 7. Derfor bliver stykket 10+1, hvilket giver 11. Derefter skal eleverne vælge, hvilken strategi de syntes var den smarteste til det givne regnestykke, for til sidst at øve sig på nogle opgaver selv. 

“Her kan de ikke vælge forkert, og der er ikke én strategi, der er mere rigtig end en anden. På den måde møder eleverne de forskellige tilgange på en tryg måde,” fortæller Lene Hansen. 

Derudover er der i TAL et gennemgående fokus på at styrke elevernes talsans.

“Elever i matematikvanskeligheder bøvler ofte med den basale forståelse af, at tal er udtryk for mængder, der kan opdeles på mange måder. Tallet 6 er ikke bare 6, men kan fx også være 5+1, 2x3 eller det halve af 12. Hvis eleverne øver sig i at ‘jonglere’ med tallene, styrker de deres talsans,” fortæller Lene Hansen.

Derfor rummer TAL også en del opgaver og aktiviteter, hvor eleverne arbejder med grundlæggende færdigheder inden for de fire regningsarter, som er en forudsætning for at kunne bruge forskellige strategier.   

Væk fra facit
I udviklingen af TAL har forfatterne forsøgt at spore sig ind på de ting, der gør, at lige netop matematikundervisningen føles særligt farlig for nogle elever. Der tales om ’matematikangst’, mens fx ’engelskangst’ eller ’fysikangst’ ikke rigtig er en ting. Julie Hardbo Larsen mener, at det i bund og grund handler om, at der skal findes et svar, som enten er rigtigt eller forkert.  

”Matematikundervisning har i mange år i høj grad været lig med regning, hvor succesen afhænger af, at man kan finde ét bestemt facit. Det giver en utryghed og en frygt hos elever, som har svært ved matematik. Den utryghed vil vi gerne imødekomme helt fra start. Derfor besluttede vi os for at eksternalisere matematikken fra eleverne og flytte strategier og regneprocesser over i tegneserierne,” forklarer hun. 

I tegneserierne i TAL skal eleverne ikke selv regne, og de slipper derfor for risikoen for at lave fejl. I stedet skal eleverne vurdere og reflektere over karakterernes strategier og regneprocesser. Og det kan være en god måde at gå til elever i vanskeligheder på, mener Julie Hardbo Larsen.      

”For de børn, der føler, at de ikke kan præstere selv, kan det gøre vejen ind i faget nemmere. En bagvej, om man vil. For du lærer også noget af at forklare, hvad der foregår i andres arbejde. Så jeg tror, det er en tilgang, der også kan bruges i andre fag,” afslutter hun.