Fra leg til matematisk opmærksomhed

Den bedste introduktion til matematik er den, der vækker nysgerrighed - og for børnehaveklassebørn kan det fx være, når de tæller skridt hen til gyngen eller undersøger, hvor mange kastanjer de kan have i hånden, da det gør dem bevidste om tal, mængder og størrelser i hverdagen.  

Højt tårn skaber matematisk opmærksomhed 
’Byg et tårn kun med toiletruller og papir’ er en opgave, der er blevet testet i en børnehaveklasse af Margit Holm, pædagogisk konsulent for matematik i Center for Skole og Læring på Professionshøjskolen Absalon. 

Børnene opdagede, at små papirstykker mellem rullerne gjorde tårnet højere og mere stabilt. Det blev til en sjov leg om at bygge det højeste tårn med kun de to materialer:  

”Pludselig var vi i gang med en fin snak om, hvordan papir kan hjælpe med at stabilisere tårnet, selvom det jo egentlig ikke er stærkt. Det var en fantastisk måde at snakke om højde, vægtfordeling og stabilitet.” 

Det fortæller Margit Holm, der ser matematisk opmærksomhed som en vej til at skabe en naturlig forståelse for tal og matematik gennem leg og hverdagsoplevelser fremfor abstrakte regler: 

”Matematik handler ikke kun om tal på et stykke papir. Det handler om at opdage mønstre, størrelser og sammenhænge i verden omkring os” 

Birgitte Henriksen har i flere år arbejdet med området som lektor på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, og har netop afleveret en ph.d.-afhandling i matematisk opmærksomhed i børnehaveklassen på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse og Aarhus Universitet. For hende er matematisk opmærksomhed i børnehaveklassen: 

”En opmærksomhedsfunktion, som elever udvikler i dialog med børnehaveklasseledere gennem legende aktiviteter angående tal, antal, figurer og mønstre.” 

Samtaler som redskab 
Birgitte Henriksen har især haft dialogen som fokus i sin afhandling. Hun mener det er de “dialogiske interaktioner”, der fremmer elevernes matematiske opmærksomhed: 

”Dialogisk samspil er når børn og lærere deler erfaringer, begrunder deres svar og bygger videre på hinandens udsagn.” 

I stedet for at undervise i regneregler kan børnehaveklasselederne skabe et samtalerum for eleverne, mener også Margit Holm, der har udgivet flere bøger om emnet: 

”De skal bruge åbne spørgsmål og lade børnene undersøge og opdage matematiske sammenhænge selv. Når børnene deler erfaringer og begrunder deres svar, kan de bygge videre på hinandens udsagn, og matematisk opmærksomhed opstår.”  

Leg har politisk opmærksomhed  
Betegnelsen matematisk opmærksomhed for faget matematik kom med i formålsbeskrivelsen for børnehaveklassen i 2014 - og i den seneste bekendtgørelse fra 2024 står matematisk opmærksomhed i paragraf 2 beskrevet som en faglig opmærksomhed, der tager udgangspunkt i en legende og undersøgende tilgang: 

”Leg skal udgøre et centralt element i undervisningen med vægt på legens egenværdi og læring gennem leg og legelignende aktiviteter."  

Undervisningen skal ifølge bekendtgørelsen tage udgangspunkt i og videreudvikle færdigheder, viden og erfaringer, som eleverne har fra familie, dagtilbud og fritid. Det første år skal således, ifølge forsker Birgitte Henriksen, være særligt fokuseret omkring leg og legelignende aktiviteter, men også ”legens egenværdi”, som hun beskriver som “fri leg”. 

Legende tilgang til læring 
Matematisk opmærksomhed er et relativt nyt forskningsfelt, men ph.d. og lektor Birgitte Henriksen, der i årevis har dedikeret sit arbejdsliv til området, ser det som en måde at gå væk fra den matematikundervisning, hvor man bare skal kende svaret: 

"Matematisk opmærksomhed handler om at komme hen, hvor der også kan være et mål med legen, og hvor børnehaveklasselederen arbejder med en legende tilgang til læring af matematik”, siger hun. 

Birgitte Henriksens ph.d.-afhandling viser, at børnehaveklasselederne har travlt med alle de faglige mål, der blev skærpet i 2014, og at mange børnehaveklasseledere fortsat prioriterer den mere rutinebaseret matematikundervisning i børnehaveklassen: 

“Der er stort potentiale inden for matematisk opmærksomhed. Nogle lærere har bare brug for mere input til, hvordan de kan træne elevernes matematiske opmærksomhed,” siger Birgitte Henriksen. 

Også Margit Holm mærker udfordringen ude på skolerne, når hun kommer ud som konsulent i matematik: 

”Mange børnehaveklasseledere har en pædagogisk, men ikke matematisk uddannelse. Det betyder, at de ofte skal finde deres egen vej til at bringe matematisk opmærksomhed ind i undervisningen.” 

Matematisk opmærksomhed handler om at komme hen, hvor der også kan være et mål med legen, og hvor børnehaveklasselederen arbejder med en legende tilgang til læring af matematik.

Birgitte Henriksen, ph.d. og lektor

Op til børnehaveklasseledere 
Børnehaveklasselederne kan altså mangle viden om matematisk opmærksomhed. Begge fageksperter er derfor ærgerlige over det store ansvar, der er pålagt børnehaveklasselederne uden tilbud om nogen form for struktureret efteruddannelse: 

"Mange har ment, at alle kan undervise de alleryngste i skolen i matematik. Men det kræver faktisk en viden hos børnehaveklasseledere at fange elevernes interesse for matematik”, siger Birgitte Henriksen.  

Margit Holm fra Professionshøjskolen Absalon oplever, at der blandt børnehaveklasseledere ligesom hos lærere er en ”projekttræthed”, fordi der hele tiden er nye krav og forventninger til folkeskolen. Der er brug for handling, mener de begge: 

”I børnehaveklassen bygger vi fundamentet for resten af skolegangen. Vi skal ikke allerede miste nogle elever der”, fortæller Birgitte Henriksen og pointerer, at matematisk opmærksomhed forebygger matematikvanskeligheder og medvirker til at skabe lighed. Margit Holm oplever lige nu store forskelle blandt eleverne, når hun kommer ud i børnehaveklasserne: 

”Der er børn, der ikke kommer med så mange kompetencer, så det er her, at vi skal sørge for at få opbygget et sikkert fundament, inden de skal videre i 1. klasse, hvor matematik for alvor begynder.” 

I mange år har Birgitte Henriksen og Margit Holm oplevet en slags ”matematikforskrækkelse”. De mener ikke, at faget får den prioritering, det fortjener. Evnen til at forstå mængder og antal er afgørende for alle i vores samfund, understreger de. 

Ekspertens gode råd til matematisk opmærksomhed 
Men hvordan griber børnehaveklasselederne så opgaven an med at styrke elevernes matematiske opmærksomhed, hvis det er uvant for dem? Med afsæt i sin ph.d.-afhandling har Birgitte Henriksen formuleret tre gode råd. Første råd er at skabe en dialogbaseret undervisning: 

”Stil åbne spørgsmål som: Hvordan kom du frem til det svar?  Er I andre enige? Og er der nogen, der har en anden måde at forklare det på?”, lyder det fra Henriksen, der opfordrer børnehaveklasselederen til at finde tid, så børnene kan tænke og formulere deres egne matematiske ideer.  

Det andet råd er at gå i dybden med det matematiske stof og bruge tid på at undersøge tal, antal, figurer og mønstre gennem gentagne legende aktiviteter og varierede projekter. Det tredje og sidste råd fra ph.d. Birgitte Henriksen er at springe ud i det: 

”Du skal ikke have alle svarene på forhånd – det vigtigste er at gå i gang. Prøv nye metoder, forfin din dialogbaserede undervisning, og vær nysgerrig sammen med eleverne. Så styrker du elevernes matematiske opmærksomhed.”