Peter skal cykle to kilometer for at komme i skole. Ellen skal cykle fire kilometer for at komme i skole. Hvor meget længere end Peter skal Ellen cykle for at komme i skole? Umiddelbart en matematikopgave, der er nogenlunde nem at gå til for en elev, der har lært at tælle til 20. Og dog. For det er faktisk ikke tilstrækkeligt, at eleven ved, hvor stor forskellen på to og fire er. Eleven må også have kendskab til, hvad et ord som kilometer betyder, for at kunne forstå og løse opgaven. På samme måde er der en række andre faglige begreber, som er forudsætninger for, at man kan blive god til matematik. Det er ord som plus, minus, meter og kilometer for blot at nævne nogle få.
Det er imidlertid ikke alle elever, der kender disse faglige begreber – det gælder især elever med sproglige udfordringer og elever fra hjem, hvor de ikke bliver stimuleret tilstrækkeligt sprogligt. Men det vil forfatterne bag et undervisningsmateriale målrettet matematikundervisningen i indskolingen lave om på.
Trine Trentemøller, læsevejleder og forfatter til blandt andet bogen Hukommelsesstrategier, kom på idéen til materialet, da hun opdagede, at der manglede et læsevenligt materiale, der kan introducere fagbegreber til de helt små klasser på en sjov og illustrativ måde.
“Matematik er jo en slags andetsprog, som eleverne skal lære. Men der er forskel på, hvilke forudsætninger de kommer med. Læring kommer fra sprog, uanset om det er verbalt eller nonverbalt. Det er det bærende element, og hvis man har svært ved at forstå de faglige begreber, så får man også sværere ved at lære matematik,” siger den anden forfatter på materialet, Helle Hillebrandt, der er matematiklærer og -vejleder på Vildbjerg Skole.
Bøger skal skabe en fælles referenceramme
Undervisningsmaterialet kommer til at bestå af en serie på 25 letlæsningsbøger. Bøgerne er inddelt i grupper af fem med hver deres univers. Der er fx fem bøger, der handler om et dyreunivers, og fem bøger, der handler om et madunivers. I hver boggruppe arbejder eleverne med fagbegreber inden for fem fagspecifikke områder: statistik/sandsynlighed, geometri, længde/tid, vægt/rumfang samt plus og minus. Da bøgerne er målrettet indskolingselever, er bøgerne letlæselige og suppleret med illustrationer, som giver eleverne en hukommelsesreference, når de senere skal bruge begreberne.
“Det er begrænset, hvor lange ord elever i indskolingen har lært at læse. Så når der står centimeter, kan det være svært at afkode. Derfor vil der her også være en illustration af fx en lineal. Historien bliver dermed en form for huskeknage, som eleverne kan hænge fagbegreber op på. Håbet er at få skabt en fælles referenceramme for alle klassens elever, når de også taler om bøgerne i fællesskab i klassen,” siger Helle Hillebrandt.
Hun og Trine Trentemøller har efterstræbt, at de små letlæsningsbøger har genkendelige narrativer, som eleverne kan spejle sig i. Forfatterne har også lagt vægt på at gøre historierne sjove, så de er fængende for alderstrinnet. Udover letlæsningsbøgerne er der i materialet tilknyttet opgaver, som eleverne efterfølgende kan arbejde med.
“En opgave kunne fx være en ’flipflapper’ med addition, hvor eleverne går rundt og spørger hinanden om regnestykker. Det kan også være, eleverne laver en foldebog eller spiller domino med firkanter og trekanter. Mange aktivitetstyper går igen inden for de fem forskellige boguniverser. På den måde er der en vis genkendelighed for eleverne, og materialet egner sig derfor også godt til værkstedsundervisning,” siger Helle Hillebrandt.
Faglig læsning – får styr på matematikkens sprog er et supplerende læremiddel, der giver mulighed for at arbejde systematisk med faglig læsning i matematikundervisningen i indskolingen.
Forældreinddragelse
I undervisningsmaterialet er der også idéer til, hvordan man kan arbejde videre med matematikken i en hverdagskontekst hjemme hos eleverne selv, fortæller Helle Hillebrandt. Det skal især komme de elever til gode, der ikke har så megen hjælp at hente i hjemmet.
“Nogle forældre kan have et negativt forhold til matematik, fordi de selv har haft dårlige oplevelser med faget. Vi håber, at vores nye materiale vil blive sendt med eleverne hjem, så de i fællesskab med forældrene kan se, hvordan man kan arbejde med matematik derhjemme. Mange tror, at matematik er et abstrakt fag, men matematikken er allestedsnærværende. Det handler om at få øje på det i hverdagen og om at få sat fagsproget i spil. Det kan fx være, at man tager børnene med i køkkenet, når man laver mad, og lader dem måle op i deciliter. Derved får de en visuel erfaring af deciliter som noget andet end eksempelvis en liter,” siger hun.
Helle Hillebrandt underviser selv i matematik i udskolingen, og her ser hun, hvordan elever, der aldrig har fået fod på de faglige begreber, halter efter. Derfor håber hun, at hendes matematikkollegaer helt ned i indskolingen vil få øjnene op for, hvor afgørende det er at arbejde med, at alle elever får et solidt fagsprog.
“I dag er der meget prosa i afgangsprøverne, og her bliver det tydeligt, at hvis eleverne ikke har et godt ordforråd, så har de svært ved at præstere. Når fundamentet er usikkert, er det simpelthen svært at få bygget ovenpå,” siger hun.
Matematiklæreren skal også være sproglærer
Susanne Simoni Hedegaard er lektor i matematikdidaktik på læreruddannelsen Via University College i Aarhus. Hun har ikke set Trine Trentemøllers og Helle Hildebrandts undervisningsmaterialer, men synes, at det lyder spændende at arbejde med fagsprog via letlæsningsbøger. Hun pointerer, at det faktisk siden 2013 har været en del af fagbeskrivelsen for matematikfaget i folkeskolen, at man skal arbejde med den sproglige dimension.
“Jeg tror bestemt, at det kan være svært for nogle matematiklærere i skolen også at skulle opleve sig som sproglærere. En del har formentlig en oplevelse af, at når man er matematiklærer, så arbejder man fortrinsvis med tal og symboler. Men man kan ikke træne den rene matematik og så tro, at eleverne kan anvende den, når det senere indgår i skriftlige kontekster,” siger hun og kalder det en kulturel omvending, der skal til, for at få alle matematiklærere til at arbejde målrettet med både det førfaglige sprog og den sproglige dimension.
Susanne Simoni Hedegaard fortæller, at forståelsen for, at sproglige kundskaber og evnen til at lære matematik er tæt forbundet, slet ikke er ny. Det havde den nu afdøde metodiklektor fra Göteborgs Universitet Gudrun Malmer (1920-2020) faktisk tidligt blik for. Hun mente, at matematikundervisning skulle tage udgangspunkt i elevernes erfaringsverden, og at matematiklærere skulle sørge for, at eleverne fik et godt ordforråd, der ville styrke deres matematiske kompetencer.
Faglig læsning i matematik
Faglig læsning – får styr på matematikkens sprog er et supplerende læremiddel, der giver mulighed for at arbejde systematisk med faglig læsning i matematikundervisningen i indskolingen.
Gennem 25 letlæselig historier introduceres eleverne til faglige og førfaglige begreber der knytter sig til faget.
