Det var et kæmpe rum, som var en kombination af bibliotek og klasseværelse og dagligstue og poesirum og laboratorium, det var det hele, og der var 40 elever, og læreren stod midt i det hele.”
Sådan fortæller Dorthe Geisnæs og Preben Olund Kirkegaard, henholdsvis lektor og docent ph.d. ved Professionshøjskolen UCN, om deres besøg i en 7. klasse i Ontario-provinsen i Canada i 2015. Besøget var deres første møde med en undervisning, der havde et målrettet fokus på konsolidering, og på trods af at scenen kunne virke overvældende, så foregik undervisningen til deres overraskelse særdeles roligt og afslappet.
”Eleverne var inddelt i grupper, og de skiftede mellem de forskellige stationer – nogle sad i dagligstuen og hæklede, mens andre var i laboratoriet og så videre – og vendte så tilbage til læreren indimellem, hvor hun hver gang talte med dem og nærmest tvang dem til at reflektere over, hvad de arbejdede med,” fortæller Preben Olund Kirkegaard, der tilføjer, at selvom eleverne blev undervist i sessioner af to timer, var der ingen problemer med at holde koncentrationen – simpelthen fordi det hele foregik så afslappet som en følge af fokusset på konsolideringssituationerne.
Der mangler en bevidsthed om, hvordan man kan gøre det mere målrettet og mere hensigtsmæssigt, så eleverne tager endnu mere med.
Dorthe Geisnæs
Mere og andet end gentagelse
Og her er det nok bedst at skynde sig at forklare, lige præcis hvad konsolidering er. Det er ifølge Dorthe Geisnæs og Preben Olund Kirkegaard nemlig ikke noget, som nødvendigvis står klart for den enkelte lærer ude på skolerne.
”Konsolidering handler om, at læringen sætter sig fast – det gælder om at bygge bro mellem den gamle og den nye læring,” siger Preben Olund Kirkegaard. ”Eleverne skal kunne genkende det, de tidligere har lært, og anvende det i læringen af noget nyt.”
Dorthe Geisnæs fortsætter: ”Der er selvfølgelig nogle grundlæggende forudsætninger for, at man kan komme over den bro, og her er gentagelsen som konsolideringsaktivitet en del af det: Man skal kunne læse, man skal kunne den lille tabel osv. Men konsolidering handler ikke bare om træning, men i endnu højere grad om, at læreren sørger for at arbejde med det, der er vigtigst at få til at sidde fast hos eleverne. Derudover handler konsolidering om at aktivere elevernes forforståelse, så de ikke føler, at de står over for noget fuldstændigt nyt og fremmed, men derimod forbinder det til ting, de tidligere har arbejdet med i faget,” siger hun.
De to forskere taler således om, at der er tre dele i undervisningen: tilegnelses-, afprøvnings- og konsolideringssituationer. Tilegnelsessituationer er formidling af nyt stof, afprøvningssituationer er, hvor eleverne laver øvelser med eller uden instruktion, og hvor de to første situationer er velkendte for lærerne, tyder meget på, at den tredje del, konsolideringssituationer, er ukendt for de fleste. Det var én af indsigterne, de fik fra et forløb tilbage i 2017, hvor de gennem et halvt år fulgte undervisningen på Stolpedalsskolen i Aalborg og gav råd til lærerne om konsolidering og så, hvordan det virkede for eleverne.
Gode erfaringer fra Aalborg
I Canada besøgte Dorthe Geisnæs og Preben Olund Kirkegaard også The National Center for Research, Ontario Ministry of Education, hvor de hørte mere om de positive effekter af fokusset på konsolidering, og sidenhen har de som sagt også herhjemme oplevet fordelene. For eksempel fulgte de en klasse i naturfag, hvor læreren havde taget modeller fra lærebogen ud og lamineret dem, så eleverne fik dem i hånden og så skulle bruge dem i stedet for bogen til at tale ud fra.
”Det havde en enorm god effekt. Eleverne sad og skrev ned og talte om det og forklarede det for hinanden, og nogle gange spurgte hun dem, om de kunne forklare noget eller bad dem gentage noget, for på den måde at øge deres forståelse, og nogle gange, når det var nødvendigt, forklarede hun det selv. Det var enormt aktiverende for eleverne,” fortæller Preben Olund Kirkegaard og tilføjer, at læreren havde registreret et kraftigt fald i dumpeprocenten efter på den måde at have opprioriteret konsolideringen.
”Det havde en enorm god effekt. Eleverne sad og skrev ned og talte om det og forklarede det for hinanden, og nogle gange spurgte hun dem, om de kunne forklare noget eller bad dem gentage noget, for på den måde at øge deres forståelse, og nogle gange, når det var nødvendigt, forklarede hun det selv. Det var enormt aktiverende for eleverne,” fortæller Preben Olund Kirkegaard og tilføjer, at læreren havde registreret et kraftigt fald i dumpeprocenten efter på den måde at have opprioriteret konsolideringen.
Dorthe Geisnæs efterlyser samme fokus fra andre lærere.
”Mange føler måske allerede, at de arbejder med konsolidering, og det gør de helt sikkert også i nogen grad, men der mangler en bevidsthed om, hvordan man kan gøre det mere målrettet og mere hensigtsmæssigt, så eleverne tager endnu mere med,” siger Dorthe Geisnæs.
”Og der er utroligt mange lavthængende frugter at hente her,” siger Preben Olund Kirkegaard. ”Det kan være noget så simpelt, som at eleverne i slutningen af timen får en lille post-it-seddel, som de skal forklare et centralt begreb på og så give til læreren, eller det kan være, at læreren i slutningen af timen skriver de tre vigtigste ting fra undervisningen op på tavlen, og hele klassen så taler om dem. Sådan en opsummering gavner hele klassen – både de kvikkeste og dem, der har sværere ved det.”
”For nogle år siden var vi ude i en 5. klasse, og her bad man eleverne om at forklare det, de lige havde lært om nogle gange-metoder, til en 4. klasse. Det var der også rigtig meget konsolidering i,” siger Dorthe Geisnæs.
”Her kom eleverne jo til at være i både en modtager- og afsenderposition, og så er de virkelig i gang med at konsolidere, fordi de kommer til at reflektere over deres egen læring,” siger Preben Olund Kirkegaard.
Som et andet eksempel på en konsolideringsaktivitet nævner Dorthe Geisnæs, at nogle elever kan få til opgave at lave en quiz, som de andre i klassen så skal svare på – igen er det noget, som får eleverne til at tænke over, hvad de har lært.
Lærerne kan også lære
Dorthe Geisnæs og Preben Olund Kirkegaard fremhæver også, at konsolideringsaktiviteterne giver læreren adgang til en meget stor indsigt i, hvordan eleverne tager imod undervisning. Det gør det muligt for læreren at se, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer.
Dorthe Geisnæs og Preben Olund Kirkegaard fremhæver også, at konsolideringsaktiviteterne giver læreren adgang til en meget stor indsigt i, hvordan eleverne tager imod undervisning. Det gør det muligt for læreren at se, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer.
”Lærerne får simpelthen adgang til en guldmine,” siger Preben Olund Kirkegaard. ”Når eleverne beskæftiger sig med deres egen læring, kan læreren se og høre, hvordan eleverne lærer, hvad de har forstået og ikke forstået, og så er det så vigtigt, at lærerne også retter ind efter den viden. Måske viser det sig, at læreren skal tale mindre, når noget stof er svært forståeligt, eller måske skal det tages i mindre bidder og gentages af eleverne selv. På den måde kan konsolideringsaktiviteterne knytte forbindelse mellem, hvordan eleverne lærer, og hvordan undervisningen er tilrettelagt.”
Med hensyn til at udforme undervisningen med et større fokus på konsolidering forklarer Dorthe Geisnæs, at det selvfølgelig er afhængigt af, hvilket klassetrin det drejer sig om. Grundlæggende er der dog tale om samme fremgangsmåde.
”Jo ældre eleverne er, des mere kompleks kan man lave undervisningen. I de mindre klasser fylder repetitionsdelen mere, og det er først på de højere klassetrin, at de begynder at kunne sige noget om, hvordan de bedst lærer og så videre. Så der vil læreren kunne finde på mere udfordrende måder at lave konsolidering på. Men grundtanken er den samme: at finde ud af, hvad eleverne ved i forvejen og koble sig på det. Og så hele tiden samle op. For eksempel ved at begynde timen med at sige: Hvad var det, vi havde om sidste gang? På den måde trækker man hele tiden tråde tilbage til det, de lavede tidligere. Opgaverne kan så blive sværere, jo ældre eleverne er, men de tanker, lærerne skal gøre sig, er ikke anderledes.
