Eleverne skal lære at finde smarte løsninger

Der er alle mulige gode grunde til at skærpe indsatsen med regnestrategier. Det mener Gitte Schrøder, som er matematikvejleder på Skovvejens Skole. Hun har selv oplevet, hvordan de elever, hun underviser i dag, har bedre greb om talforståelse og positionssystem.

“De er mere fleksible regnere, og de når hurtigere frem til, hvordan de kan løse et regnestykke,” siger hun, når man spørger hende, om hun kan mærke forskel på effekten af hendes undervisning, da hun begyndte som lærer for ti år siden, og til i dag, hvor hun arbejder målrettet med regnestrategier.

Hun peger også på forskning, som viser, at regnestrategier er en bedre hjælp for elever med matematikvanskeligheder, end standardalgoritmer er. Hvis eleverne ikke har effektive regnestrategier eller helt mangler strategier, kan matematikvanskeligheder opstå eller sidde fast, forklarer hun.

"Det hjælper sjældent på elevers talforståelse at træne algoritmer,” siger hun.

Samtidig er regnestrategier skrevet ind i både Fælles Mål og læseplaner. Så de er ikke til at komme udenom, mener Gitte Schrøder. Derfor har hun taget initiativ til, at fagteamet skal arbejde målrettet med regnestrategier i dette skoleår.

TAGER TID
Og det er vigtigt med en målrettet og langsigtet indsats. For lærerne kræver det både viden om strategier og om, hvordan man underviser i dem, siger hun.

“Man skal selv som lærer kende til rigtig mange strategier, og hvis lærere har været vant til en lidt anden måde at arbejde på, så kan det godt være en udfordring at ændre sin tilgang. Men omvendt udvikler faget sig jo hele tiden, så det er ikke nyt for lærerne med forandringer,” siger hun.

Den nye indsats i fagteamet handler derfor om at dele erfaringer og om at afprøve nye tiltag i klasserne. Og det handler om en mentalitetsændring, hvor lærerne i højere grad ser på elevernes forskellige måder at løse et problem på, undersøge tallene og finde mønstre.

“Vi skal interessere os mere for, hvordan eleverne tænker, end om de har det rigtige resultat,” siger Gitte Schrøder.

Det er afgørende, at man arbejder målrettet med strategier allerede i de mindste klasser.

Gitte Schrøder

Og det kræver også tålmodighed i forhold til eleverne. Gitte Schrøder er begyndt at kortlægge elevernes strategibrug på skolens 2. årgang, som efter jul sidste år begyndte at arbejde med regnestrategier.

“Her kan jeg se, at en del elever stadig bruger tællestrategier, og det er helt naturligt. Men det er noget, vi skal være opmærksomme på og arbejde systematisk med, for hvis de ikke bevæger sig videre fra kun at bruge tællestrategi, risikerer man, at de fortsætter på mellemtrinnet og stadig kun har tællestrategier at trække på,” siger hun og understreger, at det er afgørende, at man arbejder målrettet med strategier allerede i de mindste klasser.

 ELEVER LAVER STRATEGI-VIDEOER

Gitte Schrøder lægger vægt på, at eleverne præsenteres for et stort antal strategier. Men også, at de får automatiseret en række udregninger, så de kan trække på dem og ikke skal starte fra bunden hver gang.

“Kan eleverne 10’er-venner, kan de bruge regnestrategien med at fylde op til ti. Det kræver, at vi bruger tid på at øve det,” siger hun.

Hun gør også meget ud af, at eleverne bliver trænet i at vise, hvordan de tænker, når de regner. Det foregår i hendes timer blandt andet gennem små videoøvelser, hvor eleverne optager et lille klip, der forklarer deres strategi til at løse et bestemt regnestykke.

“De øver sig i at sætte ord på deres tænkning og argumentere for deres strategivalg. Og de tager ofte videoerne om et par gange, fordi de ved, de kan gøre det mere præcist. Det giver dem en rigtig god forståelse,” siger hun.

De små videoklip har yderligere den fordel, at forældrene kan følge med i, hvordan der arbejdes med regnestrategier i undervisningen, forklarer Gitte Schrøder.

En anden måde at gøre eleverne bevidste om at tænke og formulere sig er at lade dem arbejde i små grupper, hvor de trækker et regnestykke. I gruppen skal de så forklare hinanden, hvilken strategi de hver især bruger til at løse stykket.

“Det er en god øvelse, fordi det gør dem bevidste om, at der er flere strategier, man kan bruge til samme problem, og de lærer af hinanden,” siger hun.“

SKAL OVERVEJE, HVILKE TESTS VI BRUGER
”Men er det så helt farvel til standardalgoritmer i matematikundervisningen?

“Når elevernes talforståelse er veletableret og de ved hjælp af deres forståelsesniveau kan komme frem til resultater, kan man overveje at præsentere eleverne for algoritmerne. Men jeg vil selv som udgangspunkt først præsentere dem på slut mellemtrin eller start udskoling,” siger Gitte Schrøder og henviser til, at det ligefrem er skrevet ind i læseplanen, at der “ikke sigtes mod opøvelse af standardiserede algoritmer”.

Ser vi mest på resultatet, eller ser vi mest på tænkningen?

Gitte Schrøder

Gitte Schrøder peger også på, at de tests, man bruger til at vurdere elevernes niveau, kan spænde ben for et nødvendigt fokusskifte fra algoritmer til regnestrategier. Der er en tendens til, at eleverne møder regnestykker, der er meget sværere i tests, end de kommer til at møde i afgangsprøven. Det betyder, at lærerne kan føle sig nødsaget til at undervise i algoritmer for at gøre eleverne klar til testene.

“Den slags tests flytter fokus over på resultater og algoritmer. Det er noget, vi er nødt til at forholde os til. Vi er nødt til at have en snak om, hvordan vi udfører diagnostiske tests. Ser vi mest på resultatet, eller ser vi mest på tænkningen? Vi skal overveje nøje, hvilke tests vi bruger, og hvordan,” siger hun.

Og algoritmerne er faktisk ikke så vigtige. For lommeregneren kan klare de mere komplicerede stykker, man ikke kan klare ved hjælp af hovedregningsstrategier og notatregning.

Det er sjældent, at vi i dag har brug for at regne større regnestykker præcist ud på et stykke papir. Vi skal kunne lave overslag og finde smarte løsninger. Til de besværlige regnestykker tager vi lommeregneren, som vi jo har på os hele tiden,” siger hun.

Gitte Schrøder håber, at fagteamets nye fokus på regnestrategier får lov til at vokse støt og roligt på skolen. Det kommer formentlig til at ske over flere år, fordi det tager tid at rodfæste.

“Det skal ud og gå i hele organisationen. Jeg håber, vi på et tidspunkt kan sige: ‘som skole arbejder vi med regnestrategier’,” siger hun.