I år har de to klasser på 6. årgang på Østerbyskolen taget hul på brøkregningen med en video, hvor deres matematiklærere bliver enige om at bestille en pizza, som de kan dele til frokost. Lærerne er i tvivl om, hvorvidt de skal bede om at få den skåret i fire eller otte stykker. De ender dog med at blive enige om fire, fordi de ikke kan spise otte stykker. Men som eleverne hurtigt konstaterer, så er lærerne jo helt galt på den!
Det er blevet en kæphest for mig, at når børn laver fejl, ligger der tanker bag.
Trine Juhl
”Elevernes opgave er at undersøge, hvorfor lærerne ikke har styr på deres brøker og give nogle forslag til, hvordan det bliver rigtigt. Det skal de forklare i en video, som de sender til os lærere,” fortæller Søren Tipsmark, der er matematiklærer på mellemtrinnet og en af de lærere, som kludrer i pizzabrøken.
Metoden kaldes for ’Flipped Learning’ og er en af de veje, man kan gå i arbejdet med at skabe en sund fejlkultur i matematikundervisningen. Og netop det projekt har Søren Tipsmark sammen med sin kollega og skolens matematikvejleder, Trine Juhl, kastet sig over.
”Det er blevet en kæphest for mig, at når børn laver fejl, ligger der tanker bag. Alligevel har mange af os den opfattelse, at det enten er rigtigt eller forkert. Men man kan godt have forstået sit stof, selvom man har lavet en fejl,” siger Trine Juhl og pointerer, at det er vigtigt at synliggøre fejl.
Netop derfor har de to lærere valgt at arbejde med ’Flipped Learning’ ved at lave en række videoer, som de kalder for ’flip flops’. Det første refererer til metoden, det sidste til, at det er læreren, der flopper.
”For børnene var det første gang, de fik et matematikoplæg, som var en video – så det i sig selv var spændende. Desuden skulle de også arbejde i grupper, og det interessante ved det var, at både de matematikfagligt stærke og mindre stærke kunne byde ind med noget, fordi der også var tekniske elementer som at optage, finde et sted med god lyd og skrue det sammen med tegninger eller lignede. Derfor så vi også, at nogle af dem, som måske ellers gemmer sig lidt, var med til at finde løsninger,” fortæller Søren Tipsmark.
Det er så vigtigt at få frem, at man kan lære meget af sine fejl.
Søren Tipsmark
EN HYGGELIG, TRYG STEMNING
Trine Juhl fortæller, at børnene har haft meget glæde af at se årgangens to matematiklærere gøre det helt ufarligt at stå frem som de to ukvikke fyre, der skal dele en pizza.
Mange børn har matematikangst, blandt andet fordi det er så udbredt en opfattelse, at man enten rammer rigtigt eller forkert i faget,” siger hun og Søren Tipsmark tilføjer: ”Når det er mig, der flopper i et eller andet, er det med til at lave en hyggelig, tryg stemning. Det betyder, at man får hyggelige, trygge svar tilbage fra eleverne. Og det er så vigtigt at få frem, at man kan lære meget af sine fejl – det gør man jo ikke, hvis man bare får syv rettetegn tilbage.”
”Man bliver meget rørt af, hvor store pædagogiske evner sådan nogle børn har. Det er vigtigt i matematik. Jeg ved fra mig selv, hvor meget sved jeg kan få på panden, hvis jeg sidder i en forsamling af matematiklærere, og vi får uddelt en opgave. Jeg ved ikke, om det er sådan i andre fag,” siger Trine Juhl.
Det mener Søren Tipsmark ikke, det er. Han underviser også i Håndværk og design, og her er fejl en mere naturlig del af læreprocesserne.
”Alle kommer til at slå et søm skævt i eller save forkert, men det er ikke sådan, så eleverne sidder og putter sig og håber, læreren ikke ser det. Der er ingen, der får sved på panden af angst. Jeg tror, det handler om kulturen. At de børn, vi underviser, og deres forældre er vokset op med, at i en matematikaflevering tæller man, hvor mange røde streger der er sat, og ud fra det kan man konkludere, hvor god man er.”
Ved at se på det sjove, skæve og smukke i matematikken finder vi en anden legitimitet.
Søren Tipsmark
DYBERE FORSTÅELSE
Både Trine Juhl og Søren Tipsmark synes, matematikundervisningen er mere interessant, når der er en sund fejlkultur.
”Man lægger en anden vinkel på, og oplæggene er også anderledes, når man arbejder sig væk fra rigtigt eller forkert. Så bliver matematik noget, vi diskuterer og mener noget om og vurderer. Det bliver mere et snakke-fag end et tal-på-en streg-fag,” siger Søren Tipsmark.
”Når du skal tale med andre om matematiske begreber og problemstillinger, finder du ud af, hvordan andre opfatter det. Samtidig skal du forsvare din egen tankegang. Det betyder jo, at man får en mere dyb forståelse. Hvis man altid løser matematikopgaver, hvor man bare skal hen imod et svar, som læreren ved på forhånd, er det altså ikke særlig interessant,” tilføjer Trine Juhl.
For Søren Tipsmark har arbejdet med en sundere fejlkultur bekræftet, hvad det er, faget kan. ”Ved at se på det sjove, skæve og smukke i matematikken finder vi en anden legitimitet. Jeg synes, vi har fået et mere solidt fundament til at hjælpe kolleger og elever til at forstå, at matematik er så meget mere end et værktøj til at løse et givent problem. Det handler om en matematisk dannelse. Matematik skal ikke kun begrundes i ’Det får du brug for, når du skal handle, lave selvangivelse, eller hvis du skal være arkitekt’. Matematik har sit eget værd, på samme måde som skønlitteratur i dansk. Vi spørger jo heller ikke ’Hvad skal jeg bruge dette H.C. Andersen-eventyr eller berettermodellen til i det virkelige liv’."
KLASSENS KEMI SPILLER IND
Hvorvidt det er nemt eller svært at skabe en tryg stemning med plads til fejl vil også afhænge af, hvilken klasse man arbejder med, pointerer Trine Juhl. Fx bruger hun i sine klasser opgaver, hvor hun med vilje konstruerer dem, så eleverne laver oplagte fejl.
”Bagefter siger jeg: Det var sørme godt, I lavede den fejl, for nu skal I bare høre … Men det er ikke alle, der synes, det er rart. Og i nogle klasser er det sværere end andre. Så det afhænger både af den enkelte og af klassens kemi. Men vi oplever som udgangspunkt elever, der er meget åbne over for de opgaver, vi stiller dem.”
Søren Tipsmark oplever, at jo mere italesat fejlene bliver, jo mindre farligt bliver det at fejle. ”For mig har det været åbenlyst rigtigt at være et godt eksempel ved selv at vise, at jeg kan fejle. Det er en kultur, vi er i gang med at skabe i klasserne og blandt eleverne. Jo længere eleverne arbejder sådan, jo mere bliver de en del af kulturen. Men det er klart, at der er noget læring i det og et mindset, der skal modificeres,” siger han.
Og der er da også brug for at gå lidt forsigtigt til værks.
”Jeg har fx lige arbejdet med en 7. klasse, hvor jeg tog udgangspunkt i nogle fejl, de havde lavet i deres matematikafleveringer. Men dels er de på 7. årgang lige startet i nogle nye klasser, og dels er det en alder, hvor man kan være sårbar. Derfor har jeg anonymiseret det, så de ikke kan genkende, hvis opgaver og fejl det er. Det er ikke meningen på sigt, at det skal være sådan. Målet er, at det er fint at dele sine fejl – men det er måske ikke dér, man starter,” fortæller Trine Juhl.
10 GODE RÅD OM AT ARBEJDE MED ‘FLIP FLOP’
– Fra Søren Tipsmark og Trine Juhl
1) Vær tryg ved at stå frem som lærer og vise dine fejl på en video. Det er en grænse, der skal krydses.
2) Acceptér, at dine videooptagelser ikke bliver perfekte. Sig ’sådan blev den’, for ellers tager det for lang tid.
3) Sæt tid af. Især i begyndelsen tager det tid, men når man først er i gang, vil det køre hurtigere.
4) Vær nysgerrig på, hvad børnene tænker. Inspirationen til opgaverne skal findes ved at forstå, hvilke fejlopfattelser børnene går rundt med.
5) Vis en tydelig forskel på en flip flop og en reel vejledning på video. Eleverne skal se den og vide, at her skal de tage detektivhatten på og regne ud, hvad der er galt. Det kan fx være at læreren har en fjollet butterfly på eller noget andet, der indikerer, at det er fis og ballade.
6) Hvis man har et godt teamsamarbejde på en årgang, vil det, der virker godt i én klasse, også virke godt i en anden.
7) Det er en fordel at samarbejde med sine kolleger, så man kan sparre om alt fra teknik til viden om fejl og elevperspektiver. Det er med til at kvalificere produktet. Humor er et vigtigt element i filmene, og det kommer også lettere, når man er flere.
8) Dan netværk på tværs af kommunens skoler, og bliv inspireret af hinanden.
9) Lærernes film kan uploades på YouTube. Det er en god idé at lave et kortlink til dem, så eleverne kan få linket på tavlen, i en opgaveformulering eller på skoleintra.
10) Brug fx klassens egen kanal på SkoleTube, når eleverne skal uploade deres egne film. Så er det kun de relevante personer, der kan se dem.
VEJEN KOMMUNE LØFTER I FLOK
Alle matematiklærere i Vejen Kommune er en del af en treårig matematiksatsning med navnet ’Matematikløft – matematik med mening’. Målet er, at flere elever bliver gladere for og dygtigere til matematik, og at eleverne kan se en mening med matematikken.
Bliv klogere på Flipped Learning
