Eleverne kan både selv uploade eller finde billeder i fotobanken. De kan også vælge, om de vil indtale regnehistorien på lyd eller skrive Pizzaer, cykelstativer og giraffer bliver nøje gransket, når Lone Anesens elever skriver regnehistorier. Eleverne tager selv fotos, uploader dem i FotoMat og skriver regnehistorierne. “Deres regnehistorier bliver lavet til en rigtig flot bog. Eleverne bliver helt vildt stolte, og går hjem og viser deres arbejde til deres forældre. Og glade børn lærer noget,” fortæller Lone Anesen.
Eleverne kan både selv uploade eller finde billeder i fotobanken. De kan også vælge, om de vil indtale regnehistorien på lyd eller skrive den. Hvis det er første gang, eleverne skal lave regnehistorier, kan Lone Anesen hjælpe eleverne på vej med skabeloner. De kan også lave hints til hinanden, hvis det kan være svært at regne historien ud.
“FotoMat giver variation i arbejdet med regnehistorier. Eleverne bliver skabende og kreative, og det skaber motivation, når de selv skal producere opgaverne,” forklarer Lone Anesen og fortsætter: “Og som lærer får du et konkret indblik i elevernes proces og forståelse af matematikken. Du ser ikke bare deres resultat, men hele deres arbejde frem til resultatet.”
Hverdagsmatematik
Når eleverne selv laver regnehistorier, får de samtidig øje på, at faget handler om virkeligheden omkring dem. “Matematik skal ikke bare være matematik i matematiktimerne. Det handler om at åbne elevernes øjne, så de op dager, at matematik er her, der og alle vegne. I skolegården, på gangen, klasseværelset og i kammeraterne,” siger Lone Anesen.
Udover at eleverne får øjnene op for hverdagsmatematikken, får læreren også et indblik i elevernes liv. Fordi eleverne trækker deres egne hverdagserfaringer ind i matematikken. De laver regnehistorier om alt fra computer spil til L.O.L.dukker – og hvad der ellers rører sig i deres liv.
Eleverne får medbestemmelse i matematikken. De bliver ikke bare små robotter, der skal læse lærerens opgaver
Lone Anesen, lærer og matematikvejleder, Strynø Skole
“Eleverne får medbestemmelse i matema tikken. De bliver ikke bare små robotter, der skal løse lærerens opgaver. Matematikken bliver levende. Og så er der børn, som måske ikke så ofte shiner i matematik, der her får mulighed for at shine,” fortæller Lone Anesen og fortsætter: “Jeg havde en elev, som ikke var så stærk i matematik. Men hun var vild med at skrive. Hun fik en succesoplevelse i matematiktimen, da hun skulle skrive regnehistorier.”
Hun pointerer, at det sproglige aspekt nogle gange kan blive glemt i matematikken. Her er regnehistorierne et rigtig godt værktøj, når man skal arbejde med kommunikationskompetencen i matematikken. Eleverne kommunikerer både skriftligt, visuelt og auditivt, og de bruger sproget til at beskrive matematik fra hverdagen. Det at arbejde med sproget øger forståelsen for matematikken; de arbejder med faglig læsning ved at afkode billeder og får i den grad også arbejdet med faglig skrivning, hvor de bruger matematiske ord og begreber i regnehistorierne. Men de bruger begreberne med deres egne formuleringer, hvilket giver dem ejerskab over opgaverne.
Hvor mange pletter har giraffen?
Samarbejde på kryds og tværs
Regnehistorierne åbner også døren for mere samarbejde omkring matematikken. Første gang Lone Anesen skulle vise FotoMat for sine elever, brugte hun smartboardet til at vise programmet. Bagefter skulle eleverne selv i gang med regnehistorierne, og Lone Anesen glemte tilfældigvis at slukke for smartboardet ved tavlen. Da de første regnehistorier var skrevet, røg de op på skærmen, og så stimlede eleverne selv sammen om smartboardet.
“De begyndte at løse hinandens regnehistorier sammen. Der blev kommunikation omkring matematikken. Regnehistorierne skabte dialog og samarbejde,” siger Lone Anesen.
- Nyt design
- Eleverne kan lave matematik bøger med ubegrænsede antal opgaver og billeder.
- Integration af billeddatabase med 1,8 millioner rettighedsfrie illustrationer.
- Skabelonfunktion, som gør det lettere for lærerne at stilladsere og differentiere.
- Nyhintfunktion,hvor eleverne kan koble flere repræsentationsformer til deres opgaver.
- Udvidelse af opgaverummet, hvor svaret kan være andet end et tal.
Lone Anesen pointerer, at regnehistorierne åbner mere op for det tværfaglige samarbejde. I fx naturfag kan eleverne finde mariehøns eller bænkebidere, som de kan lave regnehistorier om. Derudover kommer teknologi forståelse også væsentligt i spil, når eleverne arbejder med FotoMat som et teknologisk læringsværktøj. De skal fx lære at logge ind, indsætte billeder, tage billeder og blive fortrolige med værktøjet.
Det er nemt at differentiere undervisningen med regnehistorierne. Læreren kan nemt hjælpe eleverne i gang med tekstskabe loner eller billeder fra fotobanken. Der er også mulighed for at skrue niveauet op og ned ved at stille krav til regnehistorierne. Et krav kan fx være, at eleverne kun må lave regnehistorier, hvor de skal addere. Derudover er stilladseringen af opgaverne i FotoMat enkel og let at bruge. Eleverne bliver ført igennem arbejdet med regnehistorierne, og processen skaber motivation hos eleverne.
“Der er mange muligheder med regnehistorierne. Eleverne skal forstå, at de godt må begå fejl. De kan både skrive og regne forkert, men det er nemt at re videre regnehistorierne,” siger Lone Anesen og afslutter med et smil: “Jeg er pænt begejstret.”
Aktiv og varieret matematikundervisning
Format
I Format arbejder eleverne med matematik gennem varierede aktiviteter, der inddrager spil, lege og undersøgende opgaver. Format har fokus på formativ evaluering og værkstedsarbejde, så du nemt kan differentiere din undervisning ud fra elevernes behov og faglige udvikling.
