Taler du matematik?

Hvorfor handler matematik også om sprog?
En tysk undersøgelse fandt frem til, at eleverne i løbet af de første år i indskolingen skal lære 500 nye ord i matematik. Den omtaler simpelthen faget som det første fremmedsprog, eleverne skal lære. Der er både nye fagord og ord, som betyder noget andet i matematiktimerne end i dansktimerne. Ord som gange, forhold eller nævner.

Hvordan kan man som lærer bruge sproget i matematikundervisningen?
”Det er vigtigt, at eleverne deltager aktivt. Som lærere har vi måske en tilbøjelighed til at tale for meget og for længe. Det er lærernes fornemste opgave at give eleverne ordet – give dem lov til at tale. For eksempel kan eleverne fordeles i grupper, hvor de skal finde hver deres løsning på en opgave og derefter tale om hinandens løsninger – og vurdere og vælge den, der er bedst. Eleverne lærer rigtig meget ved at tale med og om matematikken.”

"Det er lærerens fornemste opgave at give eleverne ordet”

Lone Anesen

Hvordan kan sprog hjælpe matematikforståelsen på vej?
”Sprog er jo lyd på tanker, og når børn taler, tænker de højt. Så det er sådan set en måde at høre deres tanker på. Eleverne kommer frem til et ræsonnement eller en konklusion, og på den måde bliver sproget til en måde at lære på. Man kender det som voksen, at det er nemmere at forstå noget, hvis man taler om det. Med børn har det så den ekstra fordel, at jeg som lærer klædes på til at forstå dem. Jeg hører deres tanker, og så er det nemmere at give dem feedback og hjælpe dem til en øget forståelse. Derudover har de også nemmere ved at huske det, de lærer, når de taler om det.”

Hvordan gør sprog matematikken virkelig?
”Det er det matematiske sprog, der hjælper os til at beskrive hele vores virkelighed. Vi ser matematik i naturen og i hverdagen; vi ser former og mønstre og kategoriserer ting og undersøger dem, og det hele gør vi for at forstå den verden, vi lever i. I går havde vi om rumfang i min 3. klasse. Vi kiggede på et stort skab og talte om, hvad ordet ’stort’ betød i den forbindelse. Det kommer an på, hvad vi skal bruge skabet til, om det er stort, og hvis man ikke åbner for den refleksion, er ’stort’ ikke et meningsfyldt ord.”

Hvad er det her godt at gøre som lærer?
”Man skal prøve at skabe en kultur, hvor der er plads til at tale og lytte til hinanden. I min 1. klasse talte vi for eksempel om, hvor mange penge man skal have med, hvis man skal købe et brød til 5 kr. og en juice til 7 kr. i skoleboden. Én sagde: ’Jeg bruger fingrene’. En anden talte ved hjælp af linealen på bordet. En tredje sagde, at det jo bare var 5 plus 5 og så 2 mere. Så der skal være plads til, at eleverne kommer med deres eget svar, og de skal være trygge ved det. Ofte arbejder vi også med ’den omvendte opgave’. I stedet for at spørge om facit på et plusstykke siger jeg: ’Hvilke tal giver summen 10?’ Det giver mange svarmuligheder, som vi kan snakke om bagefter.

Hvordan kan man samarbejde med andre fag?
”Matematik er overalt. Når du samler IKEA­møbler, strikker og tanker bilen. Derfor er det nemt at samarbejde med andre fag. I Format slutter alle kapitler med et tværfag­ ligt projekt, hvor vi samarbejder med andre fag, så matematikken kommer i anvendelse. Tværfagligt med historie ser vi på Titanic og taler om havdybder, og hvor meget mad de havde ombord. På samme måde med det gyldne snit i billedkunst og forskellige målinger i atletik. Man skal ikke se matematik som et alenefag, men som et virkelighedsnært fag, hvor sproget er helt centralt.”