”Når man pludselig forstår, hvad der foregår”

Mathias Bæk Tejs Knudsen holder en lille pause og tager en dyb indånding: ”Nu er jeg jo en mand, der husker rigtig dårligt,” siger han og slår dermed fast, at det at være god til matematik ikke handler om udenadslære.

For 25-årige Mathias Bæk Tejs Knudsen er god til matematik. Virkelig god til matematik. Som 17-årig vandt han guldmedalje ved Den Internationale Matematikolympiade, og allerede i 2017 som 24-årig fik han sin ph.d. i datalogi.

Og det, der satte Mathias Bæk Tejs Knudsens hukommelse under pres, var spørgsmålet om, hvor langt tilbage hans interesse for matematik stammer fra?

I de år handler det jo meget om at passe ind, og det var ikke specielt sejt at sige, at man godt kunne lide matematik. Så hvis nogen spurgte mig dengang, sagde jeg nok snarere ’Nej, det er ikke så fedt, men idræt!’

Mathias Bæk Tejs Knudsen

”Jeg tror altid, jeg har været sådan halvinteresseret i matematik,” begynder han lidt tøvende. ”Jeg kan huske, at min far, som er it-mand, lærte mig og mine brødre at tælle binært, og så kan jeg huske, at jeg som 11-årig begyndte at programmere små spil. Det første spil, jeg lavede, var med en smiley, der kunne rulle til siden, og som skulle hoppe over nogle laserstråler, der kom ind fra siden. Det syntes jeg var fedt – at man kunne lave et spil selv. Det er ikke imponerende nu, men dengang var jeg megastolt af det. Og der var jo også noget matematik i, for smileyen skulle jo trille rundt, og jeg skulle have munden og øjnene til at følge med, så jeg googlede noget med sinus og cosinus, og selvom jeg dengang ikke forstod, hvad de lige præcis gjorde, så lykkedes det. Så det er også et eksempel på, at når man har et mål med noget, så bliver det sjovere at lære.”

ALL IN PÅ MATEMATIK
Der i folkeskolen i 11-12-årsalderen var det ellers ikke nødvendigvis interessen for matematik, som Mathias Bæk Tejs Knudsen skiltede mest med.

”I de år handler det jo meget om at passe ind, og det var ikke specielt sejt at sige, at man godt kunne lide matematik. Så hvis nogen spurgte mig dengang, sagde jeg nok snarere ’Nej, det er ikke så fedt, men idræt!’” siger han med et tørt grin.

Han fortæller dog, at det allerede skiftede omkring 9. klasse og især, efter han begyndte på gymnasiet. Her fik han nemlig nys om den såkaldte Georg Mohr-konkurrence, som er en årlig matematikkonkurrence for danske gymnasieelever med flere tusinde deltagere.

”Jeg var inde at læse nogle af de gamle opgaver og syntes, at det var rigtig spændende. Og så endte jeg blandt de tyve eller tredive bedste og gik dermed videre til nogle efterfølgende samlinger, hvor der blev trænet videre,” siger Mathias Bæk Tejs Knudsen.

Til Den Internationale Matematikolympiade, der blev afholdt i Astana i Kasakhstan det følgende år, i 2010, blev han nummer 13 ud af 517 deltagere fra hele verden og vandt dermed, som den første dansker nogensinde, en guldmedalje. Han fortæller i dag, at Georg Mohr-konkurrencen helt klar var et vendepunkt for ham, både med hensyn til hans interesse for matematikken og for hans liv i det hele taget.

”Derefter var jeg totalt all in på matematik og på at sidde og læse op, og jeg brugte helt vildt meget energi på det i resten af gymnasiet. Senere fandt jeg så ligesom tilbage til datalogien, for i 2. g opdagede jeg, at der var en tilsvarende konkurrence i datalogi. Så jeg syntes, at jeg var vildt heldig at kunne deltage i de konkurrencer og komme en masse fede steder hen som Canada og Bulgarien og Kasakhstan.”

TALRÆKKER OG KUNDESUPPORT
Efter gymnasiet gik turen slag i slag over en bachelor i både matematik og datalogi, en kandidat i datalogi og så sidste år en ph.d.-afhandling i datalogi, hvor Mathias Bæk Tejs Knudsen forskede i effektive algoritmer.

Kort fortalt, forklarer han, kan en algoritme forstås som den procedure, en computer bruger, når den skal foretage en beregning som for eksempel at sortere filer på en computer eller søge efter et ord på en hjemmeside. Man kan således også se algoritmer som et programs byggesten.

Arbejdet med algoritmer førte han videre fra ph.d.-afhandlingen til firmaet SupWiz, som han startede sammen med to andre tidligere ph.d.-studerende og en professor, alle fra Datalogisk Institut ved Københavns Universitet ligesom han selv.

”I SupWiz arbejder vi med algoritmer i forbindelse med kundeservice og kundesupport. Det handler om, at en virksomhed har nogle kunder, der henvender sig ved at skrive ind eller ved at henvende sig på Facebook, eller hvad det nu kan være, så virksomheden modtager noget tekst. Normalt sidder der et menneske, som løser det problem, men vi bruger så nogle af de her teknikker til at forstå, hvad for et problem det drejer sig om, og hvordan det skal løses. Det vil sige, at vi bruger en masse matematik og algoritmer til at finde nogen, der måske har skrevet det samme, nogen, der har løst et lignende problem før og den slags. I praksis betyder det simpelthen, at man kigger på de her sekvenser af ord, der kommer ind, og så laver man det om til en række af tal. Det er det første vigtige skridt, og det andet vigtige skridt er så at sørge for, at to talrækker, der er meget ens, handler om det samme, så kunden kan blive styret hen til den relevante information og derigennem kan få svaret på sit problem,” forklarer han.

GIVE SIG HEN TIL MATEMATIK
I dag behøver Mathias Bæk Tejs Knudsen selvsagt ikke hverken at lede længe efter en begrundelse for, at matematik er interessant, eller at lade som om han går mere op i idræt, og han vil også gerne slå et slag for, at nutidens skolebørn fordyber sig i matematikken. For gør man det, er der meget at hente.

Mit eget indtryk er i hvert fald, at hvis man giver sig hen til matematik, så vil det være interessant for mange. Og det der med at forstå ting er faktisk ret fedt – også uden at der er et specifikt formål med det.

Mathias Bæk Tejs Knudsen

”Når man i folkeskolen taler om, at det er vigtigt at lære matematik, er der nogle meget basale grunde til det: at kunne regne og den slags. Så er der nogen, der siger, at det er unødvendigt, for ’man kan bare bruge en lommeregner’, men mit indtryk er, at de basale ting er meget vigtige, fordi de går igen på flere niveauer. Så når man står over for et komplekst problem, så består det af en række basale problemer, som igen består af en række basale problemer, som igen består af en række basale problemer og så videre,” siger han og tilføjer, at han dog let kan se, at det kan være en svær, eller med hans ord en ”nærmest umulig” opgave for en lærer, som står med mange elever med forskellig motivation for at lære matematik, at motivere dem alle samtidig.

”Hvis jeg som otteårig havde hørt en lærer sige noget om komplekse problemstillinger, havde det jo ikke hjulpet, så det handler selvfølgelig for læreren om at finde ud af, hvad der er interessant for hver enkelt elev. En opgave, jeg i parentes bemærket også vil kalde meget svær. Men mit eget indtryk er i hvert fald, at hvis man giver sig hen til matematik, så vil det være interessant for mange. Og det der med at forstå ting er faktisk ret fedt – også uden at der er et specifikt formål med det.”

Når Mathias Bæk Tejs Knudsen skal forklare, hvad der, både dengang han selv gik i folkeskolen og i dag, optager ham ved matematikken, handler det således netop om forståelse.”Der er sådan en ahaoplevelse, når man pludselig forstår, hvad der foregår, og det synes jeg er helt vildt fedt.”