Knæk matematikkoden med sprog

Hvad betyder ordene mere, mindre, over og under i matematikbogen egentlig? Hvordan ser et areal ud? Og må man selv bestemme resultatet, hvis opgaven lyder bestem rumfanget af en kegle?  

Det er ikke nødvendigvis let at regne ud for børn og unge med svage danskkundskaber. Deres manglende forståelse af helt grundlæggende ord og begreber i matematik kan i sig selv betyde, at de får svært ved at lære faget. 

Lektorerne Diana Rigtrup og Signe Gottschau Malm fra Københavns Professionshøjskole har sammen med fem øvrige forfattere skrevet undervisningsmaterialet Mod på Mat. Materialet skal styrke elevernes sprogforståelse i matematik.  

Diana Rigtrup og Signe Gottschau Malm opfordrer til, at det systematiske arbejde med sprog får langt større fylde i timerne, der ellers traditionelt handler mere om tal end om ord. Læs, hvordan de mener at et øget fokus på sprog kommer matematikken til gode. 

• Hvorfor er det vigtigt at arbejde med sprog i matematik?

Signe
Hvis elever er sprogudfordrede, kan man som underviser være tilbøjelig til at spare lidt på sproget og måske i stedet illustrere eller vise noget. I virkeligheden er det netop vigtigt at skrue op for sproget og både lade eleverne tale med hinanden om matematikken og også selv forklare mere af det, man måske synes er banalt og tager for givet, at de forstår.

Diana
Alle fag bærer på sine egne genrer og diskurser, som man er nødt til at kende og forstå, før man populært sagt kan knække fagets kode. Man lærer helt basalt et fag gennem dets sprog, og matematik rummer sine egne fagudtryk, men trækker også på hverdagssprog, bare i en anden betydning. Grader er for eksempel noget, vi taler om i forhold til temperaturer, men det betyder noget helt andet i geometri. Det kan være forvirrende for nogle børn og unge, og som underviser overser man ofte, at selv små sproglige forskelle ikke nødvendigvis står klart for eleverne.

• Hvordan skruer man op for sproget?

Diana
Vi har et begreb, vi kalder ’nyttige ord’, som er de udtryk, der knytter sig til specifikke opgaver. Dem skal man have på plads, inden selve undervisningen i matematikken kan begynde, for ellers hægter man nogle elever af. Man aktiverer deres forforståelse af ordene og kan for eksempel vise en tegning, hvor de skal udpege alle steder, der har noget med areal at gøre.Så får de ordet sat ind i en kendt kontekst, før man præsenterer dem for den abstrakte betydning. Det er væsentligt ikke blot i indskolingen, men også når eleverne bliver ældre – så er det bare nogle andre ord og begreber, der skal foldes ud.

Signe
Det kan være at forklare, hvilke implicitte normer og forventninger der gemmer sig i matematikkens genrer. I problemregning er opgaverne eksempelvis ofte teksttunge, og man skal vide, at her skal man kunne vurdere, hvilken del af teksten der er vigtig, så man ikke bare læser den som en historie. Det kræver, at man giver sig god tid modsat i færdighedsregning, der typisk har et højere tempo. Når man formidler de subtile logikker helt eksplicit, vil langt flere elever kunne få adgang til matematikken

• Hvilket udbytte har I set af matematik- undervisning med fokus på sprog?

Signe
Vores erfaring er, at for mange lærere er det en øjenåbner, at langt flere elever mestrer matematikken, når undervisningen sætter tempoet ned og giver tid til mere sprog og flere dialoger fremfor blot at høvle opgaver igennem. Så viser det sig, at flere elever kan fortælle om mulige matematiske strategier og beregningslogikker.

Diana
Det bliver meget tydeligt i mødet med elever uden dansk som modersmål. En syrisk dreng sagde for eksempel, at han plejede godt at kunne finde ud af mate- matik, men nu kunne han ikke længere, fordi han ikke forstod dansk.Det giver jo god mening, men det gavner også danske elever at styrke matematiksproget, og der kan sagtens ligge sproglige udfordringer til grund for, at nogle elever lidt giver op og siger ’Jamen, jeg kan bare ikke finde ud af matematik’. Hvis man stilladserer og pædagogisk formidler matematikkens ord og begreber, så kommer ahaoplevelserne.