Guide: Sæt matematikken i bevægelse

Se, det er min!” siger en dreng, da en kantet, hvid kanin skifter form på skærmen og bevæger sig glidende rundt for kort efter at blive afløst af et påskeæg med prikker, der hjuler rundt akkurat som øjnene på
en efterfølgende gul kylling. Figurerne er hver især lavet af 5. klasse lige før påske og klippet sammen til en lille film, som alle nu ser med stor begejstring.

Det er et klassisk eksempel på, hvordan Nanna Filt Christensen arbejder med animationer i GeoGebra. Gennem årene har hun udviklet utallige undervisningsforløb med animation, så elever på alle klassetrin kan lære snart sagt alt i matematik ved at forme figurer og punkter og sætte dem i bevægelse.

”Animation er en spændende måde at komme bredt omkring i både matematik og GeoGebra, og eleverne bruger en masse timer i programmet uden at lægge mærke til det. Animation har mange anvendelsesmuligheder og kan både bruges til at lære nye emner og programtekniske ting og til at repetere på en anderledes og livlig måde. Det får matematik væk fra det facitorienterede og giver plads til stor svardiversitet og differentieret undervisning, så nogle kan lave en enkel figur, mens andre kæler for detaljerne, og det ene er ikke mere rigtigt end det andet. Ofte får de kreative og omhyggelige elever et boost, så der er plads til andre end dem, der altid er hurtigst færdig med gangestykkerne,” siger Nanna Filt Christensen.

1. SJOVT ER IKKE SPILD AF TID
”Nogle synes, at animationer er for pjattede, men vi bruger mange timer på matematik i skolen, så hvorfor ikke gøre det sjovt? Jeg øver også gangestykker i hovedet med mine elever, og animationer skaber gejst til at gide det. De tager arbejdet med animationer meget seriøst, og hvis de fx programmerer, så heksen flyver baglæns, er de ekstra motiverede for at lære, hvordan de retter det til forlæns.” 

2. NØRD ET PAR TIMER
”Hvis man kan GeoGebra på grundniveau, er det bare at kaste sig ud i det. Jeg har sat mine kolleger på tværs af alder og køn ind i at bruge animationer på en time, og ellers kræver det måske en aften derhjemme eller et fagteammøde, hvor man nørder med det og ser nogle videoer om, hvordan man gør. Der er gratis hjælp at hente i Facebook-grupper, på YouTube, min hjemmeside eller www.GGBlær.dk.”

3. LÆG LÆREBOGEN VÆK
”Nogle oplever, at der ikke er tid til andet end at gennemgå grundbogen, men det er en misforståelse. Man kan sagtens finde tid til 2-3 animationsforløb i årsplanen, fx op til en højtid eller sommerferien, og det tager ikke længere tid at arbejde med matematik via animationer end på traditionel vis.”

4. TVIVL ER OKAY
”Man behøver ikke være ekspert i animationer fra begyndelsen. Det er ikke nødvendigt for elevernes udbytte, og jeg oplever stadig, at elevernes idéer overstiger enten GeoGebras muligheder eller min fantasi til, hvordan man skaber en eller anden animation. Det er helt okay at sige ’Det ved jeg ikke, om vi kan få den til, men jeg prøver at undersøge det’.”

• INSPIRATION TIL ANIMATIONSFORLØB

SÆT I BEVÆGELSE
Eleverne modellerer en bevægelig krop i GeoGebra og gentager bevægelserne med deres egen krop. Sværhedsgraden kan øges ved at lade eleverne tjekke, hvordan kroppen konkret bevæger sig og derefter rette animationen til, så fx arme og ben bevæger sig i cirkelbuer med centre de rette steder, og de overvejer bevægelseshastigheden.

SPIL-PROGRAMMERING
Eleverne laver små spil med animationer, hvor de fx skal styre et punkt igennem en bane af bevægelige objekter. Med simpel programmering i GeoGebra kan der dukke en game ovebesked op, når elevens punkt kommer i berøring med et af objekterne. Opgaven lægger sig op ad den computationelle tankegang, som programmeringssprog kræver.

DYNAMISKE GÆKKEBREVE
Eleverne laver gækkebreve med flytningsværktøjerne spejling og drejning og sætter derefter alle figurer i bevægelse med symmetri i gækkebrevet. Optag små film/screencasts af alle elevers gækkebreve, og klip det sammen til en fælles film, som forældrene modtager, og hvor de skal gætte, hvilken animation deres barn har lavet.