Dorte ser matematik alle vegne

Hvornår har du sidst kørt bilen ind til siden, fordi tallene på kilometertælleren var så smukke, at du måtte tage et foto af dem? Dorte Vestergaard Hansen, lærer og matematikvejleder på Søborg Skole, kan ikke lade være. Hun ser matematik overalt. På Strøget, når hun er på sko-indkøb med sine drenge, må de finde sig i, at hun taler om mønstre i fliserne og forklarer, hvorfor nogle strækninger på den store indkøbsgade er mere interessante end andre – i forhold til tessellering. Ved aftensmaden laver hun overslag på, hvor mange grader kartoffelmosens andel på tallerkenen udgør.

”Jeg kan finde på at hente en vinkelmåler for at tjekke, om mit bud er rigtigt. Familien spørger mig, om jeg virkelig behøver at gøre det lige nu ved middagsbordet,” griner Dorte Vestergaard Hansen.

Men trangen til at opdage, undersøge og eksperimentere er hele tiden tændt og har altid været det, fortæller hun. Mange af de indtryk, hun får, når hun bevæger sig rundt, bliver fotograferet med telefonen, og nogle ender som forløb i undervisningen. Fx blev hun inspireret af et højhusbyggeri i nabolaget.

”En dag tænkte jeg, at det lignede minusstykker, for hvor stor forskel er der egentlig på bygningernes højde? Det bliver til en undersøgelse med centicubes, hvor elever bygger højhuse og skal finde forskelle,” fortæller hun.

SVARET PÅ DET STORE SPØRGSMÅL
Selv om matematik altid har lignet en oplagt karrierevej for Dorte Vestergaard Hansen, var det ikke lærerfaget, der i første omgang kaldte på hende. Men efter to års matematikstudier på Københavns Universitet erkendte hun, at hun havde brug for at komme ud i en mere virkelighedsnær verden.”

Det blev for nørdet for mig. Jeg savnede det sociale og at bruge det, jeg kan, sammen med nogen,” siger hun.

Og det karrierevalg er hun glad for. I dag kombinerer hun lærerarbejdet med at være forfatter. Noget, der passer Dorte Vestergaard Hansen rigtig godt.

Læs om Reflex – det nye matematiksystem til 0.-3. klasse, som Dorte har været med til at udvikle

Jeg vil gerne påvirke så mange som muligt rundt om mig til at lege med matematikken. At være forfatter er en chance for at få udbredt det, og det er meget motiverende,” siger hun.

Den legende og nysgerrige måde at angribe matematikken afspejler sig også i hendes svar på det store spørgsmål, som alle lærere støder på. Altså, når en elev spørger, ”hvad skal jeg bruge det her til?”.

”Mit svar er, at du ikke altid skal bruge det til noget. Du skal arbejde med det, fordi det er sjovt og fantastisk at undersøge ting,” siger hun.

Den hopper eleverne dog ikke på, bare fordi hun siger det, medgiver hun.

”Det bliver først rigtig overbevisende, når de deler deres viden med hinanden. Når de har undersøgt et problem og hører, at andre har løst problemet på måder, de ikke selv havde tænkt på,” forklarer hun og slår samtidig et slag for, at lærere husker at give plads til opsamling, når eleverne arbejder undersøgende:

”Jeg var på et tidspunkt ude at følge flere kolleger på skoler i kommunen, og jeg bed mærke i, hvor mange der ikke rigtig får samlet op. Det er ærgerligt, for det er her, guldet ligger,” siger hun.

“DU HAR DIVIDERET HELE LIVET”
Undersøgende matematik er ikke blot et forsøg på at gøre faget mere attraktivt, mener Dorte Vestergaard Hansen. Det giver nogle andre perspektiver på, hvad der er vigtigt i matematik. Fx er det bedre at løse samme opgave på fem forskellige måder end at løse fem opgaver på samme måde, forklarer hun.

”Når en pige kommer til mig på mellemtrinnet og siger, hun aldrig har lært at dividere, så mener hun, at hun ikke kan huske den måde, hun har lært at stille et divisionsstykke op, selv om hun nok har prøvet at dividere ret mange gange. Men mit svar til hende er: ’Jo, du kan sagtens dividere, og du har gjort det hele livet, fx når du har delt slik med dine venner’. Alle kan lære matematik, for nogle er vejen bare lidt længere. Det skal vi hverken som lærere eller elever blive skræmt over. Vejen er nemlig fyldt med oplevelse, forståelse og læring,” siger hun.

MATADOR MIX OG USKØN MATEMATIK
For Dorte Vestergaard Hansen er det afgørende, at elevernes egen nysgerrighed får lov til at blomstre i timerne. Det betyder, at man som lærer skal være åben over for deres spontane indfald. Som fx da en elev rejste spørgsmålet, hvorfor det altid er lakridser, der ligger tilbage i skålen, når man spiser Matador Mix.

”Det blev til et statistik-spørgsmål. Vi undersøgte nogle posers indhold og kunne konkludere, at der ikke var flest lakridser, så det handler måske mere om, hvad folk bedst kan lide,” siger hun.

Når man følger elevernes ideer, skal man være klar på, at det ikke altid ender i smukke matematiske løsninger. Nogle gange støder man ind i ting, som ikke går op. I en lektion, hvor eleverne skulle bygge pentominoer, foreslog en elev, at de forsøgte med tetrominoer. Er der et system i, hvor mange varianter man kan lave, når man forøger eller formindsker antallet af kvadrater, figuren består af?

”Svaret var nej. Vi kunne ikke finde en sammenhæng. Jeg gik hjem og googlede det, og det viste sig, at sammenhængen bare ikke er der. Det kan ikke sættes på formel,” siger hun. Men det gør ikke noget. Det handler om at eksperimentere og undersøge sammen, også selv om det kan være tidskrævende, mener Dorte Vestergaard Hansen.

Og netop det tidskrævende element og usikkerheden på, hvordan man skal håndtere en undervisningsform, hvor udfaldet ikke er givet på forhånd, afholder mange lærere fra at gå i gang, vurderer hun. Men hun opfordrer alle til at tage springet:

”Man skal ikke vente på det tidspunkt i sit lærerliv, hvor man føler sig klar. Det kommer kun af, at man kaster sig ud i det,” siger hun.