Tidligere mente mange, at bøger til børn og unge burde ende lykkeligt. At der skulle være lys for enden af tunnelen, men der er mange andre holdninger i dag. I dag er alt tilladt,
Merete Flensted Laustsen
Spiseforstyrrelser. Brudte venskaber. Døden. Misbrug. Incest. Ensomhed.
Grænserne for, hvad der skrives om i dansk børne- og ungdomslitteratur er blevet udvidet gennem de sidste årtier, hvor forfattere har taget fat på vanskelige emner, der er del af børnenes og de unges liv.
Og det er en god ting, mener Merete Flensted Laustsen, der har en master i børnelitteratur, står bag anmelderhjemmesiden bogbotten.dk og er medforfatter til bogen Børne- og ungdomslitteratur, som blandt andet bruges i undervisningen af kommende bibliotekarer.
Tidligere mente mange, at bøger til børn og unge burde ende lykkeligt. At der skulle være lys for enden af tunnelen, men der er mange andre holdninger i dag. I dag er alt tilladt, siger hun.
Det gælder både i tekst og illustrationer, som ifølge Merete Flensted Laustsen generelt ligger på et meget højt niveau – blandt andet på grund af den store søgning til forfatterskolerne og det arbejde, som er foregået med billedbøger på flere af designskolerne herhjemme.
”Der udkommer for det første ekstremt meget til det yngre publikum i øjeblikket, og kvaliteten er for det meste høj, så der er ikke noget at sige til, at det kan være svært for formidlerne i skolen og på folkebibliotekerne at vejlede børnene og de unge,” tilføjer hun.
Zlatan åbnede op for en helt ny kategori af læsere – ligesom Harry Potter,
Merete Flensted Laustsen
Helt centralt i den opgave står dialogen med barnet eller den unge. Der kan være mange udfordringer i forhold til den enkeltes baggrund og faglige niveau, men hvis ikke læseglæden er der, bliver det endelige resultat sjældent godt – og det er derfor, formidleren af den gode læseoplevelse først og fremmest må tage udgangspunkt i, hvad der optager den enkelte.
”I vores fag skal vi ud over indholdet i litteraturen også vide noget om psykologi, pædagogik og børnenes niveau, men vi skal først og fremmest holde vores fordomme for os selv,” slår Merete Flensted Laustsen fast.
I mange tilfælde vil de forskellige dele følges ad. Har man en fodbolddreng fra 3. klasse, vil han have nemmere ved at læse en svær bog om fodbold end en lettere bog om heste – dels fordi han i forvejen kender en del af udtrykkene fra sportens verden, dels fordi han kender miljøet i forvejen.
”Zlatan åbnede op for en helt ny kategori af læsere – ligesom Harry Potter,” udbryder Merete Flensted Laustsen begejstret. Og så kan det godt være, at man som formidler har sine egne meninger om fodboldstjernen og hans biografis litterære kvaliteter, men det er slet ikke det væsentlige i denne sammenhæng.
Blot man fanger børnenes og de unges interesse. Det kan også være avisartikler eller Billed-Bladet – hvad der skal til. Det behøver ikke at være en stor og farlig bog.
Merete Flendsted Laustsen
OM MERETE FLENSTED LAUSTSEN
Merete Flensted Laustsen er uddannet musikbibliotekar og har i en lang række år arbejdet som børne- og skolebibliotekar. Har en master i børnelitteratur og er stifter af anmeldersitet bogbotten.dk. Er sammmen med Kirsten Jordal forfatter til bogen Børne- og ungdomslitteratur og har netop modtaget årets Klods Hans-pris, som gives til en person, som har gjort en ekstraordinær indsats for at styrke kendskabet til børnelitteraturen og bidraget til børns læseglæde.
MERETES YNDLINGE
Klarest i erindringen står en tur til familiens ødegård i Sverige, hvor faren læste højt af Emil fra Lønneberg i hele ferien – og den holder endnu, mener hun. Da hun blev ældre, læste hun historiske romaner, kærlighedsromaner og Sherlock Holmes, der lokkede med opklaringsarbejdet.
I dag holder hun stadig fast i klassikerne, men ellers er det billedbøger for større børn, der trækker, fordi kvaliteten i øjeblikket er så høj i både tekst og illustrationer.
