I mange klasselokaler foregår læseundervisning ved, at eleverne læser i den samme læsebog, og læreren danner sig et overblik over de enkelte elevers niveau gennem højtlæsning i klassen. Læsekonsulent Pernille Frost griber det anderledes an. Hun er stærk fortaler for, at lærerne skal differentiere læsetræningen mest muligt.
For det første skal læreren skille læseundervisning fra læsetræning. Læsetræningen kræver sin helt egen fokuserede indsats. For det andet skal hver elev træne med læsebøger, der passer til lige præcis det niveau, de er på.
”Læsebøgerne skal være indrettet med progression, sådan at de fungerer som en trappe med ikke for stejle trin. Læreren finder det rette trin til eleven at starte på, og derefter går eleven selv op ad trappen”, forklarer Pernille Frost.
Vigtigt at opbygge vaner
En tredje faktor er læsetræning hjemme. Begynderlæsere bruger så meget tid på læsetræning, at det ikke er effektivt nok, hvis den kun sker i skolen. Selv med et dagligt læsebånd i skolen på en halv time, vil det tage mere end dobbelt så lang tid for eleverne at blive automatiserede – og dermed effektive – læsere. Derfor er det afgørende, at eleverne i 1. og 2. klasse læsetræner hjemme hver dag.
”Skolen bør inddrage hjemmene i træningen. Med den rigtige støtte får ni ud af ti hjem de gode vaner bygget op på et par måneder. Og så kører det bare. Undervejs viser det sig, at nogle enkelte hjem ikke magter opgaven. Enten fordi elevens vanskeligheder er for store, eller fordi hjemmet er i underskud. De elever skal skolens ressourceteam så hjælpe”, siger Pernille Frost.
Læsetræning hjemme er også vigtigt, fordi begynderlæsere skal læse højt for sig selv. Stemmen hjælper til at afkode ordene og opdage fejl. I skolen kan læreren desuden bruge makkerlæsning som en ekstra træningsmulighed.
Og sidst er gentagelse helt afgørende for en effektiv læsetræning. Ifølge Pernille Frost bør eleven læse alle tekster tre gange. En strategi, hun kalder et mirakel for at få de svageste med.
”Den gentagne læsning er lige så vigtig som at læse med stemmen. Først skaber den sikkerhed. Derefter fremskynder den automatiseringen. Og endelig støtter den forståelsen. Eleverne høster altså det, de mangler, fra den gentagne læsning. De svageste mest, men alle får noget ud af det”, siger hun.
Den første udfordring er mental. Som lærer skal man turde slippe den fornemmelse af tryghed, det giver at høre eleverne læse på skift i den samme bog.
Pernille Frost
Læreren lytter stadig
Ikke alt skal dog differentieres i læseundervisningen. Der skal også være fællesundervisning, som skaber sammenhæng og fællesskab i en klasse.
”Det vil gå hårdt ud over oplevelsen af fællesskab, hvis ikke der i undervisningen er en fælles dialog om det faglige indhold og fælles samtaler om, hvad eleverne er i gang med at lære og hvorfor. Der skal være et læringsfællesskab, samtidig med at differentieringen af læsetræningen skal sikre, at alle i klassen kommer i mål”, forklarer hun.
Som lærer kan man tjekke, om alle er i mål, ved at afsætte en eller to lektioner ugentligt til at overvåge læsningen. Man tjekker, at alle får læst mindst tre ud af fire dage derhjemme, ved at eleverne føreren logbog, for eksempel et læsekort. Og man lytter til læsningen, hver gang en elev skifter bog. Man kan lytte ekstra til elever, man er særligt obs på.
”Det får man tid til ved fx at sætte den øvrige del af klassen til at makkerlæse eller løse selvstændige opgaver”, foreslår Pernille Frost.
Slip trygheden ved højtlæsning
Hun peger på, at differentieret læsetræning kan være en stor mundfuld, fordi der er mange opgaver, og fordi dansklærere ofte også er klasselærere.
”Den første udfordring er mental. Som lærer skal man turde slippe den fornemmelse af tryghed, det giver at høre eleverne læse på skift i den samme bog. Man skal stole på, at der er andre måder at følge elevernes udvikling på. Og så er der selvfølgelig nogle kommunikative udfordringer i forhold til at involvere forældrene i at læsetræne med deres børn”, medgiver Pernille Frost.
Hun er helt klar over, at det er en stor omvæltning at differentiere læsetræningen.
”Det ville selvsagt være lettere, hvis alle elever kunne følges ad og have gavn af de samme emner, arbejdsformer, opgaver, instruktion og støtte. Men det har de desværre ikke”, siger hun.
Til gengæld er gevinsten ved differentiering til at tage og føle på. Når Pernille Frost har afprøvet sine principper i klasser, er resultaterne klare. Elever, som normalt ville kategoriseres som usikre læsere og få tilbudt læseløft i 1. klasse, er blevet sikre læsere. Og de svageste elever, som er i fare for at udvikle massive læsevanskeligheder, er rykket op, så de kan sikres normal udvikling med læseløft.
”Når lærerne allerede fra 0. klasse differentierer, kommer ingen elever i gang med at læse med utilstrækkelige forudsætninger. Og når eleverne læsetræner på den enkeltes niveau gennem 1. og 2. klasse, udvikler alle sig optimalt”, siger Pernille Frost.
Molevitten
TYDELIG PROGRESSION
Dansksystemet Molevitten har et læsespor med ni individuelle læsebøger. De enkelte elever får en bog, der er lige tilpas udfordrende for netop dem. Samtidig er der lagt stor vægt på, at alle elever er med. Derfor opbygger alle en mestring på ét niveau, før de bevæger sig videre til det næste.
