HVORFOR ER FRILÆSNING VIGTIG?
Frilæsningens primære formål er at træne elevernes læsefærdigheder, både når det gælder afkodning og forståelse.Vi ved, at mængden af tid, eleverne bruger på at frilæse, er den væsentligste faktor for, at de kan begynde at læse hurtigt og sikkert og opnå det, vi kalder flydende læsning.
ER FRILÆSNING OGSÅ UNDERVISNING?
Ja, i høj grad. Det er ikke nødvendigvis en nem opgave, men heldigvis har vi i dag en stor viden om, hvordan frilæsningen hjælper eleverne til at blive både sikre og glade læsere. For det er bestemt ikke ligegyldigt, hvordan vi går til arbejdet. Noget af det vigtigste er, at den tid, der sættes af til elevernes frilæsning i skolen, bruges optimalt. Og at den tid netop også betragtes som undervisning. De fleste skoler arbejder med en eller anden form for læsebånd, hvor eleverne fx læser stille for sig selv i op til en halv time. Os, som har prøvet det, ved, at udbyttet med den type læsebånd er ret svingende. Nogle elever er for ukoncentrerede, de snakker eller sidder og falder i staver over deres bog. Det skal være sjovt at læse, og derfor skal der også lægges kræfter i at skabe et læsemotiverende læsebånd.
HVAD ER PROBLEMET MED AT LADE ELEVERNE LÆSE SELV I SÅ LANG TID AD GANGEN?
For mange elever er der ofte en alt for løs struktur i læsebåndet. Det er ganske enkelt for passivt. Eleverne, særligt begynderlæserne, har brug for meget mere feedback og guidning, mens de læser. Særligt i indskolingen anbefaler læseforskere, at eleverne læser tekster højt og får mulighed for at blive korrigeret. Her er makkerlæsning, hvor to elever læser op for hinanden på skift, en god metode. Desuden kan man arbejde med forskellige motiverende aktiviteter, der styrker elevernes frilæsning før, under og efter et læsebånd.
DU TALER OM, AT ELEVERNE SKAL LÆRE NOGLE GODE LÆSESTRATEGIER?
Ja, for med de her strategier forbedrer eleverne deres læseudbytte betragteligt. Noget af det, der er med til at adskille gode læsere fra mindre gode læsere, er den tid, der bruges før selve læsningen. Mens den utrænede læser straks kaster sig over teksten, bruger den kompetente læser tid på at danne sig et overblik, inden han eller hun går i gang. Hvor lang er teksten? Er det en fiktionstekst eller en fagtekst? Kender jeg forfatteren? Lyder den spændende, når jeg læser bagsideteksten, er den for svær eller let?
HVORDAN VED VI, AT ELEVERNE OVERHOVEDET FORSTÅR DET, DE LÆSER?
Her skal vi støtte eleven og give dem nogle strategier. For alle elever vil opleve, at der nogle gange er noget i teksten, de ikke forstår. Vi taler om, at en sikker læser er en aktiv læser. Det vil sige, at eleven konstant skal overvåge sin forståelse under læsningen. Giver teksten mening for mig? Er der ord eller passager, jeg ikke forstår?
HVAD SKAL ELEVEN KONKRET GØRE?
Eleven skal vide, præcis hvad han eller hun gør, når der optræder et ukendt ord, eller hvis der er hele eller halve afsnit, der slet ikke giver mening. Alt for mange elever læser videre, selv om de i virkeligheden slet ikke forstår teksten. En strategi er, at eleven løbende markerer ordene og vender tilbage til dem efter endt læsning. En anden er, at hvis noget lyder mærkeligt eller ikke passer med resten af historien, må eleven gå tilbage og genlæse. Eller måske beslutte, at bogen er for svær lige nu.
AT VÆLGE EN FRILÆSNINGSBOG – ALENE DET KAN JO VÆRE EN STOR OPGAVE FOR MANGE
Nogle gange bliver det med frilæsning taget meget bogstaveligt, og eleven vælger helt frit, uafhængigt af om bogen er for nem eller svær. Andre steder er valget så styret af lix-tal, let-tal og pædagogisk omsorg, at det vil være en tilsnigelse at kalde det frilæsning. Vi vil gerne have, at eleverne læser en masse, og derfor skal eleverne også læse bøger, som de selv vælger.
HVILKEN ROLLE HAR VI VOKSNE I DEN PROCES?
Som voksne har vi mange ideer om, hvilke bøger der er de bedste for eleverne. Ofte vælger vi bøger fra vores egen barndom, fordi vi selv har haft gode læseoplevelser med netop de titler, temaer eller forfatterskaber. Selvfølgelig skal vi som voksne formidlere kunne stå inde for de bøger, vi præsenterer for eleverne. Men det er også vigtigt, at vi lytter til eleverne. Hvad ønsker de selv at læse? Børn og unge i dag er yderst kompetente kulturforbrugere og er vant til at møde mange forskellige typer tekster af høj kvalitet. Bøger i øjenhøjde, som giver eleverne perspektiver på de dilemmaer og overvejelser, som de kender fra deres egen hverdag, vækker deres læselyst. Og det er helt afgørende for den selvstændige læsning.
KAN DU SÆTTE LIDT FLERE ORD PÅ ELEVERNES LÆSEOPLEVELSE – HVORFOR ER DEN SÅ VIGTIG?
De gode læseoplevelser er helt afgørende for, at eleverne bliver gode læsere. De tekster, eleverne møder, skal på én gang gøre dem klogere på sig selv og på verden omkring dem. Teksterne skal både være vedkommende og samtidig rykke deres grænser, så de hele tiden opdager nye ting. Dette sker både ved at lytte til og læse litteratur. Samtidig er mødet med litteratur også mødet med sprog og måden, det udtrykkes på.
Blå bog
Andreas Munk Scheller er redaktør hos Alinea og er sammen med Cecilie Bogh aktuel med bogen FRILÆSNING – styrk dit læsebånd, der handler om, hvordan du styrker elevernes frilæsning ved at give dit læsebånd en fast struktur og et relevant indhold. Samtidig får du masser af idéer til konkrete aktiviteter, der klæder eleverne på til at blive aktive og sikre læsere.
