"Man kunne have frygtet, at læsningen var i frit fald"

Hvad har overrasket dig ved de nye tal?
At eleverne bruger lige så meget tid på at læse i fritiden i 2021, som de gjorde i 2017. Man kunne have frygtet, at læsningen var i frit fald, og jeg troede, det ville se værre ud. Omvendt har der også været mange indsatser for at opretholde elevernes læselyst, så det kan helt klart have bidraget til at holde læsningen i gang. På det digitale område er det bemærkelsesværdigt, at digitale og sociale medier har så stor en betydning for børn og unges læsevaner. Det ser vi både i stigningen af elevernes brug af e- og lydbøger, men de sociale medier er også fremtrædende, når det kommer til, hvor de finder inspiration. Det afspejler sig også i de titler, de vælger. Fx er fanfiction blevet  populært.  

Hvilke resultater vil du selv fremhæve fra undersøgelsen?
Jeg synes, det er skidt, at de ældste elever fortsat ikke kommer på bibliotekerne. Hverken i eller uden for skolen. Jeg troede, vi havde sat fokus på vigtigheden af det allerede med undersøgelsen fra 2017, men det ser ikke ud til, at meget har ændret sig på de fire år, der er gået. Tværtimod. Vores undersøgelse viser, at elevernes lyst til at læse for sjov falder med alderen. Til gengæld lægger flere elever vægt på at læse for at lære noget, jo ældre de bliver. Jeg mener, børn og unge skal have mangfoldige og forskelligartede læseoplevelser, hvis de skal udvikle en mere varig interesse for at læse. Det, håber jeg, vi kan prioritere og afsætte ressourcer til, så elever gennem hele deres skoletid kan komme på biblioteket og få inspiration.  

Et stort flertal af eleverne læser korte digitale tekster – særligt på sociale medier. Læsning på de sociale medier er den mest udbredte form for digital læsning i 2021 og 41 % af eleverne læser tekst på de sociale medier næsten hver dag.   

Tal fra Børn og unges læsning 2021

Hvad lægger du særligt mærke til ved den digitale udvikling? 
Vi kan se, at børn og unge i stigende grad bliver inspireret til læsning via sociale medier, film og serier. Det er et vilkår i dag, for det er der, de primært færdes. Det bringer også noget godt med sig, og der er noget særligt interessant ved samspillet mellem den digitale og den fysiske bog. I dag kan vi tilgå litteratur på flere og flere måder via de digitale medier. Jeg tror bl.a., at eleverne læser lige så meget i fritiden i 2021, som de gjorde i 2017, fordi de har flere forskellige formater at gå til i dag. Litteraturformidling kan også foregå på helt andre måder i dag end tidligere, fordi sociale medier som Instagram, YouTube og TikTok benyttes af både forfattere, fagfolk og de unge selv.   

Er der noget ved den digitale udvikling, du ser som problematisk?
Det er problematisk, hvis børn og unge kun søger inspiration digitalt, for her er de ikke altid sikret kvalificeret og varieret litteraturformidling. Både lærere, bibliotekarer og litteraturformidlere i det hele taget har gode faglige forudsætninger for at vise, hvor vild og mangfoldig litteraturen til børn og unge er i dag. Vi skal vise dem, at der er indhold og formater til enhver smag, og vi skal turde at kombinere det med film, spil og musik, der ofte knytter an til den aktuelle litteratur i dag. Det er også problematisk, hvis udviklingen på sigt betyder, at vi mister evnen til at læse i dybden, fordi vi primært læser tekster, der kræver skimmeteknik og hurtige overblik. Undersøgelsen viser, at eleverne fjerner sig fra de længere, dybdegående tekster og bevæger sig mod kortere digitale tekster, jo ældre de bliver. Den udvikling skal vi holde øje med. 

Humor ligger stadig i toppen af genrer, som eleverne på tværs af klassetrin foretrækker. Samlet er det 52 % af eleverne i 5.-8. klasse, der foretrækker humor. Denne præference er endda steget markant på hvert klassetrin fra 2017 til 2021.

Tal fra Børn og unges læsning 2021

Hvorfor er humor stadig det største hit?
Jeg tror, at humor kan være med til at lette et pres, som mange børn og unge oplever. Der bliver stillet mange krav til dem – både i skolen, i forhold til uddannelsesvalg og til at have et aktivt fritidsliv. De stiller samtidig høje krav til sig selv, fx på sociale medier, hvor popularitet og kropsidealer fylder. Man ser jo tit i titler med humor, at den skæve og lidt kiksede type vinder frem, og man kan grine af, at det hele ikke er så perfekt. Eller grine lidt af autoriteter, som stiller krav i hverdagen.   

Er der noget særligt, du håber, vi ser mere af i fremtiden?
Jeg håber, at vi i stigende grad kan tænke læsning mere mangfoldigt ind i skolen. At vi ikke bare forbinder det at læse med en færdighed og analyse og fortolkning, men også giver eleverne inspiration til, hvad de selv kan læse uden for klasselokalet. Jeg håber, at vi vil lægge mere og mere vægt på læsning som noget, der ikke skal måles og vejes. Læsning skal ses som andet og mere end den traditionelle bog og de 20 minutters fritidslæsning, som lektien siger. Riv det lidt ud af de vante rammer og kig ind i samarbejder, der er uudnyttede i dag – fx samarbejder med folkebiblioteket, fritidsklubber og andre kulturinstitutioner.  

Er der noget, man som lærer kan gøre for at øge læselysten hos eleverne? 
Som lærer kan man med fordel tænke læsningen lidt anderledes og komme eleverne i møde. Hvad interesserer de sig for? Tjek filmen ud. Tjek spillet ud. Lyt til bogen. Vær åben for andre formater, og få en forståelse for, hvem de er som læsere.  Forsøg at skabe rum for, at formidlingen også kan foregå på tomandshånd, så snakken om læsning ikke drukner i en uhensigtsmæssig gruppedynamik, hvor læsning bare ikke er cool. Kan man sørge for, at alle elever får bibliotekstid og tid til litteraturformidling, er vi kommet rigtigt langt. Den største opgave er nok at få skolen og ledelsen til at prioritere det her område. Det, håber jeg, tallene og anbefalingerne fra vores undersøgelse kan hjælpe med til.