Jeg udspionerer unge på nettet

Hva så shitface? Er du for fin til festen? Kan du ik læse hva spasser? Du er bare fucking klam! Ad”.

Dialogen stammer fra Sarah Engells ungdomsbog 21 måder at dø, hvor en stor del af beskederne er taget direkte fra virkelige unges profiler på sociale medier. Det er barsk læsning, men det er virkeligheden, og det er denne virkelighed, hun som forfatter til en række ungdomsbøger forsøger at indkredse.

“Meget af de unges liv foregår på nettet i en parallelvirkelighed, som hverken lærere eller forældre har adgang til, og hvor der hersker en hardcore retorik, som kan få tingene til at køre helt af sporet for de unge,” siger Sarah Engell.

Hva så shitface? Er du for fin til festen? Kan du ik læse hva spasser? Du er bare fucking klam! Ad
Uddrag fra bogen 21 måder at dø af Sarah Engell

Hun er 42 år og har skrevet en række populære ungdomsbøger, som alle tager livtag med tunge emner som mobning, psykisk sygdom, selvskade og selvmordstanker. Bøgerne er skrevet i de unges sprog, hvilket kræver grundig research, når man ikke selv er i aldersgruppen.

For at forstå de unges sprog og univers opretter Sarah Engell sig anonymt som bruger på en række chatsider og Facebook-grupper, hvor hun forklædt som ung følger de unges kommunikation med hinanden. Ofte i flere måneder.

“Jeg udspionerer unge på nettet og får på den måde et fuldstændigt ærligt indblik i, hvad der foregår. Det er vigtigt at vise, hvad de unge kan blive konfronteret med på nettet, synes jeg,” siger Sarah Engell.

Vi skal turde skrive om det sværeste
Hun bliver ofte spurgt, om det er etisk forsvarligt at skrive om så svære emner til unge, og har fuld forståelse for spørgsmålet.
“Der er vel intet, vi forældre ønsker højere end at skåne vores børn mod verdens grusomhed og uretfærdighed. Problemet er, at det er en umulig opgave – medmindre vi låser vores børn inde i en kælder uden tv og internet,” siger Sarah Engell.

Vi skal turde tale om de svære emner i ungdomslitteraturen. Ellers efterlader vi de unge i et tomrum, mener Sarah Engell. på anden vis, for eksempel ved at gå på nettet, hvor indholdet tit er meget ensidigt og brutalt og uden forklaringer. Sarah Engell mener, man med litteraturen kan skabe en modvægt:

“I bøgerne har vi tid og ro til at behandle de svære emner, og derfor mener jeg, der ligger en stor omsorg i at tage emnerne op. Litteraturen kan hjælpe de unge med at sætte ord på deres svære tanker og følelser – og medvirke til at forvandle smerten, grusomheden og uretfærdigheden, så det bliver nemmere at håndtere.”

Som eksempel nævner Sarah Engell handlingen i bogen 21 måder at dø, udgivet i 2014, hvor hovedpersonen Stella bliver mobbet så voldsomt, vi er nødt til at erkende, at unge lever i den samme virkelighed som os og bliver konfronteret med de samme voldsomme nyheder om ondskab, død og ødelæggelse, mener hun.

Det er også et faktum, at mange unge bliver ramt af selvhad, ensomhed, selvmordstanker og lyst til selvskade, siger Sarah Engell. Og at de ofte holder problemerne for sig selv, fordi de er bange for at gøre deres forældre kede af det og bekymrede.

Hvis vi som voksne ikke vil tale om de svære emner, pointerer hun, efterlader vi de unge i et tomrum, hvor de går rundt med problemerne alene. Det tomrum vil de unge forsøge at fylde at hun overvejer at begå selvmord. I stedet for at betro sig til sin far surfer hun rundt på hjemmesider, hvor unge chatter med hinanden om, hvordan de bedst kan udføre denne ultimative gerning.

I bøgerne har vi tid og ro til at behandle de svære emner
Sarah Engell

“Som modvægt til denne rå retorik på nettet kan jeg i bogen behandle emnet nuanceret og omsorgsfuldt og til slut komme igennem med et budskab om, at selvmord aldrig nogensinde er en løsning,” forklarer Sarah Engell. Romanerne giver de unge et sprog idéerne til bøgerne får Sarah Engell fra den virkelige verden. Før hun blev forfatter, arbejdede hun i seks år på et psykiatrisk bosted for unge. Det gav hende inspiration til bogen Fuglemanden fra 2018, der handler om en ung pige,som får skizofreni.

“Selvom mange unge kender til psykisk sårbarhed, er det stadig et emne, som er meget tabuiseret og svært at tale om. Ved at skrive en roman giver jeg de unge et sprog, så de bagefter bedre kan sætte ord på deres egne følelser. Det kan i sig selv hjælpe,” siger Sarah Engell.

Hun har fået rigtig god feedback fra skoler, som bruger bogen i undervisningen som en anledning til at tale om psykisk sårbarhed, fortæller hun. Bogen Hjertet er 1 organ fra 2016 er inspireret af hendes tid som underviser på en ungdomsskole, hvor flere piger skar i sig selv. Bogen udforsker fænomenet selvskade, og under researchen gjorde Sarah Engell nogle dystre opdagelser.

“De unge mødes på chatsider, hvor de deler billeder af deres sår og konkurrerer om at være den, der tør skære dybest. For nogle bliver det simpelthen en identitet at være cutter,” fortæller hun.

Disse lukkede fora er farlige, pointerer Sarah Engell, fordi vi som voksne ikke kan se, hvad der foregår, og fordi der nemt kan opstå en uhensigtsmæssig konsensus om, hvordan man bedst håndterer livets udfordringer.

“Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden udfordrer det virkelighedsbillede, nettet tilbyder, og giver de unge andre steder at gå hen, hvis de søger svar såsom litteraturen,” siger Sarah Engell. 

Lysten til at skrive kom tidligt til den nu 42-årige forfatter. Allerede som 4-årig begyndte hun at skrive små historier. Siden fyldte hun de grønne kladdehæfter i skolen med den ene fristil efter den anden og stoppede først, når der ikke var flere blanke sider i hæftet.

At det kunne være et job at være forfatter, anede hun ikke.

“Det var min dansklærer, der plantede drømmen i mig. Det er sindssygt svært at slå igennem som forfatter i Danmark, men jeg har haft lærerstemmerne i hovedet hele vejen. Det, at mine lærere så tidligt troede på mig, har gjort en kæmpe forskel i mit liv.”