Hvorfor er det vigtigt for dig at skabe nærhed med læseren?
Ellers kan det være lige meget. På en måde er det mærkeligt, at jeg er blevet forfatter, fordi jeg er rigtig dårlig til at finde på historier. Det er ligegyldigt for mig, hvis jeg bare postulerer og finder på alt muligt. Det ved jeg godt, at nogle forfattere gør og får kæmpe succes. Men jeg ville dø i sådan en tekst. Jeg ville skrive to sider, og jeg ville kede mig ihjel. Jeg skal selv have noget på spil i teksten, og det tror jeg, læserne kan mærke. Jeg skal begive mig ud på dybt vand og fortælle noget, som jeg ikke har fortalt før.
Jeg møder mit eget blik i spejlet. Jeg kunne sagtens se ud som alle mulige andre. Især en Kris. Det kan jeg godt lide. Jeg tager et billede af mig selv. På den måde er det, som om jeg ikke er helt alene. Vi er her sammen.
Hvordan kommer du tæt på dine læsere?
Først og fremmest tror jeg, at jeg kommer tæt på mine læsere, fordi jeg har mig selv på spil. Jeg bruger meget mig selv i mine fortællinger. Jeg kan huske, at jeg skrev dagbog som 13-årig, hvor jeg fx skrev om, hvor mange hår der var kommet på pikken – eller hvor mange der ikke var kommet. Det er lidt det samme i mine fortællinger: Det er næsten, som om jeg giver adgang til mine dagbøger. Jeg ved ikke, om det måske er derfor, man kommer i øjenhøjde med sine læsere. Men jeg tror, det handler meget om, at mine læsere kan mærke, at jeg giver noget af mig selv. Der er en ærlighed og sårbarhed til stede.
Du deler hemmeligheder med dine læsere. Hvordan foregår det?
Jeg er ofte ude at læse op på fx skoler, og der giver jeg rigtig meget af mig selv. Når oplæsningen er slut, så spørger jeg, om jeg må få en snert af dem. Og så kommer de op til mig bagefter og fortæller en historie eller hemmelighed, selvfølgelig anonymt. Det er helt kvit og frit.
Tobias møder Mikkel på musikskolen, hvor der ikke bare opstår ny musik og inspiration, men også nye og ukendte følelser hos Tobias.
Hvilke slags hemmeligheder fortæller de?
Det kan være stort og småt. Men også voldsomme ting. Det kan fx være “jeg har været i seng med min bedste vens kæreste”, “min mor har kræft, og ingen ved det” eller “jeg har stjålet min bedste venindes gymnastiktøj, og hun tror, det er Amalie, der har gjort det.”
Hvorfor er det vigtigt at dele hemmeligheder med læserne?
Så har vi på en måde noget sammen. Vi giver noget til hinanden og laver en pagt. Det gør jeg også med mine læsere, når jeg skriver på den måde, som jeg gør. Det er lidt take it or leave it. Der er helt sikkert også nogle, der læser mine ting og synes, det er alt for meget. Det skal de bare have lov til at synes. Så kan de bare læse en anden forfatter i stedet, det er fint nok for mig.
"Det er meget mere mig på den måde" er en stærk og rørende billedfortælling om identitet og køn.
Hvad drømmer du om, at dine bøger kan gøre for børn og unge?
En forskel. Jeg siger ikke, at det nok skal gå, men på en eller anden måde så skal det nok gå alligevel. Livet er bare fuldt af op- og nedture. Sådan er det at leve livet. Jeg stiller mig selv til rådighed med mine fortællinger og siger: “Mit liv har fandeme ikke været nemt.” Der var mange omkring mig, der ikke troede, jeg skulle stå her i dag og være 49 år gammel. Jeg vil gerne kaste noget håb ud i verden. Også til dem, der sidder ude i klasselokalerne med mine bøger mellem hænderne og virkelig selv bare er ramt af håbløshed og mørke, hvor det kan være helt umuligt at se, at der også er lys. Mine fortællinger rummer både varmen og lyset og noget lidt grotesk og absurd nogle gange, men det rummer også det, som gør ondt. Uanset hvilken alder man er.
