Fantasy er dannelse. Forudsigelighed. Tryghed.

Når man som forfatter Josefine Ottesen har skrevet over hundrede magiske historier om mennesker, der tager ud på den farefulde og fantastiske rejse, det er at udvikle sig fra barn til voksen i verdener befolket af drager og troldmænd – og i øvrigt selv har en kæmpe drage malet på sin røde gavl på huset i Svendborg – er det oplagt at spørge ind til hendes fascination af drager og ikke mindst få hende til at tale om sin egen opvækst og ungdom.

Men Josefine Ottesen vil hellere vende blikket væk fra sig selv og tale om fantasygenrens dna og grundfortælling. Fortællingen, der handler om at gå fra at være barn til voksen – fra at være ingen til at blive nogen. Så det gør vi.

I fantasy spicer man den klassiske grundfortælling op med magiske elementer.

Josefine Ottesen

“Dén rejse bliver vi mennesker aldrig færdige med. Hver gang vi får nyt arbejde, ny svigerfamilie eller starter i en ny klasse, starter vi som ingen. Så skal vi igennem et forløb, hvor vi skal løse “opgaven”, hvor vi skal finde og møde vores venner og fjender og blive til nogen,” siger Josefine Ottesen fra kurvestolen i sit arbejdsværelse og det ’travle’ skrivebord.

”I fantasy spicer man den klassiske grundfortælling op med magiske elementer,” tilføjer hun. Selv mener Josefine Ottesen dog, at hun er en atypisk fantasyforfatter.

“I virkeligheden er jeg ikke interesseret i tryllestave og enhjørninger. For mig er de magiske elementer kun interessante i forhold til at forstørre, hvad det vil sige at være menneske, og til at forklare de følelser, vi har,” siger hun og refererer til H.C. Andersens Den grimme ælling, der bliver ved med at være en historie, som mennesker kan relatere til.

FANTASY ER EN GRØNSPÆTTEBOG I AT BLIVE ET GODT MENNESKE
Interessen for at spejle sig i rejsen fra ’ingen’ til ’nogen’ er tydeligvis stor, for fantasybøgerne bliver revet ned fra hylderne. Det er der også en anden god grund til ifølge Josefine Ottesen:

“Fantasy er en grønspættebog i at blive et godt menneske, og alle har et ønske om at være ordentlige mennesker. Spørg bare børnene: ‘Hvad vil I helst være? Rige, berømte eller gode mennesker?’ De vælger altid det sidste.

”I fantasy handler det om at være et ordentligt menneske og om at træffe de rigtige valg. Valg, som ikke kun er gode for en selv, men også for andre, forklarer Josefine Ottesen.

“Desværre er der rigtig mange børn i dag, der ikke får værktøjerne til at kunne træffe gode valg, først og fremmest fordi de mangler de voksnes blik,” siger hun.

Børn skal oparbejde en ‘bank’ af egne sansninger og erfaringer, som de stoler på, når de skal ud i verden og træffe valg.

Josefine Ottesen

“I dag vokser rigtig mange børn op med voksne, hvis blikke er optaget af noget andet end børnene. Optaget af tablets, telefoner, informationsstrømme og … folk er trætte. Ekstremt trætte. Det er derfor, de helst vil på ferie uden børnene,” siger Josefine Ottesen tørt og tilføjer, at der selvfølgelig også er børn, der har en sund voksenkontakt, og som bliver set og respekteret, samtidig med at de lærer at tage hensyn til andre.

Når voksne ikke lytter og giver børn rum til at tale sig selv frem, så lærer børnene ikke at mærke sig selv, uddyber hun.

“Børn skal oparbejde en ‘bank’ af egne sansninger og erfaringer, som de stoler på, når de skal ud i verden og træffe valg, men det får de ikke, hvis responsen fra de voksne mangler – og resultatet er forvirrede børn, der ikke aner, hvad de skal pejle efter,” siger hun.

Erstatningen for de voksnes fravær finder børnene på nettet, hvor der altid er nogen, der vil reagere på dig med likes og kommentarer. Det er dem, børnene – i mangel af bedre – giver autoritet til at bestemme ‘hvem de er’, mener Josefine Ottesen.

“Det er ikke den sundeste måde at få skabt sin identitet på, vel?” spørger hun retorisk og binder en sløjfe på grønspættebogen og kunsten at være et godt menneske med ordene: “Så er det altså svært at blive en ordentlig nogen.”

DEN KNIVSKARPE KONTRAKT ER VIGTIG
Det er i dén kontekst, at fantasy har noget godt at tilbyde, fortæller Josefine Ottesen.

“I fantasy er kontrakten med læseren fuldstændig knivskarp: Det ender godt! Man ved, at hovedpersonen skal grueligt meget igennem, og at man går ind i en kaotisk verden, men at der kommer styr på det til sidst,” siger hun.

Modsat ‘kontrakten’ i alskens realityprogrammer, som Josefine Ottesen har et horn i siden på.

“Reality giver os sjældent gode fortællinger, som vi kan spejle os i. Det er klippet efter at opnå flest mulige seere, og man kan aldrig være sikker på, om de tager røven på en.

”Hovedpointen er, at de ressourcestærke forældres børn, dem med ’blik i banken’, sagtens kan gennemskue reality og nyde det som ufarlig underholdning. Det er værre med dem, der ikke kan det. De er letpåvirkelige.

Hvad sker der med de børn, der ikke har den nødvendige ‘blik i banken’, som du kalder det?

“De stopper med at læse. Hvis ikke de har egne sansninger og erfaringer i rygsækken, så er det svært at skabe billeder, når de læser. Og det er super ærgerligt, for der er en masse personlig læring at hente ved at læse litteratur.”

I fantasyromaner kan vi øve os i at skabe relationer og træffe valg. Vi møder kloge mentorer … Vi udvikler os og bliver gode til at redde verden.

Josefine Ottesen

“I fantasyromaner kan vi øve os i at skabe relationer og træffe valg. Vi møder kloge mentorer, der lærer os, hvordan vi skal ’flyve vores drage’, vi lærer at gennemskue de onde, for ellers er vi fucked. Vi udvikler os og bliver gode til at redde verden,” siger Josefine Ottesen.

Fantasy er med andre ord dannelse. Forudsigelighed. Tryghed.

“Fantasy er et oplagt helle i en forvirrende verden,” afslutter Josefine Ottesen i kurvestolen i det røde hus i Svendborg med dragen på gavlen – en kinesisk drage vel at mærke og derfor en god drage. Ikke ond, som kristendommens drager.

“Vi har i den grad brug for gode drager,” smiler hun