Gå til hovedindhold

Boggaver er en kærlig gestus – og vejen til læseglæde

Kenneth Jakobsen Bøye arbejder som redaktør og læremiddelforfatter i Alinea, men i fritiden skriver han skønlitteratur til børn. Sammen med Gitte Løkkegaard har han udgivet tre bøger i serien Karlsen og Ko på forlaget Carlsen. Den første i serien Balladen om Kina er valgt til årets bog i Verdensbogugen

Karlsens og Ko

Når Verdensbogugen løber af stablen, betyder det, at alle børn mellem 8-12 år kan gå ned i deres lokale boghandler og få en bog helt gratis. I år kan de hente
Balladen om Kina. Bogen, som handler om familien Karlsens skøre og herlige liv med børnene Solvej og Kuno som hovedpersoner, er blevet kaldt en moderne ’Krummerne’. Det betyder, at alle børn mellem 8-12 år kan gå ned i sin lokale boghandler og få bogen helt gratis. Bogen, der handler om familien Karlsens skøre og herlige liv med børnene Solvej og Kuno som hovedpersoner, er blevet kaldt en moderne ’Krummerne’.

”Jeg er enormt glad for, at bogen er blevet valgt, og jeg håber, at den kan være med til at skabe læseglæde for både børn og deres forældre,” siger Kenneth Jakobsen Bøye.

Ifølge Kenneth Jakobsen Bøye opstod Verdensbogugen en gang, hvor man gav en bog og en blomst til én man holder af. Det har udviklet sig til Verdensbogugen, hvor man hylder bøgerne ved at give en gratis bog ud til alle børn, der besøger deres boghandel. 

Luk
Om verdensbogugen:

Verdensbogugen finder sted fra d. 21. til d. 28. september 2024, og den gratis bog bliver uddelt i samarbejde med Forlaget Carlsen og DBK. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har skrevet forord.

”Jeg synes, det er en fantastisk gestus at give noget godt (ordene) og smukt (blomsterne) videre. Bogen er bare noget helt særligt, og det viser Verdensbogugen, når man fysisk skal ned i boghandleren og få en bog, man kan dufte til og bladre i. Det er noget helt andet, end at sidde bag en skærm.”

Når vi spørger Kenneth Jakobsen Bøye, hvad han håber, at bogen kan bidrage til, er svaret klart: ”Min ledestjerne, både som redaktør og som forfatter, er at skabe læseglæde. Både børn og voksne skal have gode og sjove læseoplevelser - og gerne sammen.” fortæller han og uddyber:

”Der er mange bøger, som arbejder med tunge emner og store udfordringer. I Karlsen og Ko går karaktererne også igennem bøvl og ballade, men Gitte Løkkegaard og jeg går op i at vise, at det svære og livets bump er noget, man kommer igennem i et fællesskab og sammen med voksne, der er grund-okay. Der er brug for håb og humor.”

Kenneths dygtige kolleger har også lavet et gratis litteraturforløb til bogen, så det også er nemt for lærerne at trække Karlsen og Ko ind i litteraturundervisningen. Forløbet ligger på Alineas danskportal til indskolingen og mellemtrinnet fra i dag, d. 9. september.

Verdensbogugen
Verdensbogugen

Karlsen og Ko: Balladen om Kina

Alt er lige som det skal være i familien Karlsen. Far har fri fra frisørsalonen, mor har fri fra slagterbutikken, og på gulvet ligger Solvej og slapper af med sin bedste ven, Kuno. Det er nemlig fredag, så slikket er inden for rækkevidde. Men pludselig er det, som om det hele bliver vendt på hovedet, da det ringer på døren.