Gå til hovedindhold

8 tips til at få læselysten i gang hos dine elever

Det er vigtigt, at vi skaber de bedst mulige forhold for læselysten kan vokse. Her får du en række læseaktiviteter, som du kan bruge direkte i klasseværelset.   

nhb_1320x690_8_tips.jpg

Læs 20 minutter om dagen. Den anbefaling har mange nok hørt. Og den er god nok. Men der skal alligevel en smule mere til, for at læselysten kan opstå – og ikke bare læsning, fordi læreren siger det. Bogblogger og redaktør Hanne Panduro giver her otte nemme tips, for at få læselysten i gang.  

  1. Lav et minibibliotek i klassen. Stil bøgerne flot op, så de indbyder til læsning. Der skal både være faglitteratur og skønlitteratur. Skift minibiblioteket ud hver 3. uge. 
  2. Brug læsning som en aktivitet der altid kan vælges, fx. når en elev er færdig med en opgave, eller når der er vikar. 
  3. Må vi læse sammen? Spøger eleverne. Sig ja, og giv dem en hyggelig læseoplevelse. Måske får de også lyst til at læse sammen på andre tidspunkter end i skolen. 
  4. Læs højt for dine elever hver uge. Fx onsdag eftermiddag eller hver fredag morgen. Vælg en frilæsningsbog med action, gys eller humor. Læs de første syv sider højt, og fortæl dine elever, hvor de kan finde bogen. På den måde får du introduceret en masse nye bøger, og så er det hyggeligt med højtlæsning – også hos de ældste elever. 
  5. Få eleverne til at tale om de bøger, de læser. De kan fx fortælle to klassekammerater om deres bog, når læsetiden er slut. Husk også selv at fortælle, hvad du læser. Resultater fra PIRLS viser, at det har stor værdi at tale om læsning og læseoplevelser. 
  6. Giv eleverne valgmuligheder. Vil de gerne læse digitalt eller i en fysisk bog? Vil de læse med øjnene eller med ørerne? 
  7. Vælg nye korte bøger med en masse illustrationer, når I skal læse et fælles værk i klassen. 
  8. Giv eleverne tid til at anbefale hinanden bøger. De bedste anbefalinger får man nemlig fra en ven.    

 

4-books.png
Tænd læseglæden med

fri- og letlæsning

Gode læseevner danner et stærkt fundament for læring. Derfor har vi fokus på at skabe gode læseoplevelser, som tænder for børnenes læseglæde. 

Det gør vi fx gennem fri- og letlæsning, hvor eleverne i høj grad selv kan vælge, hvad og hvornår de vil læse, og dermed være med til at forme den gode læseoplevelse.