På Skovlunde Skole har de udviklet bogkasser målrettet forskellige klassetrin. På den måde er det pædagogiske læringscenter med til at kvalificere skolens læsebånd. Her er det en bogkasse med fagbøger.
Tyve minutters læsning på skolen hver dag året rundt i alle klasser. Det kan give store gevinster for eleverne, der får nemmere ved både at overskue svære fagtekster, at forstå matematikopgaver og at læse skønlitteratur. Det mener bibliotekar og dansklærer Tanja Katrine Levy fra Skovlunde Skole Nord i Ballerup.
“Det kan betale sig at øve sig de tyve minutter om dagen,” siger hun og fortæller, at hun og to kolleger for ti år siden tog initiativ til at indføre læsebånd på skolen. Ideen udsprang af en undersøgelse, der viste, at elever på skoler med læsebånd klarer sig bedre end landsgennemsnittet til afgangsprøverne.
Samme billede viser sig på Skovlunde Skole Nord i dag, hvor eleverne får bedre resultater end forventet, når man tager højde for social og etnisk baggrund, fortæller Tanja Katrine Levy.
“Vi kan selvfølgelig ikke bevise, at det er på grund af læsebåndet, men vi mener, at det er en del af forklaringen.”
“Hvis man tænker det på den måde, så kan man lige så godt lade være. Så bliver det meget hurtigt et frikvarter, hvor eleverne bare sover hen over bogen.”
Tine Lerche
SÆRLIGE BOGKASSER TIL LÆSEBÅNDET
Tanja Katrine Levy og hendes kolleger, Tine Lerche og Tanja Søttrup, der begge er læsevejledere og dansklærere, slår fast, at læsebåndet kræver en stor indsats. Fx skal eleverne udfordres med hensyn til deres læsning.
“Læsebåndet hos os er ikke bare tyve minutters frilæsning i en tilfældig skønlitterær bog. Hvis man tænker det på den måde, så kan man lige så godt lade være. Så bliver det meget hurtigt et frikvarter, hvor eleverne bare sover hen over bogen,” siger Tine Lerche, som sammen med sine to kolleger har været initiativtager til særlige bogkasser målrettet forskellige klassetrin. Til bøgerne er der udarbejdet ark med spørgsmål, som eleverne skal tage stilling til. Det kan fx være en fagbog om farlige dyr, hvor eleven skal forholde sig til, hvad hun som læser forventer at lære af den, hvor indholdsfortegnelsen er, og hvilke ord der er svære at forstå.
Det er med til at give eleverne en konkret opgave, når de læser, men pointen er også, at læsning ikke bare handler om at opsuge fakta, fortæller Tanja Søttrup.
“Det er mere en øvelse i, hvordan man bruger en fagbog, og de møder jo hele tiden faglige tekster igennem deres skoletid, så det er afgørende, at de kan håndtere de tekster,” siger hun.
Nogle lærere synes, det er irrelevant for deres fag. Andre oplever, at det “stjæler” tid fra deres undervisning.
IS, PÆRER ELLER FISK?
Lærerne har også fået en særlig hylde på biblioteket med bøger og hæfter om faglig læsning, der skal inspirere til, hvordan de selv kan gribe læsning an, så det bliver relevant for deres fag.
De tre læsebånds-entusiaster medgiver dog, at det er en udfordring at få lærerne til at være lige så begejstrede for ideen, som de selv er.
Nogle lærere synes, det er irrelevant for deres fag. Andre oplever, at det “stjæler” tid fra deres undervisning.
I dag er læsebåndet på skolen organiseret som tyve minutter fast i et bestemt tidsrum på dagen, fx kl. 8 til 8.20, uanset hvilket fag eleverne har. Det skifter så til et nyt tidspunkt efter hvert kvartal, så det ikke er samme fag, der bliver taget tid fra, hele året.
Har man et fag med få timer i de ældste klasser, er man meget optaget af at få brugt tiden bedst muligt, fordi afgangsprøven nærmer sig. Derfor er det en selvstændig opgave at bearbejde lærerne, så de kan se potentialet i læsebåndet, siger Tanja Katrine Levy.
De daglige tyve minutters læsning er nemlig ikke blot gavnlige for faget dansk. Også i de naturvidenskabelige fag kan faglig læsning øge elevernes udbytte af undervisningen. Det at læse og forstå en matematikopgave er eksempelvis en udfordring for en del elever. Især hvis de samtidig har vanskeligt ved at læse.
“Mange børn bliver forvirrede over sproget i matematikopgaverne. De kommer til at fokusere på, om det er is, pærer eller fisk, og ikke på, hvad opgaven egentlig går ud på. Eller i et fysikforsøg kan det være forholdsordene, der driller, så man ikke fanger, om noget skal være foran eller oveni,” forklarer Tanja Søttrup.
Derfor er det oplagt med læseøvelser også i disse fag, slår de tre initiativtagere fast.
Tanja Katrine Levy peger også på, at mange børn ikke får læst tyve minutter derhjemme, som læseeksperter anbefaler.
“Mange børn har hverken tid eller ro til det, når de er kommet hjem, og mange forældre glemmer nok også at huske børnene på det. Det kan især ramme børn, der er udfordret socialt. Så er det jo en stor fordel, at de kan få tyve minutter til at koncentrere sig herovre,” siger hun.
5 GODE RÅD TIL LÆSEBÅNDET
- 1. GØR LÆSNING TIL ET FÆLLES ANSVAR
Læsebåndet kan nemt komme til at hænge på nogle få ildsjæle. Sørg for at få både en pædagogisk diskussion og planlægning af læsebåndet på plads allerede i starten af året, så alle lærere føler ejerskab til det og også ved, hvordan de skal gribe det an i deres egne fag.
- 2. HENT INSPIRATION UDEFRA
Inviter gerne en udefrakommende lærer på besøg, der kan fortælle om fordelene ved for eksempel faglig læsning i matematik. Det hjælper på motivationen, hvis man konkret kan se for sig, hvordan man arbejder med elevernes læseudvikling i sit eget fag. Også selv om faget ikke har mange tekster.
- 3. FREMSTIL LÆSEKASSER
Læsebåndet skal være nemt at gå til, og der skal være et udbygget og varieret udbud af materialer for lærere og elever at kaste sig over. I kan fx fremstille kasser med fagbøger, skønlitterære bøger, aviser eller magasiner og udarbejde tilhørende materiale, som fastholder eleverne i læsningen og træner dem i læsningen.
- 4. TAG FEM MINUTTER FRA HVERT FAG
I dag er læsebåndet på Skovlunde Skole Nord organiseret ved, at eleverne bruger tyve minutter af en lektion, for eksempel 1. lektion hver dag i et par måneder, hvorefter det skifter til 2. lektion. Det kan føles som meget tid, der går tabt, for den lærer, der har lektionen. På Skovlunde Skole Nord har man tidligere brugt en model, hvor dagens fire første lektioner hver afgiver 5 minutter til en samlet blok. Det kræver et mere fleksibelt skema, men modellen er mindre belastende for det enkelte fag.
- 5. FÅ OPBAKNING FRA LEDELSEN
Som med meget andet hjælper det at have ledelsens støtte. Et signal ovenfra om, at læsebåndet er noget, vi holder fast i. Derfor bør bibliotekarer og læsevejledere sætte sig sammen med ledelsen og få talt igennem, hvilken prioritet læsebåndet har, og hvorfor det er vigtigt på netop jeres skole.
