Ikke desto mindre er det stadig et begreb, som omgærdes af usikkerhed, diskrepans og mere eller mindre ubelyste påstande om at dette eller hin virker, man skal gøre det på én bestemt måde og så videre. Alene usikkerheden om hvorvidt det er noget, vi skal kalde Flipped Classroom, Flipped Learning eller blot ”at flippe” vidner om, at der til stadighed er rum og mulighed for at fordybe sig i emnet.
På trods af filosofiske paralleller, så mener jeg overordnet set, at der er forskel mellem ”Classroom” og ”Learning” – jeg mener at ”Classroom” i højere grad er en strukturmæssig ændring, mens ”Learning” omfatter en række individuelle praksisser, der er skræddersyede fra klasse til klasse og fra elev til elev af læreren i fællesskab med eleven. Denne skræddersyning kan meget firkantet formuleres som at ”Classroom” adresserer begreberne hvor og hvornår, mens ”Learning” ser på hvordan og hvem.
Det handler i den bedste af alle verdener om energi i læringssituationen, om engagement, iver og elevcentrering, og derfor er det afgørende, at flippet handler om mere end blot hvad man laver hvor, men i højere grad om alsidige tilgange, varieret praksis og varierede metoder.
Rigtig megen samtale og diskussion om Flipped Learning og Flipped Classroom har cirklet om teknik og teknologi. Hvilket program er bedst? Hvilken mikrofon? Hvad for en app? Hvilken platform?
Peter Holmboe
Èn af de variationsredskaber, som bliver brugt i stor udstrækning, når vi taler om det at flippe er teknologier, som ex. video. Men også her har vi meget at lære, på trods af at video ingenlunde er nyt. Rigtig megen samtale og diskussion om Flipped Learning og Flipped Classroom har cirklet om teknik og teknologi. Hvilket program er bedst? Hvilken mikrofon? Hvad for en app? Hvilken platform?
Hvis vi som lærere og skoler skal og vil flytte undervisningen frem i en verden, som er forbundet og dialogisk i langt højere grad end tidligere, så er vi også nødt til at skifte fokus fra det at betragte teknikken og teknologien, som noget der handler om hvordan man skal agere med den og i langt stærkere grad sigte imod at etablere ex. video som et elevnært, stilladserende, dialogisk og kollaborativt værktøj centreret om elevernes læring.
Fokus bør være på dialogisk samarbejde og kollaborativ ”videoskrivning”, hvor elever skal konstruere didaktiske artefakter til, for, med og om hinanden, således at de har en umiddelbar brugbarhed i den faglige kontekst, hvor de bliver kreeret.
Flipped Learning er ikke en one-size-fits-all-tilgang, det er meget mere end oplæg hjemme og lektier i skolen'
Peter Holmboe
Eleverne skal, som deres lærer, altså også lave ex. videoer – det giver dem ikke alene et fagligt handleberedskab, men også en mulighed for at opbygge et handleberedskab i forhold til hvordan, hvorfor og hvornår de skal ”skrive med video” eller udnytte teknologi. Det giver dem en mulighed for at udvikle konstruktive og kritiske digitale kompetencer ind i det at formidle via video.
Endvidere giver mulighed for at udvikle et handleberedskab i forhold til det at til- og fravælge en specifik ressource ind i en læringskontekst. Og slutteligt giver det eleverne en mulighed for at udvikle evaluerings- og bedømmelseskompetencer af både fag, format, æstetik, kommunikation, lødighed og anvendelighed HVIS læreren tilgodeser skift, forandringer, udfordringer og alt muligt andet med sigte på den enkelte elev.
Flipped Learning er ikke en one-size-fits-all-tilgang, det er meget mere end oplæg hjemme og lektier i skolen… Og at tro at man altid skal flippe er nok heller ikke hensigtsmæssigt.
