Jeg har holdt snart 100 kurser og foredrag rundt i hele landet, produceret et hav af vejledningsvideoer, været redaktør og forfatter på en dansk antologi om Flipped Classroom, og meget mere. Så man kan roligt sige, at jeg er en af dem, der er temmelig begejstret for Flipped Classroom.
Med Flipped Classroom flytter du dit oplæg fra det kollektive rum til det individuelle rum og forvandler dermed det kollektive rum til et dynamisk og aktivt læringsrum, hvor eleverne er i centrum med mulighed for at lære i fællesskab og med kyndig vejledning fra dig som lærer.
Traditionelt er Flipped Classroom blevet introduceret som en metode, der lader eleverne modtage undervisning hjemme igennem videooplæg, så lektierne kan laves i skolen med hjælp fra deres lærer.
Men Flipped Classroom er mere end blot undervisning på video og lektielæsning i skolen. Det centrale ved Flipped Classroom er ikke den video, som introducerer et emne for eleverne, eller som giver en instruktion til en opgave. Det væsentlige ved metoden er derimod at eleverne bliver sat i centrum for den læring, der finder sted på baggrund af videooplægget.
Vi flipper ikke vores undervisning blot ved at lave en video, og eleverne bliver ikke dygtige til faget, blot fordi de ser den. Videoen er et redskab, vi bruger som en del af den undervisning, der ud over video består af elevaktiverende, undersøgende og skabende aktiviteter. Tilsammen kalder vi det Flipped Classroom.
Når vi laver en video til vores undervisning, er vi interesserede i at igangsætte den del af et læringsforløb, som giver eleverne mulighed for at bevæge sig videre i en læreproces ved hjælp af introducerende begreber, teori, informationer, vejledninger eller andre grundlæggende kompetencer i forhold til et emne.
Det er, hvad en video er god til.
FRA PASSIVE TIL AKTIVE ELEVER
En video hjælper eleven med at huske og forstå fakta, som kan være en forudsætning for at bevæge sig dybere ned i et emne. Ved traditionel tavleundervisning er denne del af et læringsforløb ofte placeret i begyndelsen af en time. Her står vi som lærere ved tavlen og bruger den første del af lektionen på en undervisning, hvor eleverne sidder mere eller mindre passive i klasselokalet. Det er hverken en optimal udnyttelse af lærerens eller elevernes tid.
Ved den traditionelle tavleundervisning er læreren i centrum for aktiviteten, og det er svært at skabe et læringsrum, som inkluderer alle elever. I et læringsrum, der er bundet op på en traditionel tavleundervisning, kan vi opleve, at nogle elever keder sig, da de har en større forforståelse af emnet end andre elever. Samtidig kan vi opleve, at nogle elever føler sig utrygge, fordi de ikke kan følge med i eller forstå den fælles gennemgang i klassen.
Når vi bruger Flipped Classroom, fjerner vi denne del af undervisningen fra det kollektive rum, og vi lader i stedet eleverne se en video i det individuelle rum, inden de møder ind til time. Derved kan vi, når vi er sammen i klassen, fokusere på den del af læringen, som bringer eleverne i centrum for undervisningen, og som derved kan være mere elevaktiverende og dynamisk.
De elever, der har svært ved at forstå emnet, har mulighed for at se en videoen flere gange, og hvis de stadig har vanskeligheder med emnet, når de møder ind i det kollektive rum, har vi gode muligheder for at strukturere en undervisning, der er bygget op i differentierede forløb. Det har vi blandt andet, fordi vi får mere tid til aktiviteter, hvor elevernes ressourcer bringes i spil i forhold til hinanden, ved at inddrage den tid, som vi normalt bruger på tavleundervisningen. Derudover kommer vi som lærere til at erfare, at vi med flere aktiviteter, hvor eleverne arbejder sammen med hinanden (i stedet for at være afhængige af lærerens hjælp til gennerelle spørgsmål), kan få et bedre kendskab til elevernes forskellige svagheder og styrker. Vi kommer simpelthen i større omfang til at møde vores elever i de læreprocesser, som de er i.
Selvom det centrale ved Flipped Classroom ikke er videoen, så er videoen alligevel en væsentlig del af arbejdet i forhold til at lave en god og effektiv undervisning. Derfor må vi som lærere have fokus på, hvordan vi bedst muligt bruger videoen som et redskab i vores undervisning, så den kan fungere som afsæt for det videre forløb. Det kræver, at vi sætter os ind i, hvad en video kan og skal bruges til i sammenhæng med undervisning.
VIDEO TIL UNDERVISNING
En video til undervisning kan være en gennemgang af fakta om et emne. En video kan også være en konkret vejledning i, hvordan eleven løser en bestemt opgave. På en video kan vi som lærere selv være med på optagelsen, men vi kan også holde os ude af billedet og i stedet filme et stykke papir, som vi skriver og tegner på.
Videoer kan man lave ved hjælp af traditionelle digital- og mobiltelefonkameraer, men de kan også laves ved hjælp af programmer på computeren eller iPad’en, som giver mulighed for animation og brug af andre modaliteter, som vi traditionelt ikke bruger, når vi holder et oplæg i klassen.
Når vi laver video til undervisningen, skal vi ikke levere indholdet på samme måde, som vi ville gøre ved et traditionelt tavleoplæg i klassen. Principperne for formidlingen bør ændres. Med en video får vi mulighed for at iscenesætte det indhold, vi gerne vil formidle til eleverne, i langt højere grad, end vi har mulighed for i klassen. Vi kan sikre en formidling, der er mere præcis og komprimeret. Det vil sige en formidling, der i større omfang kan støtte elevernes læring. Videoerne kan se ud på mange forskellige måder, og de kan have mange forskellige formål. Fælles for alle videoer er dog, at de er tilrettelagt til undervisning. Vi kan altså tale om didaktiserede videoer.
HVORDAN?
Helt konkret foregår det på den måde, at vi 1) producerer en video til vores elever i forbindelse med, at vi forbereder vores undervisning. Derefter 2) lægger vi videoen på nettet, hvor 3) eleverne kan finde og se videoen inden timen. Alt det gør vi, for at give mulighed for 4) et mere elevaktiverende og dynamisk læringsrum, når vi er sammen med eleverne i klassen.
VIDEOENS LÆNGDE
Hvis der er noget vi flippere (altså os, der arbejder med Flipped Classroom) kan være uenige om, så er det, hvor lang en undervisningsvideo må være. Mange bruger som tommelfingerregel, at den maks. må være fem minutter. Det skyldes et hensyn til elevernes tålmodighed. Det kan dog godt fungere med længere videoer, hvis vi er gode til at inddele vores videoer i tydelige afsnit, så eleven ved hvornår, der kan holdes pause. Jeg vælger dog hellere at lave to korte videoer frem for én lang video. På den måde bliver det helt tydeligt for eleven, at et emne er delt op i flere underemner.
BRUG ANDRES VIDEOER
Et af de gode spørgsmål, jeg altid får, når jeg laver kurser om Flipped Classroom, er, om vi skal lave alle vores videoer selv, eller om vi godt kan bruge andres videoer. Men får eleverne lige så meget ud af at blive undervist af en anden frem for deres egen lærer?
Mange mener, at det giver en mere autentisk undervisning, hvis det er elevernes egen lærer, der præsenterer indholdet i en video. Som elevernes egen lærer kan vi referere til materialer, som eleverne kender, perspektivere til emner som eleverne tidligere har arbejdet med. Og samtidig kender vi elevgruppen på en måde, så vi ved, om nogle emner kræver en bestemt type forklaring. Alt det er en fordel for eleven. Derudover er det nemmere for os som lærere at præsentere præcis det indhold, som er relevant for et emne, hvis vi selv sætter indholdet sammen. Men der er ikke meget tid til forberedelse, og det tager tid at lave videoer. Derudover vil det næsten være fjollet at lave en video om et emne, der i forvejen er forklaret eksemplarisk i en anden video.
Derfor skal vi gøre begge dele. Vi skal lave vores egne videoer, og vi skal bruge andres. Jeg har i min undervisning brugt mange videoer, som andre lærere har lavet, og mine elever har aldrig brokket sig over det.
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL
- HVAD ER FORSKELLEN PÅ FLIPPED CLASSROOM OG FLIPPED LEARNING?
Det afhænger af, om vi kigger på de to begreber med danske eller amerikanske øjne. Det viser sig nemlig, at de danske lærere, der taler om Flipped Classroom, taler om det samme som de danske lærere, der taler om Flipped Learning. Det skyldes, at de to begreber blev introduceret i Danmark på nogenlunde samme tidspunkt. Der er altså opstået en dansk sammenblanding af de to begreber. I USA taler man derimod om, at Flipped Classroom er udgangspunktet for den model, der i sidste ende gerne skulle føre til Flipped Learning. Flipped Learning er for amerikanske lærere altså en videreudvikling af Flipped Classroom.
- HAR VI OVERHOVEDET FORBEREDELSESTID NOK TIL AT LAVE VIDEO TIL VORES UNDERVISNING?
Det vil være meget tidskrævende at flippe hele sin undervisning. Derfor skal vi ikke starte skoleåret ud med at lave videoer til hele vores årsplan. I stedet skal vi bringe videoer ind der, hvor det giver mening. Langsomt får vi så opbygget et videoarkiv, som vi kan genbruge år efter år. Det arkiv vil bestå af vores egne videoer, andre læreres videoer og forlagsproducerede videoer.
- FJERNER MAN IKKE SAMTALEN MED ELEVERNE VED AT FJERNE DEN INDLEDENDE TAVLEUNDERVISNING?
Tværtimod er det muligt at skabe mere dialog og samtale i klasselokalet ved at lave en undervisning, der bringer eleverne i centrum for læringen. Det er dog værd stadig at prioritere den fælles samtale på tværs af klassen ved at lave små stop i eventuelt gruppearbejde og samle op på elevernes arbejde igennem kollektiv samtale og diskussion. Den traditionelle tavleundervisning kan indbyde til dialog og samtale, men det er sjældent det bærende, og derfor er der ingen grund til at frygte mindre kollektiv samtale ved at erne denne del af undervisningen.
- BLIVER LÆREREN IKKE OVERFLØDIG, NÅR UNDERVISNINGEN LIGGER SOM VIDEO
Jo, det gør læreren, hvis man forestiller sig, at en lærers eneste opgave er at dosere viden fra tavlen. Men det er jo langt fra det eneste eller det vigtigste ved lærerjobbet. Som lærere skal vi i langt højre grad vejlede og motivere vores elever i deres arbejde med at lære, og det får vi meget mere tid til, når vi bruger en video til den del af opgaven, som lige så godt kan ligge som video.
- ER FLIPPED CLASSROOM IKKE BARE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER
Jo, hvis vi kun tænker Flipped Classroom som videoer, så minder det meget om almindelig forberedelse til undervisning. Men vi skal huske, at intet begynder eller slutter med videoproduktion, når vi taler Flipped Classroom. Vi flipper ikke vores undervisning ved at lave en video. Eleverne bliver ikke dygtige til faget, fordi de har set video. Eleverne kan dog tilegne sig kompetencer i forhold til emnet gennem de aktiviteter, videoen danner grundlag for. Derfor bør videoen opfattes som et redskab, vi kan bruge som en del af den undervisning, der ud over video består af elevaktiverende, undersøgende og skabende aktiviteter. Tilsammen kan vi kalde det Flipped Classroom.
- KAN MAN BRUGE ANDRES VIDEOER
Vi skal bruge andres videoer. Det vil være dumt andet. Når vores kollega i parallelklassen har lavet en glimrende video om sammensatte navneord, er der ingen grund til, at vi selv begynder at producere en.Flipped Classroom behøver ikke at være en fast defineret metode. Vi kan flippe vores undervisning på mange forskellige måder og tilpasse metoden til det, der fungerer bedst i vores eget klasseværelse.Jeg håber, at du har fået ny inspiration til din undervisning, og jeg ønsker dig rigtig god fornøjelse med din flipning.
