Inden for nogle fag kan det være en stor udfordring at planlægge og gennemføre en undervisning, hvor der er plads til bevægelsesaktiviteter i løbet af de typisk 45 minutter en lektion varer. Nogle opgiver på forhånd, fordi det skaber for meget uro, tager for meget tid fra andre aktiviteter, eller ganske enkelt fordi man løber tør for idéer.
Det er især i fag, hvor eleverne traditionelt opholder sig i stamklassen, fordybet i bøger, hæfter eller IT-bundne opgaver, at udfordringen opstår. Mens det i naturfagene er mere oplagt at tage eleverne med ud i naturen og på den måde skabe fysisk aktivitet.
FAGLIG BEVÆGELSE
Når man underviser i et fag, hvor bevægelsesaktiviteter ikke umiddelbart falder naturligt, handler det om at kombinere læring med aktivitet på en meningsfuld måde. Nogle kalder det faglig bevægelse. Andre intelligent bevægelse. Fælles er, at man får eleverne til at fordybe sig, mens de er fysisk aktive. Altså langt fra aktiviteter som løb en runde om skolen, just dance, tæl til tyve, kik op – kig ned, som alle egner sig glimrende til pauser, men som ikke kan betegnes som faglig eller intelligent bevægelse.
CL KAN BRUGES AF ALLE
Løsningen er ret simpel. Metoden kaldes CL – en forkortelse for Cooperative Learning – og er betegnelsen for aktiviteter, hvor elever samarbejder efter bestemte principper, samarbejdsmønstrer og strukturer med henblik på at øge læring og trivsel i klassen (Kagan & Stenlev, 2006 i Ørsted Andersen, 2011).
Strukturerne er de forskellige rammer, du, som lærer, opsætter for elevernes indbyrdes interaktioner. Det er strukturer som fx ”Quiz og byt” (som mange efterhånden kender og bruger), ”Mix og match”, ”Værdilinjer”, ”Dobbeltcirkler”, ”Giv en – få en” samt ”Svar – bazar”.
Der er i dag udviklet en lang række læremidler, der på forskellig vis inddrager CL, men du kan med lidt kreativ brug af det materiale, klassen allerede råder over, hurtigt få 5 minutters CL-bevægelse ind i din undervisning.
ELEVER HJÆLPER HINANDEN
Traditionelle undervisningsmaterialer er ofte bygget op med først en formidling af viden til eleverne, fx faglig læsning, lærerforedrag eller film – og herefter spørgsmål, som eleverne besvarer skriftligt i enten et fortrykt hæfte eller på et kopiark. Materiale, der er som skabt til strukturen ”Svar-bazar”.
”Svar-bazar” går ud på, at eleverne får til opgave at løse klassekammeraternes opgaver. I stedet for at sidde på sin plads og løse opgaven i eget hæfte, går eleven rundt i klassen og beder kammeraterne én efter én om at gøre det.
”Ha, ha,” griner eleverne måske, for så slipper de for selv at løse opgaverne, tror de. Men de glemmer helt, at de er travlt beskæftigede med at løse selvsamme opgaver for deres kammerater.
Totalt kaos! forudser den lærer, der trives bedst med en meget fast struktur i sine timer.
UNDERSTØTTER BØRNENES NATUR
Argumenter mod denne struktur kan fx være, at nogle elever vil snyde udenom og helt undgå at løse opgaverne. At ingen af eleverne vil komme gennem alle opgaverne. At de vil snakke, grine og skabe lidt uro, mens de går rundt i klassen. Og hvordan skal de overhovedet kunne skrive i hæftet, hvis de ikke sidder ved et bord?
Svaret på alle bekymringerne lyder: tro på dem.Hav tillid.
De er børn – de elsker at snakke, især med hinanden, ligesom lærerne jo også altid finder hinanden under gårdvagterne for at snakke. Og det er vel egentlig mod menneskets natur at sidde stille og holde mund for længe ad gangen?
Slip eleverne lidt fri, så bliver det lettere at få ro, når det er virkelig påkrævet.
Og ja, der vil være nogle, der ikke løser opgaverne. Men så ville de nok ikke gøre det alligevel. Måske magter de kun at besvare et enkelt spørgsmål, og dét får de så rent faktisk mulighed for her.
ALLE VIL LÆRE
Som udgangspunkt bør man antage, at alle børn gerne vil præstere fagligt. De vil gerne leve op til lærerens forventninger, de vil gerne være så dygtige som muligt, og helst dygtigere end de andre. Der er prestige forbundet med at kunne noget, og når man har dét i baghovedet, er det let at gennemskue de afledningsøvelser, som nogle elever bruger for ikke at blive afsløret i at have det, der i skoleverden går under betegnelsen ’faglige huller’.
Det bedste, du som lærer kan gøre, er at deltage aktivt i CL-aktiviteten ved at gå rundt blandt eleverne og stille spørgsmål, lytte, vejlede. På den måde bevares lidt af den kontrol, der gives køb på med CL.
BRUG EVALUERING
Når opgaverne er løst, og eleverne har fundet tilbage til deres pladser, er det oplagt at lade eleverne evaluere og diskutere besvarelserne i hæftet med deres sidemakker eller team, hvis de sidder i en gruppe.
Kravet bør være, at alle spørgsmål skal være besvaret, og at eleverne i gruppen er enige om den korrekte løsning. Ved uenighed spørger de dig om hjælp. Mens eleverne evaluerer, bevæger du dig rundt i klassen og observerer, hvordan de samarbejder og taler om opgaverne. Det giver dig mulighed for at finde ud af, om der er generelle faglige svagheder, som du skal tage fat i. Formativ evaluering, kaldes det.
Til sidst kan du lave en summativ evaluering; de rigtige svar gennemgås, og eleverne retter selv deres fejl, hvis de har nogle.
SVAR-BAZAR
- Elev 1 stiller elev 2 et spørgsmål fra opgavearket.
- Elev 2 svarer, hvis han kan, hvorefter elev 1 skriver svaret på sit opgaveark.
- Elev 2 tjekker og skriver sine initialer ud for svaret (hvis der er plads).
- Nu stiller elev 2 et spørgsmål, som 1 besvarer.
- 2 skriver svaret, og 1 skriver sine initialer (hvis der er plads).
- Partnerne takker, siger hej og finder en ny partner.
- Der fortsættes på samme måde til opgavearket er fyldt ud.
- Når eleven har sit opgavearket fyldt ud, sætter eleven sig på sin plads, men kan stadig spørges af andre.
- Når alle elever er på deres pladser sammenligner de svarene med hinanden. Hvis de ikke er enige, rækker de hånden i vejret for at få din hjælp.
TIP OG TRICKS
- Husk, at så mange svar/løsninger som muligt skal være fra forskellige kammerater. Læreren kan lægge bindinger ind på elevernes interaktion; de skal først opsøge elever af modsatte køn, de skal først opsøge elever, de ikke ser i fritiden, de må ikke opsøge elever med samme farve trøje osv.
- Sæt tid på. Det øger motivationen.
- Hvis eleverne ikke kender et svar, siger de det åbent. Måske kan de løse en af de andre opgaver.
……………………………………………………………………………………
Af læremidler med CL kan fx nævnes Gang i grammatik med CL af Anja Qvist, Cooperative Learning i dansk af Anja Qvist, Cooperative Learning af Spencer Kagan & Jette Stenlev samt Cooperative Learning en Français af Fabienne Baujault Borresen & Josefine Rosenkvist. Alle titler er fra Alinea.
