Gå til hovedindhold

Den gode balance mellem struktur og 'brain breaks'

Katrine Brieghel-Müller plukker og mixer læremidlerne, så de er skræddersyet til hendes elever. I hendes forberedelse er det vigtigt at skabe faste rammer for eleverne, men samtidig have plads til både 'brain breaks' og det, der lige kommer ind fra højre.

billede1.png
Lisbeth Holten

Når Katrine Brieghel-Müller, dansklærer på Trekløverskolen Afdeling Falkenborg i Frederikssund, forbereder et nyt skoleår på mellemtrinnet, kigger hun først og fremmest på, hvad der ligger af spændende forløb, som hun og hendes elever kan arbejde med.

Katrine Brieghel-Müller er helt overordnet optaget af at fylde sine elever med læselyst. Og så brænder hun for at præsentere dem for emner og bøger, som kan hjælpe dem til at reflektere over deres egen livsverden. Netop dét har betydning, når hun vælger forløb.

“Jeg vælger rigtig meget forløb ud fra, hvad der rører sig hos mine elever, og hvor de er i deres liv og hverdag,” fortæller dansklæreren.

Et oplagt forløb er Do you like streaks?. Det handler om likes og streaks på de sociale medier, og hvad det gør ved os at sende og modtage dem. Det er superaktuelt for børnene, der alle har en mobiltelefon, som er en stor del af deres hverdag.

Et andet forløb, som Katrine Brieghel-Müller vil præsentere for sine elever, er forløbet om den sjove standupkomiker og forfatter Anders Matthesen og hans populære og politisk ukorrekte bøger Ternet Ninja og Terkel i Knibe. Anders Matthesen er, ifølge hende altid garant for god underholdning, samtidig med at han har en stil og tone, som eleverne godt kan lide.

“Eleverne kender selvfølgelig filmen Ternet Ninja, men Anders Matthesen er stadig en nyere person for dem, og de kender ikke hans tidligere værker, som jeg glæder mig til at introducere for dem.”

Nogle gange bruger Katrine Brieghel-Müller hele forløbets indhold med opgaver, links, videoer og quizzer. Andre gange plukker hun ting ud, som er for tidskrævende eller for svære for nogle. Hun kan også finde på at præsentere stoffet på en anden måde. 

“I stedet for at eleverne fx sidder og ser videoerne alene eller svarer på spørgsmål hver for sig, så ser vi videoerne sammen i klassen og trækker spørgsmålene over i en Kahoot!. Så er alle med,” siger hun.

Lisbeth Holten

Katrine Brieghel-Müller plukker fra læremidler for at skræddersy undervisningen til sine elever og sig selv

Sjov med struktur på
Ud over at undervise i forløb, der matcher elevernes virkelighed og verden, er Katrine Brieghel-Müller generelt optaget af, at indholdet i undervisningen gerne må være tilpas skørt og sjovt. For så lærer man bedst, siger hun. Men struktur er også vigtigt for hende:

“Jeg sørger altid for at have en plan med min undervisning. Både for den enkelte time og på uge- basis: Hvad skal vi nå? Hvordan sikrer jeg, at jeg når at komme rundt til alle? Hvordan sørger jeg for, at undervisningen bliver tilpas udfordrende for alle? Hvad er det, de skal lære, og hvad er mine forventninger til dem?”

Katrine Brieghel-Müller er optaget af, at hendes elever kender deres uge. At de har en fast rytme. At de ved, at mandag er grammatikdag, hvor bogen Stavevejen suppleret med fx CampStavning er på tapetet. At tirsdag er biblioteksdag. At onsdag er dagen, hvor de arbejder med forløb, og at fredag i perioder er dagen, hvor de arbejder sammen med hele årgangen om et fælles emne.

“Det giver en ro. Især for de elever, som ikke har det godt, hvis planerne pludseligt bliver ændret,” fortæller hun.

Buffere skaber spontanitet
Selvom Katrine Brieghel-Müller er tilhænger af struktur og faste rytmer, er hun stadig spontan. For selvfølgelig skal der være tid og plads til at diskutere VM i Qatar og snakke om menneskerettigheder, fordi det fylder hos eleverne. Og der skal også være plads i skemaet til, at 6. klasse kan deltage i Aalborg Bibliotekernes læsequiz Smart Parat Svar, som er noget, eleverne gerne vil.

Når Katrine Brieghel-Müller forbereder sin årsplan i starten af året, lægger hun altid nogle uger ind som buffere, så der netop er mulig- hed for at rykke på aktuelle ting eller bruge ekstra tid på et forløb, hvis klassen har brug for det.

“Det dummeste, man kan gøre, er at stresse igennem en masse forløb. Det giver ingen mening for eleverne. Eller for mig,” siger Katrine Brieghel- Müller, der også er opmærksom på at give sine elever ‘brain breaks’. Små, korte pauser, hvor de slipper arbejdet. Kommer ud på gulvet og laver en leg, som de henter fra klassens legeboks.

“De her små lege får eleverne op i gear og samler klassen. Legene er også rigtig gode til at fange de elever, der måske har haft en skidt morgen, er trætte og tænker: Det her bliver bare en lortetime,” siger hun.

Den gode balance
Når man spørger dansklæreren, hvad en god balance i brugen af læremidler er for hende, er hun ikke i tvivl: forløb og månedsbøger.

“Hver måned læser vi en bog, som jeg prøver at koble sammen med et forløb,” siger Katrine Brieghel-Müller.

Et eksempel på en god kobling, fortæller hun, er bogen om youtuberen Selfie Simon, der taler til andre og præsenterer sig selv gennem et kamera. Sammen med den bog arbejdede de med forløbet Tid til taler, hvor eleverne skulle skrive en tale og øve sig i det med at sige noget foran andre.

Hvis Katrine Brieghel-Müller skal vælge den vigtig- ste erfaring i forhold til forberedelse og brugen af forløb, så er hun ikke i tvivl:

“Vælg det stof, som eleverne kan se sig selv i, og som ligger dig selv nært. Strukturér det. Gør det til dit eget, så eleverne kan mærke, at det her er noget, du tænder på. Så bliver det fedt.”