1. KEEP IT SIMPLE
Din video skal være kort og kun omhandle ét emne. Lav hellere flere små, korte videoer end én lang og uoverskuelig.
2. KOM TIL SAGEN
Kom til sagen med det samme, så dine elever ved, hvad fokus er. Derfor behøver du ingen lange indledninger.
3. TEMPO PÅ
For at undgå at din video bliver kedsommelig, skal du speede talen lidt op og undgå at tale langsomt. Vi taler umiddelbart langsommere end vi tror.
4. GENTAG IKKE DIG SELV
Hele ideen med Flipped Learning er, at din video kan blive set igen. Dine elever kan spole tilbage, hvis de har brug for det, så du behøver hverken at gentage dig selv eller samle op på det, du lige har sagt.
5. VÆR TIDLØS
Sørg for at din video er tidløs, så du kan bruge den igen. Lad fx være med at referere til nogen eller til en begivenhed, der ikke er aktuel senere.
6. ÉN OPTAGELSE
Lav din film i én optagelse, så du undgår at skulle bruge tid på at redigere. Planlæg din video med stikord og forestil dig, at du står i klassen og underviser.
7. BEGYND I DET SMÅ
Stil ikke for store krav til dig selv. Kast dig ud i det og begynd med det medie, du synes er sjovest.
8. GØR DET SAMMEN MED ANDRE
Det kan være en god idé at lave videoerne sammen med andre. På den måde kan I hjælpe hinanden med teknik, idéer og dele videoen bagefter.
9. GLEM DIN FORFÆNGELIGHED
Dine elever kender dig og de er vant til din måde at være på. Så glem din forfængelighed.10. SØG PÅ NETTETSe, hvordan andre gør på nettet og YouTube. Læg mærke til, hvorfor du synes, at en video er god.