Husk at læse 20 minutter hver dag! Sådan lyder et velment råd, som mange lærere gennem årene har givet deres elever med hjem. Men for de yngste læsere kan det risikere at virke stik mod hensigten.
”Det er hårdt arbejde at være begynderlæser. Der skal bruges meget energi på at afkode de fleste ord. Derfor vil 20 minutters hjemmelæsning ofte være skudt over målet i 1. klasse og kan tage pusten fra dem. Som en god tommelfingerregel er det nok, at barnet hjemmelæser det antal minutter, der svarer til barnets alder, fx 7-8 minutter. Men kan de klare mere, skal de selvfølgelig ikke bremses.
”Det forklarer Louise Rønberg, der er adjunkt og underviser på læsevejlederuddannelsen for grundskolen på UCC. Når hun skal bedømme, hvad der virker – og ikke virker – for at få de yngste elever til at blive gode læsere, trækker hun både på den solide forskning på området gennem de seneste 30 år og på erfaringer fra praksis, bl.a. hendes egne regelmæssige besøg rundt om på landets skoler.
Børn skal vide, at læsning skal give mening. De skal ikke finde sig i, at det, de læser, er volapyk.
Louise Rønberg
LÆSNING LÆRES SAMMEN MED ANDRE
Når børn skal opnå den læsekompetence, der er så afgørende for at kunne tilegne sig mange andre kompetencer, handler det grundlæggende om, at de får udviklet deres ordlæsefærdigheder og -forståelse gennem erfaring med mange tekster. Det er ikke noget, der kommer af sig selv. Det kræver øvelse sammen med andre.
”Efter min mening bør en helt ny læser slet ikke læse alene. Børnene skal i stedet læse højt sammen med en mere erfaren læser, der på en rar måde kan støtte barnet i, at udbyttet bliver meningsfuldt. Når børn læser højt i stedet for at læse stille, får de mulighed for at lytte til deres egen læsning og dermed korrigere sig selv.
””Selv små letlæsningsbøger med primært lydrette (og lydlette) ord kan gå helt galt i en begynders mund, og den samlede mening blive uforståelig for barnet. Derfor er det vigtigt med støtte fra en bedre læser inden for rækkevidde. Børn skal vide, at læsning skal give mening. De skal ikke finde sig i, at det, de læser, er volapyk. De skal guides i retning af konstant monitorering af egen læsning lige fra første færd,” uddyber Louise Rønberg.
Efterhånden som læsekompetencen udvikles, vil børnene naturligt begynde at foretrække at læse stille inde i sig selv. Her er det stadig vigtigt, at de bliver mindet om, at det at læse højt kan være en strategi/måde til at opdage læsefejl og misforståelser i det, de læser.
”Man støtter børn i at udvikle denne bevidsthed ved selv at tænke højt om egen forståelse – fx ved at sige: ’Det her giver ingen mening. Jeg læser det lige igen’. Eller: ’Jeg prøver lige at læse det på en anden måde’. Jo flere gange børnene hører det, des mere tilbøjelige vil de være til ikke at finde sig i, at deres sætninger slår knuder, og til at genlæse og spørge om hjælp, også når de læser stille for sig selv.”.
Det er ikke altid rart at blive overvåget, mens man øver sig. Barnet kan så i stedet læse højt for bamsen, kæledyret eller køleskabet
Louise Rønberg
MAN KAN LÆSE PÅ FLERE MÅDER
Ifølge Louise Rønberg er det væsentligt, at forældre, der lytter på en ny læser, lærer at tøjle deres trang til at rette. De kan med fordel præsenteres for ’vent, støt og anerkend-strategien’. Vent og giv barnet en chance for at rette sig selv. Sker det ikke, så støt på en måde, der giver hjælp til selvhjælp ved fx at sige: ’Hov, prøv lige at kigge på det ord igen. Gav det mening?’ Eller: ’prøv at sige første lyd igen, og læs så ordet.’ Hvis barnet efter et par hints stadig ikke kan afkode ordet, så det giver mening, kan man ’forære’ barnet ordet, så det ikke ender i gætteleg eller frustration. Anerkend barnets forsøg på en rar måde, og så kan læsningen gå videre.
Der er flere måder, hvorpå forældre kan motivere deres børn til at læse højt hjemme. En metode er Korlæsning, hvor barnet får støtte ved at læse teksten i kor med en voksen. En anden er bankelæsning, hvor barn og voksen skiftes til at læse, og hvor barnet bestemmer med et bank i bordet, når det vil læse. For nogle børn går der sport i at være den, der læser mest.
”Forældrene kan også bruge den metode, jeg kalder bamselæsning, når børn har brug for at være fri for den voksnes indblanding. Det er ikke altid rart at blive overvåget, mens man øver sig. Barnet kan så i stedet læse højt for bamsen, kæledyret eller køleskabet og dermed få mulighed for at øve sig og lytte til egen læsning. Endelig kan metoden gentaget læsning med tidtagning i perioder motivere børn til mere læsning. Ideen er, at der tages tid på, hvor langt barnet læser på et minut. Derefter genlæses samme tekst. De allerfleste børn vil allerede anden gang læse samme tekst hurtigere og dermed tydeligt motiveres af at kunne se egne fremskridt,” fortæller Louise Rønberg.
STIMULER FORESTILLINGSEVNEN
I en tid, hvor børn bliver bombarderet med billeder og billedfortællinger fra den tidligste barndom, er det vigtigt ikke at glemme at styrke børnenes evne til at være deres egen billedproducent og evne til at forestille sig, hvad de læser. Et godt udbytte af læsning kræver, at man øver sig i at lytte og aktivt danne sig billeder i hovedet.
”Hvis børn siger, læsning er kedeligt, så er det ofte en acceptabel måde for barnet at sige, at teksten ikke giver mening. Forståelse følger ikke altid i hælene på god afkodning. Det kræver aktiv tænkning at få sammenhæng i en tekst, og det er ikke alle børn, der får øvet sig nok i det gennem højtlæsning og samtale med forældre. Det kan være med til at bremse deres muligheder for at opleve og forstå en tekst, og så kan det hurtigt gå ud over læselysten.”.
I begyndelsen vil det især være afkodningsfærdighederne og ikke forestillingsevnen, der sætter grænser for udbyttet af det, et barn læser på egen hånd. Derfor er det afgørende, at de tekster, børn øver sig på, giver dem mulighed for at bruge deres begyndende afkodningsfærdigheder. Men lige så vigtigt er det, at børn sideløbende får stimuleret deres forestillingsevne og ordforråd ved at lytte til og samtale om tekster på niveauer langt over, hvad de kan læse på egen hånd,” slutter Louise Rønberg.
Din oplæsning er reklame for bogoplevelser og et redskab til at styrke børnenes forestillingsevne og ordforråd.
Michael Kirkeby
5 RÅD TIL AT OPBYGGE LÆSELYSTEN HOS NYE LÆSERE
1. GØR, HVAD DU KAN FOR, AT LÆSNINGEN BLIVER EN SUCCESOPLEVELSE.– Børn skal opleve, at de ordlæsestrategier, de lærer, kan bruges. Derfor er det en god ide, at de første tekster, de skal øve sig på, indeholder mange lydrette og lydlette ord.
2. LAD IKKE DE SMÅ LÆSE STILLE ALENE.Lad dem i stedet læse højt for hinanden, for læreren, forældre, søskende eller bamsen derhjemme. Det fremmer evnen til at afkode ord og til at overvåge, om læsningen giver mening.
3. STØT BØRNENE I AT VURDERE , OM EN TEKST ER TILPAS I SVÆRHEDSGRADEN.Brug evt. femfinger-reglen: Hvis der er fem ord på en side, som ikke kan læses og forstås umiddelbart, så er teksten nok for svær.
4. STØT FORÆLDRE I, HVORDAN DE KAN LÆSE MED DERES BØRN.Præsenter forskellige strategier og metoder, de kan bruge.
Præsenter: ’vent, støt og anerkend-strategien’.
5. LÆS HØJT FOR DINE ELEVER – BÅDE DE YNGSTE OG DE ÆLDRE.Din oplæsning er reklame for bogoplevelser og et redskab til at styrke børnenes forestillingsevne og ordforråd. Men vær også opmærksom på at anvende oplæsning i mindre grupper med bedre mulighed for at samtale om ord og handling. Det kan især være en fordel for de børn, der har svært ved at danne sig billeder.
