“Gentaget læsning har effekt på både kort og langt sigt”

Når eleverne mestrer alle bogstaver og har lært, hvordan bogstaverne kan bruges til at læse med, er næste trin en mere umiddelbar afkodning – en såkaldt automatiseret afkodning. Det er en skelsættende udvikling af deres læsefærdigheder. Her nøjes eleven med hurtigt at registrere en rækkefølge af bogstaver, og nogenlunde samtidig genkendes ordet. Men vejen dertil går gennem et antal besværlige afkodninger med lydene. Automatiseringen sker ord for ord – måned for måned. Når den er overstået, kan eleven læse en alderssvarende tekst sikkert og ubesværet og forstå det læste samtidig.

Nogle elever afkoder fra starten meget usikkert, så deres forsøg med lydene mislykkes oftest eller lander på et forkert ord. De er i fare for slet ikke at automatisere, endda selvom de læsetræner flittigt. De kan kæmpe i årevis med lydene uden at mærke fremskridt, og de kommer slet ikke i mål med forståelsen af det læste. Når teksterne i skolen bliver mere udfordrende år for år, og elevens motivation for læsning samtidig daler, kan det blive starten på alvorlige afkodningsvanskeligheder. Men gentaget læsning kan løse problemet for de meget usikre læsere.

Gentaget læsning har dokumenteret virkning over tid på både sikkerhed, hastighed og forståelse. Når de meget usikre læsere har læst gentaget i nogle måneder, stiger deres generelle sikkerhed til et niveau, der tillader automatisering. Det sker, når sikkerheden er blevet større end 70 %, og erfaringen er, at den bliver ved at stige til tæt på 100 %. Jo sikrere der afkodes, des hurtigere går automatiseringen. Og med automatiseringen stiger den generelle hastighed, indtil eleven afkoder så effektivt, at forståelsen kan følge med. Elever, som allerede tidligt er sikre afkodere, kan naturligvis ikke høste på sikkerhed, men de kan til gengæld udvikle hastighed og forståelse. Og de sjældne få, som fra starten er både sikre og hurtige afkodere, kan udvikle deres forståelse, når de læser gentaget.

Det er altså heldigvis de mest udfordrede, som får mest ud af at læse gentaget, for de profiterer på både sikkerhed, hastighed og forståelse. Man kunne derfor i princippet nøjes med at sætte disse elever til at læse gentaget, men da alle elever får meget ud af den gentagne læsning på kort sigt, kan man med fordel sætte alle i gang samtidig i starten af 1. klasse og med fælles instruktion. Når de hurtigste elever har høstet den langsigtede virkning, bliver den gentagne læsning overflødig for dem. De øvrige elever kan fortsætte med at læse gentaget, indtil deres afkodning er automatiseret, så her må man altså differentiere individuelt.

Sæt billede på gentaget læsning. Man kan fortælle eleverne om meningen med at læse gentaget ved hjælp af en metafor. Det er som at hoppe over en å, hvor der er nogle sten, som er svære at lande på.

SÅDAN FUNGERER GENTAGET LÆSNING
Til begynderlæsere egner den simpleste form for gentaget læsning sig bedst, nemlig at bruge den daglige læsetræning på tre gennemlæsninger af samme tekststykke. Alle elever forsynes med en læsebog til selvstændig læsning i deres nærmeste udviklingszone, og det vil sige:

• Teksterne rummer kun ord i elevens mundtlige ordforråd.
• Dagens tekst er ukendt for eleven, og den skal ikke på forhånd læses op for eleven.
• Eleven læser fx så meget, der kan nås på 10 minutter. Anden læsning tager så 7 minutter, og tredje læsning klares på 5 minutter.
• Når niveauet passer, “knæk- kes” de fleste ord i første gennemlæsning – langsomt, men sikkert. Senest i anden gennemlæsning retter eleven eventuelle fejl. Efter tredje gennemlæsning er det rime- ligt at tale med eleven om forståelsen af det læste.
• Sæt eleverne til at læse gentaget hjemme, og giv forældrene information om gentaget læsning.