Danskfaget skal mange ting. Det skal lære eleverne at læse og skrive. Men også at arbejde med og forstå tekster. Endda samtidig. Men det er ikke så smart, mener læsekonsulent Pernille Frost. Et af målene med at lære at læse er at nå frem til at kunne lystlæse litteratur. Men først kommer færdigheden læsning. ”Man skal respektere, at det er hårdt arbejde at lære at læse. Der er forskel på, hvor let det går, men ingen kommer sovende til det,” siger hun.
Derfor er hendes hjertesag: Skil det at lære at læse fra det at lystlæse. For det er to meget forskellige måder at arbejde på.
Hver ting til sin tid
Hun er helt med på, at danskfaget også handler om at nyde litterære tekster og arbejde med dem i fællesskab. Men tekster til begynderlæsere skal ikke være ’verdenslitteratur’. Det skal være gode, vedkommende læsebøger, der i sprog og lydrethed tilpasser sig børnenes gradvise udvikling. Begynderbogen i Molevittens læsespor er for eksempel helt uden ordet ’og’, som jo ikke er et lydret ord.
”Selvfølgelig skal børn også høste det udsyn til verden og empati for andre, som litteratur kan. Men læsning er en selvstændig færdighed, lidt ligesom at lære at læse noder,” forklarer Pernille Frost og uddyber:
”Det kan ikke nytte noget, at du både skal nyde musikken og lære at læse noder samtidig. Så flyder det hele sammen. Skiller du det ad, får du den fantastiske effekt, at du gør begge dele ordentligt.”
Læse for at lære
Derfor mener Pernille Frost, at litteratur i de små klasser skal nydes gennem lærerens oplæsning. Skil læsningen og litteraturundervisningen ad i de år, hvor eleverne lærer at læse, og lad først de to spor mødes i slutningen af 2. klasse og begyndelsen af 3. klasse, lyder hendes opfordring: ”For dér stopper den overordnede læseundervisning – hvis den har været god nok. Når eleverne har lært at læse, kan de læse for at lære.”
Hun har desuden endnu et vigtigt budskab. At den fælles klasseundervisning bruges på at stilladsere læseudviklingen og læsevanerne. At eleverne lærer, hvilke strategier de skal bruge, og hvordan de kan forvente at udvikle sig.
Læsetræning skal være individuel
Selve læsetræningen bør til gengæld være meget individuel, mener Pernille Frost. Med Molevittens læsespor er det slut med, at elever på skift læser højt for klassen. Der hører nemlig ni læsebøger til Molevittens læsespor. Hver elev læser den bog, der passer til elevens niveau.
”Tekstniveauet i en traditionel læsebog vil højst passe på en tredjedel af klassen. De to yderfløje mister motivationen og får ikke ret meget læsetræning ud af det,” siger Pernille Frost.
Når eleven er kommet igennem alle ni læsebøger i Molevittens læsespor, har eleven flyttet sig fra at læse små lydrette tekster til at læse lange historier. Helt uden at blive forpustet.
”Molevittens læsespor er det mest hensynsfulde læseprogram, der er lavet i Danmark nogensinde. Når børnene har læst alle læsebøgerne med tilsammen over 40.000 løbende ord, har de haft en minutiøs progression på 30 forskellige parametre,” siger Pernille Frost.
Læsesporet
Molevitten
Molevittens læsespor sikrer, at alle elever bliver dygtige læsere. Det sker gennem systematik, træning og differentiering. Baseret på et gennemprøvet og effektivt læseprogram går læsesporet nye veje, når det kommer til at tage højde for elevernes forskellige niveauer.
