Gå til hovedindhold

Sammen hver for sig

Indskolingslærer Tine Vilendal Petersen savnede et materiale, der på én gang kunne udfordre både de stærkeste og svageste læsere og samtidig samle hele klassen om en fælles litterær tekst. Hun gik derfor i gang med at skrive sin egen fortælling om drengen Erik, som er læsedifferentieret i fem niveauer. Vi har bedt forfatteren og lærerkollega Lise Vinsten Rasmussen, der har testet læsekurset Lyt og læs – Eriks verden, fortælle, hvordan man kombinerer differentiering og fællesskab.

sammenhverforsighero.jpg

Elevernes niveauer spænder vidt i indskolingen. Det betyder, at man som lærer ofte må gå på kompromis. Enten forsøge at ramme et midterniveau. Eller vælge forskellige tekster, så eleverne arbejder med hver deres litteratur og derfor går glip af fælles arbejde i klassen, siger Tine Vilendal Petersen, indskolingslærer og forfatter til læsekurset Lyt og læs – Eriks verden.

“Jeg har elever, som skal anstrenge sig så meget for at være med, at de næsten knækker halsen. Og så er der andre, for hvem læsning nemt bliver venstrehåndsarbejde, fordi de er et par niveauer over deres klassetrin,” fortæller hun.

Hendes kollega, Lise Vinsten Rasmussen fra Langeskov Skole, der har testet kurset med sine elever, stemmer i: “Når eleverne sidder med hver deres bøger, bliver litteraturarbejdet sværere.”

Idéen bag læsekurset Lyt og læs – Eriks verden er netop at løse de to problemer samtidig: at klassen kan arbejde med en fælles litterær oplevelse, og at favne alle elevernes niveau på tværs af læseevner. Derfor er hvert kapitel i fortællingen om drengen Erik bearbejdet i fem niveauer, der favner både de dygtigste og de svageste læsere.

“Det giver en god dynamik i klassen, når alle uanset niveau har læst det samme og kan svare på de samme spørgsmål, når vi arbejder med teksterne,” siger Lise Vinsten Rasmussen.

Luk
FÆLLES TEKST, HVERT SIT NIVEAU

Lyt og læs – Eriks verden er et læsekursus til 3.-4. årgang. Den består af en oplæsningstekst i 12 kapitler, som er læsebearbejdet i fem niveauer. Læreren læser hvert kapitel højt og taler om nøgleord med klassen, så eleverne udvider deres ordforråd og opbygger forforståelse, inden de selv skal øve sig på teksten.

Niveaudeling motiverer eleverne
Tine Vilendal Petersen har bearbejdet hvert af de 12 kapitler i fortællingen, så de er justeret til fem forskellige læseniveauer. Men betyder det så, at eleverne føler sig stigmatiseret, når de får at vide, hvilket niveau de skal læse på? Tværtimod, siger forfatteren:

“Eleverne ved allerede godt, hvem der er gode og svage læsere. Men her behøver det faktisk ikke at være en barriere. Fordi eleverne sidder med samme tekst hele vejen igennem og møder samme personer og handling, kan to elever på hvert sit læseniveau uden
problemer være i gruppe sammen om en opgave”.

Samtidig peger hun på, at læsekurset er fleksibelt. En elev, der starter på et af de lavere niveauer, kan i løbet af kurset bevæge sig op på en højere sværhedsgrad.

“Det er i sig selv megamotiverende, at man går et niveau op,” siger hun.

 Jeg oplever, at klasserummet bliver flerstemmigt

Tine Vilendal Petersen Forfatter

Spænding og dannelse
Fortællingen i læsekurset er skrevet af Tine Vilendal Petersen selv. Den handler om drengen Erik, foregår i starten af 1900-tallet og er inspireret af forfatterens svigerfars barndom. En farverig personlighed, der blandt andet var med i Eventyrernes Klub og har jagtet kokainsmuglere i Kina.

“Jeg syntes, hans barndomsliv kunne noget i forhold til dannelse,” siger hun. I historien møder eleverne en person fra en anden tid, hvor livet på flere fronter er anderledes. Der er konflikter med børn fra andre sociale lag. Og der er et sprog, hvor ord som “smedje”, eller måden, personerne taler om vejret på, i sig selv kan virke fremmed for eleverne.

Derfor bliver hvert kapitel læst op i fællesskab af læreren, og undervejs taler klassen om de ord, som kan være nye for eleverne.

For Lise Vinsten Rasmussen er det et centralt element, at teksten er medrivende. Eleverne får lov til at læse kapitlerne hjemme – efter de er læst op af læreren – og hun kan mærke, at de bliver grebet af teksterne. Faktisk kan det være svært at få dem til at lade være med at læse forud og afsløre handlingen for de andre.

“Det er en spændende og anderledes historie, som eleverne bliver grebet af. Samtidig giver historien dem et indblik i det sociale liv, og hvordan det var at være barn for 100 år siden,” siger hun.

Og det er netop en pointe fra forfatterens side. Eleverne får både læsetræning, en levende tekst og en historie med dannelsesaspekter:

“I stedet for at læse en tilfældig tekst for bare at læse, læser eleverne en tekst for at lære,” siger hun.

eriks_verden_kampagnefelt.jpg
Fælles tekst - hvert sit niveau

Lyt og læs

Både i indskolingen og på mellemtrinnet kan elevernes læseniveau spænde vidt. Det betyder, at man som lærer ofte må forsøge at ramme et midterniveau. Eller også må man vælge forskellige tekster, så eleverne arbejder med hver deres tekst og går derved glip af en fælles læseoplevelse.