Vil man forstå, hvad praksisfaglighed er, er det altid en god idé at spørge en, der på daglig basis arbejder med det i sin undervisning.
Mike Taagehøj underviser i udskolingen på Virum Skole og er forfatter til en række læremidler hos Alinea. Han forsøger hver dag at bringe praksisfaglighed ind i sin undervisning og er af den overbevisning, at man med relativt simple greb kan lykkes med det.
”At bringe praksisfaglighed ind i undervisningen betyder, at man gør undervisningen anvendelsesorienteret. Praksisfaglighed beskrives ofte som samspillet mellem faglighed, kropslighed og virkelighed,” forklarer Mike Taagehøj og skildrer et eksempel gennem et billede af en motorvej.
Eksempel 1
Problemstilling:
Vejarbejde i lokalområdet påvirker trafiksikkerheden
Produktion:
Skriv et brev til kommunen, hvor I argumenterer for, hvordan arbejdet påvirker trafiksikkerheden i området omkring skolen.
Fagligheden argumentation og produktet er et virkelighedsnært brev til kommunen.
Eksempel 2
Problemstilling:
Skolens toiletter er beskidte og ulækre
Produktion:
Lav en kampagne, der sætter fokus på vigtigheden af god hygiejne på skolens toiletter.
Fagligheden argumentation og produktet er en kampagne.
"Forestil dig en motorvej. Du ser det store skilt over vejen, der indikerer, hvilken retning du kører mod. På skiltet plejer det faglige mål at stå. Det kunne fx være personkarakteristik. Men problemet her er, at eleverne ikke nødvendigvis ved, hvad de skal bruge det faglige mål til. Eleverne ender i en situation, hvor de har en masse faglig viden, som de ikke ved, hvornår de har brug for. Hvis der i stedet stod 'Søg et ungdomsjob' på skiltet over vejen, ville målet være tydeligt for eleverne. Når de så kører afsted ad motorvejen, holder de ind på en rasteplads undervejs og får de faglige inputs som fx personkarakteristik, målrettet sprogbrug osv., som de har behov for, når de skal frem til målet. Eleverne får altså her sat fagligheden ind i en virkelig kontekst."
At rammesætte undervisningen gennem scenarier er en af lærerens vigtigste opgaver, når man ønsker at skabe en praksisfaglig undervisning.
Inddrag kropslighed og virkelighed
Der findes mange greb til, hvordan man bringer praksisfaglighed ind i undervisningen. Mike Taagehøj peger på, at det grundlæggende handler om at overveje, hvordan den faglighed, man gerne vil lære eleverne, bruges ude i virkeligheden.
Man bør ikke sætte det faglige mål forrest, men derimod tænke over, hvornår fagligheden giver mening at bruge uden for skolen. Derefter kan man opbygge et undervisningsscenarie for eleverne, hvor fagligheden kommer i spil.
”Jeg har fx en kollega, der, når hun læser essayet ’Hindbærsnitter’ af Søren Ryge højt for sine elever, serverer hindbærsnitter for dem. Det er en måde, hvorpå man skaber kropslige erfaringer for eleverne, imens de arbejder med noget fagligt,” fortæller Mike Taagehøj.
Her får eleverne en kropslig erfaring med værket, der understøtter det faglige mål, som i dette eksempel er at reflektere og at læse og skrive essays.
At få serveret hindbærsnitter lyder jo dejligt, men snacks og søde sager er ikke den eneste vej til at bringe virkelighed og kropslighed ind i undervisningen.
”Gør det, du plejer, men overvej, om du kan sætte et andet mål op. Arbejder I fx med en roman, behøver hovedoverskriften for undervisningen ikke at være romanens overskrift. Produktet skal måske heller ikke være en boganmeldelse, men i stedet noget, hvor eleverne får sat sig selv i spil,” siger Mike Taagehøj.
Det handler altså om at opsætte scenarier for eleverne. I eksemplet ovenfor kunne scenariet være, at eleverne skal debattere romanen, efter de har læst den. Her kan det faglige mål være, at man skal deltage i en debat. Men idet romanen er udgangspunktet for debatten, skal eleverne selvfølgelig have læst den for at kunne deltage.
Aktuelle og lokale problemstillinger er også en måde, hvorpå man, uden det store forarbejde, kan bringe praksisfaglighed ind i undervisningen. Se Mike Taagehøjs to eksempler på det i faktaboksen ved siden af.
- Stil altid dig selv spørgsmålet: Hvorfor skal eleverne lære det, og hvad skal de bruge det til, når de er ude i den virkelige verden?
- Grib ned i noget, der rører sig i klassen. Noget, der er vedkommende og er en aktuel problemstilling for eleverne.
- Brug sætningen: “Forestil dig, at …”, som indtrækker til undervisningen. Fx ”Forestil dig, at Undervisningsministeriet har besluttet, at I skal gå i skole kl. 8-16 hver dag. Hvad tænker I om det? Hvad vil I så gøre?
- Hvil i, at meget giver sig selv, når man først begynder at tænke i virkelige scenarier.
- Forestil dig din praksisfaglige undervisning som en motorvej, der går fra A til B. Ind over vejen ser du et stort skilt. Her står der ikke en faglighed, men derimod en situation eller et scenarie, hvor fagligheden kommer i spil. På motorvejen kommer der rastepladser, hvor man som lærer kan give eleverne de faglige inputs, når de har brug for dem for at komme videre.
Alle elever får deltagelsesmuligheder
Praksisfaglig undervisning åbner døren for alle elever ved at skabe meningsfulde læringssituationer, hvor eleverne involveres aktivt og ser relevansen af det lærte i deres hverdag.
Deltagelsesmuligheder er ikke kun baseret på, at elever har et vist fagligt niveau. Det er mange ting, og det er vigtigt, at vi forsøger at åbne op for alle mulige måder at lære på – hvad enten det er kropsligt eller bogligt. Elever kan nemlig være dygtige på mange forskellige måder. Det er ikke altid fagligheden, der skal komme i første række.
“Jeg har oplevet, at der, når elever arbejder sammen i grupper om at løse et scenarie, kommer rigtig mange forskellige kompetencer i spil. Nogle er gode til at lave en hjemmeside, andre er gode til at formulere sig på skrift. Eleverne opdager ofte nogle nye sider af hinanden, og de oplever, at en god makker måske nogle gange kan noget helt andet end det, de selv er gode til," fortæller Mike Taagehøj.
Elevers forskellige kompetencer og bidrag er vigtige at have for øje i en meget målstyret skoleverden.
”Deltagelsesmuligheder baserer sig på interesser, intelligens og sociale og kulturelle omstændigheder. Derfor giver det mening at skabe en praksisfaglig undervisning, så vi får alle elever med. Eleverne skal ikke nødvendigvis have de samme roller, når de skal arbejde med et scenarie i undervisningen. De lærer en masse af at se deres kammerater gøre noget, som de er gode til, men som de måske ikke selv interesserer sig for,” siger Mike Taagehøj.
Vi kan visualisere det gennem et eksempel på en filmproduktion. Her er der skuespillere, producenter, kamera- og lydfolk, manuskriptforfattere, klippere, instruktører osv. Der er så mange fagligheder i spil, men alle er med i arbejdet. Og alle arbejder frem mod det samme mål.
I skolen forestiller vi os, at alle elever skal kunne det samme. Praksisfaglig undervisning har fokus på, at eleverne har forskellige roller, samtidig med at de arbejder frem mod samme mål.
Vil man skabe deltagelsesmuligheder for alle elever, er første skridt at tænke, at eleverne skal have forskellige muligheder. Tænk i roller. Det er okay, at alle ikke når eller skal det samme.
Praksisfaglig undervisning har potentialet til at skabe mere engagerede elever, der ikke blot lærer for læringens skyld, men ser en tydelig sammenhæng mellem skolen og den verden, de er en del af. Og det er en måde, hvorpå der skabes deltagelsesmuligheder for alle elever.
System, 3.-6. klasse
Dynamo
Dynamo er dansksystemet til mellemtrinnet. Det er eleverne, der træder i pedalerne. De er aktive, skabende og bruger krop, hoved og sanser til at opnå ny læring, nye oplevelser og nye indsigter. Derfor er praksisfaglighed og differentiering også nøgleord i Dynamo.
