Poetry slam er lyrik i øjenhøjde

Peter Dyreborg rejser og land og rige rundt for at lave Poetry Slam workshops. Her arbejder han med unge danske og tyske gymnasieelever på en workshop arrangeret af Bund Deutscher Nordschleswiger og Sydslesvigsk Forening. Foto: Uffe Iwersen (BDN).

Det er tirsdag formiddag. 9. klasse har brugt morgenen sammen med deres dansklærer til at forberede sig på besøget. Nu er de spændte på at møde ham, slammeren. Spændte og meget skeptiske.

Peter er nemlig slammer. Det vil sige en digter, som performer sine tekster på en scene, i og uden for konkurrencer kaldet poetry slams. Han er den mest erfarne i Danmark, tidligere dansk mester, og så er han tilknyttet Det Kongelige Teater. Og det er netop teateret, der som led i et formidlingsprojekt med skoler har sendt ham rundt omkring i landet for at fortælle om den særegne blanding af litteratur og scenekunst.

Den næsten to meter høje digter træder ind i klasselokalet iført slidte jeans og en t-shirt i hot pink. Han stiller sig i midten af lokalet.

”Hej, mit navn er Peter,” begynder han, ”og jeg er her for at fortælle jer noget om digte. Fordi digte er noget, der fylder enormt meget i jeres hverdag. Digte er noget, I bruger rigtig meget tid på hver eneste dag. I er bare ikke klar over det.”.

Flere af eleverne kigger undrende på hinanden og fniser.

Når du står og synger med på Justin Bieber, så fjern musikken, og du har et…  rigtig, rigtig, rigtig dårligt digt… Igen et brøl af grin. De er med nu.
Peter Dyreborg

DIGTE ER GANGSTER
Peter går hen til en dreng, hvis lyse hår er sat bevidst tilfældigt. ”Jeg skal lige kigge dig i øjnene,” siger Peter, går ned i knæ og ser drengen ind i øjnene. Så hæver Peter sig en anelse, mens han fastholder drengens blik. Blikket løfter sig sammen med Peters krop.

”Når du står foran spejlet om morgenen med din hårbørste for at sætte dit lækre hår, og du synger med på…” siger Peter og holder en kunstpause, før han fortsætter: ”… Lukas Graham…” Drengens skeptiske ansigtsudtryk skifter til et skævt smil, og fnisene breder sig i klassen. ”Når du står foran spejlet med hårbørsten om morgenen og synger med på Lukas Graham, så prøv at fjerne musikken, og du har et digt. For sangtekster er digte.

”Peter går hen til en pige i den anden side af klasseværelset. Blomstret bluse, blå jeans, langt, glat hår. Samme øvelse, ned i knæ, øjenkontakt, krop og blik hæver sig en anelse op: ”Når du står foran spejlet om morgenen med din hårbørste og synger med på sådan noget…” Pigen smiler lidt nervøst, men samtidig forventningsfuldt. ”… sådan noget hardcore gangsterrap med coke og pistoler…” Smilet forvandler sig til et grin, og alle griner med. ”Når du står der og synger med på sådan noget hardcore gangsterrap, så fjern musikken, fjern beatet, og du har et digt. For raptekster er også digte.”.

Peter gentager den samme øvelse en tredje gang med en anden dreng, der sidder tilbagelænet med kasket og hvide sneakers. ”Når du står der og synger med på… Justin Bieber…” Hele klassen ligger flade af grin; halvt fordi det er pinligt, halvt fordi det måske er sandt. ”Når du står og synger med på Justin Bieber, så fjern musikken, og du har et…  rigtig, rigtig, rigtig dårligt digt…” Igen et brøl af grin. De er med nu.

”Men selv dårlige digte er digte,” fortsætter Peter. ”Og husk, hvis I ikke husker andet, når vi er færdige her i dag, så husk bare på, at sangtekster er digte, og digte er sangtekster. Og I ved rigtig meget om sangtekster; I ved rigtig meget om musik, fordi I lytter til det hver eneste dag. Og derfor ved I også rigtig meget om digte. Så hvis I synes, digte er svære, skal I bare tænke på dem som sangtekster, og så ved I godt, hvordan de er bygget op.”.

Nogle vil måske mene, at det jeg laver, er comedy. Men det er ikke comedy; det er underholdende undervisning – og opvarmning.
Peter Dyreborg

UNDERHOLDENDE UNDERVISNING
Det er alfa og omega for Peter, at det lykkes at fange elevernes opmærksomhed i løbet af de første minutter.

”Jeg varmer simpelthen lokalet op, før jeg går i gang med selve undervisningen. Nogle vil måske mene, at det jeg laver, er comedy. Men det er ikke comedy; det er underholdende undervisning – og opvarmning. For selv om jeg får dem til at grine, så kommer der nogle læringspointer ind allerede fra starten,” siger Peter og forklarer:

”Intro-rutinen tager fire-fem minutter. Og på de fire-fem minutter lykkes det mig at få dem til at grine, jeg får noget gruppedynamik i gang, jeg får noget faglighed ind, og jeg har deres fulde opmærksomhed. De første minutter er altafgørende for, hvordan de næste seks timer kommer til at forløbe. Hvis jeg har dem i min hule hånd dér, og hvis jeg så er dygtig, så mister jeg dem ikke igen.”.

Peter Dyreborg udfordrer danske og tyske gymnasieelever på et workshop arrangeret af Bund Deutscher Nordschleswiger og Sydslesvigsk Forening. Foto: Uffe Iwersen (BDN).

SMUK SOM EN SKRALDESPAND
Opvarmningen glider over i en showdel, hvor Peter fremfører to af sine digte og fortæller om sjovt billedsprog. Ind imellem showsekvenserne får han klassen op af stolene og i gang med at lave deres første skriveøvelse. Som er mundtlig.

Øvelsen går ud på, at eleverne i par skal sige sætningen ”Du er smuk som” og fylde den tomme plads ud med noget, de selv finder på:

”Du er smuk som en… coladåse”, siger pigen med den blomstrede bluse, og hendes makker returnerer med: ”Nå, men du er smuk som en skraldespand!”.

Inden der er gået halvanden time, har klassen arbejdet kreativt med billedsprog, rim, gentagelser og improvisation. Og de er blevet kastet ud i den indledende optakt til, at de selv skal skrive et digt. Deres første poetry slam-digt.

Ofte er det dét, vi er utilfredse med, der bliver til de bedste historier. Der, hvor der er en konflikt,
Peter Dyreborg

DE BEDSTE HISTORIER ER EN SUR SMILEY
Det er i forbindelse med opsætningen af Ludvig Holbergs komedie Maskerade, at Det Kongelige Teater har sendt Peter Dyreborg ud som huskunstner på skoler i de byer, hvor Maskerade spiller. Målet er at give eleverne en anderledes oplevelse af lyrik og drama. De skal opleve, at digte er sjove og spændende at arbejde med, og at en gammel traver som Ludvig Holberg er relevant lige nu og her. Efter workshoppen med Peter skal klasserne ind at se Maskerade, og workshoppen fungerer derfor også som optakt til teaterforestillingen.

Om få timer vil det gå op for denne 9. klasse, hvad dagens program har med Holberg at gøre. Men lige nu er de optaget af at finde ud af, hvad de skal skrive om.

De starter med en fælles brainstorm. Peter spørger, om der er noget, de er utilfredse med i deres hverdag? Noget, de er glade for? Han tegner en stor, sur smiley på tavlen med takket, vred mund.

”Ofte er det dét, vi er utilfredse med, der bliver til de bedste historier. Der, hvor der er en konflikt,” forklarer han.

Eleverne byder ind i munden på hinanden, og den sure smiley smykkes med en stor håndfuld stikord til en teenagers hverdag på godt og ondt. Fritidsinteresser. Forelskelser. Fester. Forældre, der blander sig for meget. Forældre, der blander sig for lidt.

Da tavlen er fyldt med ideer, går eleverne sammen i par og finder et fælles emne fra deres hverdag, som de vil skrive om.

Poetry Slam workshop arrangeret af Bund Deutscher Nordschleswiger og Sydslesvigsk Forening. Foto: Uffe Iwersen (BDN).

SKRIVESKABELON TIL DIGTERKUNSTEN
Hverdagstemaet ikke er tilfældigt:

”Jeg prøver hele tiden at spejle det, vi laver, til elevernes hverdag. Den skriveøvelse, jeg gennemgår med dem, hvor de skal skrive digte om deres hverdag, rummer elementer, der automatisk får dem til at skrive om de ting, de unge godt kan lide og gerne vil, kontra det deres forældre forventer og gerne vil,” forklarer Peter.

Det ser ud til at virke, selv om det er tydeligt, at opgaven er svær. Peter guider eleverne igennem en skriveskabelon, der tager udgangspunkt i temaet. Alle er fokuserede, og alle skriver. I hånden. Enkelte går i stå undervejs og må hjælpes videre af Peter eller klassens lærer. På et tidspunkt er de færdige med at skrive. De har fundet på en slutning. De har rettet digtene igennem. To gange. Nu skal de lære noget om, hvordan man fremfører sin tekst.

”Det handler ikke om, at de skal lære at spille skuespil. Når jeg er ude på en skole en enkelt dag som her, er dét, jeg lærer dem, basal kropsbevidsthed. At det er vigtigt, at kroppen er i balance, at de skal holde ryggen rank og lade være med at stå med hænderne i lommerne eller tygge på tyggegummi samtidig,” fortæller Peter.

Klassen bliver sendt ud for at øve sig, først parvis, dernæst i større grupper. I grupperne skal de give positiv feedback på hinandens oplæsninger og finde ud af, hvem de synes, er bedst i gruppen. Det bedste par fra hver gruppe skal læse op for resten af klassen.

De digte, I har skrevet, handler om det samme dilemma, den samme problemstilling, som den forestilling af Holberg, I skal ind at se i aften.
Peter Dyreborg

“VI VIL OGSÅ GERNE  LÆSE VORES DIGT OP!"
De udvalgte par læser op for hele klassen. Og så sker der det forunderlige, at flere af de resterende par melder sig selv. De vil også læse deres digte op. Da oplæsningsrunden er færdig, har over halvdelen af parrene læst deres digte højt. Helt frivilligt. Med let spredte ben, balance i kroppen, klar og tydelig stemmeføring og et helt særligt udtryk i ansigtet. Stolthed.

Klassekammeraterne klapper ad hinandens digte, roser hinanden. Det er, måske til nogle af elevernes egen overraskelse, gået rigtig godt. Og det har, igen til nogles overraskelse, samtidig været sjovt.

De har været i gang fra kl. 8 om morgenen. Nu nærmer klokken sig 15, og der har slet ikke været tid til at tænke, at digte er kedelige og svære.

Men hvad med Holberg? Hvor blev han af? Klassen skal jo ind og se Holbergs Maskerade samme aften, men indtil nu er Holberg nærmest ikke blevet nævnt.

Peter lader dagens sidste pointe falde og afslører koblingen til Maskerade:

”Maskerade handler om nogle unge mennesker, der går til maskerade – også kaldet fest. De går til fest og møder én, de rigtig godt kan lide, men de må ikke være sammen. De må ikke blive gift, fordi der er noget med et arrangeret ægteskab. Hvor mange af jer går til fest? Hvor mange af jer drikker alkohol og danser hele natten? Hvor mange af jeres forældre er utilfredse og synes, I fester for meget?”

Klassen råber og griner. De genkender billedet. Peter forklarer:

”De digte, I har skrevet, handler om det samme dilemma, den samme problemstilling, som den forestilling af Holberg, I skal ind at se i aften.”

Der går et sus gennem klassen. Nå ja! Ingen har set koblingen før nu. Hvordan Peter har fået dem til at skrive et digt om deres hverdag, samtidig med at han har skabt en forståelse for, hvad Maskerade egentlig handler om. Og at den handler om noget, de kan genkende fra deres egen hverdag, selv om stykket er 300 år gammelt.

MÅLET ER INSPIRATION
Workshoppen er slut. Eleverne i 9. klasse er glade. De har haft en anderledes skoledag, hvor de har grinet rigtig meget, og hvor alle har været med. For Peter er missionen lykkedes:

”Mit princip er at være i øjenhøjde med eleverne og så løfte deres blik lidt. I dag gik alt godt. Alle eleverne nåede rigtig langt. Det er langt fra altid, at eleverne rykker sig så meget, som de gjorde i dag. Der er gode dage og knap så gode dage, og i dag var en rigtig god dag. Men uanset hvor jeg kommer ud, så er mit ønske, at eleverne har løftet sig, når dagen er gået.”

5 TIPS TIL POETRY SLAM I UNDERVISNINGEN

• Vis eleverne poetry slam-film fra YouTube og sammenlign med digte på skrift.
• Brug poetry slam i et litteraturhistorisk forløb, fx i forbindelse med beat-generationen eller rap og hiphop.
• Tag eleverne med ud at opleve et rigtigt poetry slam.
• Arrangér en workshop med kreativ skrivning, hvor eleverne selv skriver og performer.
• Brug peterdyreborg.dk, hvor du kan finde små videoer med tips og tricks som forberedelse og inspiration.