I Salina Larsens barndom og gennem hendes ungdom mødte forfatteren få mennesker, hun kunne spejle sit følelsesliv i. Hverken i sit nabolag i Randers, eller når hun kom hjem og fordybede sig i sine bøger.
“Der var meget få bøger om transpersoner. Og hver gang var det sommerfuglenarrativet: historier om, hvordan man springer ud,” fortæller Salina Larsen, der transitionerede i 2020.
I 2012 begyndte hun at skrive børne- og ungdomsromaner. Gennem sit forfatterskab udforsker og fremviser hun implicit et mere mangfoldigt Danmark end det ellers “hvide og idylliserede Danmark”, hun mener har været normalen for børnebøger.
Hun skriver ikke repræsentationslitteratur, hvor det at være minoritet er i hovedfokus. Salina Larsen skaber tjubangbøger, hvor karakteren, der redder månen, bare tilhører en minoritet.
Salina Larsen er en del af en bølge af forfattere, der arbejder for en mere mangfoldig børnelitteratur. Bøgerne breder sig over et bredt emnefelt, der tæller køn, etnicitet og psykiske eller fysiske udfordringer. Samtidig har også forlagene fået øjnene op for det og udgiver bredere børnelitteratur.
Og det er vigtigt, fortæller Nadia Mansour, der er ekspert i multikulturel litteratur i danskfaget. For det er med til at åbne vores kulturelle forståelser. Multikulturel littera- tur kan skabe samtaler om mangfoldighed, påpeger hun.
“Forskningen har vist, at det rykker børns fordomme. Der er et demokratisk aspekt i arbejdet med de her tekster,” siger Nadia Mansour, der er pædagogisk leder på pædagoguddannelsen på VIA University College og har vundet Klods Hans-prisen for sin forskning i multikulturel litteratur.
Et kig ind i andre verdener
Det, der særligt kendetegner multikulturel litteratur, er, at minoriteter er repræsenteret, forklarer Nadia Mansour. I sin forskning har hun påvist, at det er vigtigt for børn og unge mennesker at møde en litteratur, der repræsenterer bredt. Både for minoriteten selv og for majoriteten.
Ifølge Nadia Mansour handler det nemlig om at acceptere, at Danmark er et mangfoldigt land, og der er litteraturen en måde at arbejde med og afspejle den danske identitet på.
Hun nævner blandt andet billedbogen Mormor & Mormor af Rebecca Bach-Lauritsen, der hylder en mangfoldig kærlighed, og novellen Tre slags af Dorthe Nors, der roterer om vellykket integration – de bøger afspejler den danske identitet.
“Alle mennesker har brug for litteratur, de kan spejle sig i, og nogle døre, de kan gå igennem. Det handler om identitetsudvikling og verdensforståelser. Vi har brug for at kigge ind i andre verdener og lære noget. På den måde vil vi også opleve, at andre ikke er så forskellige fra os selv,” siger Nadia Mansour.
Men hun tilføjer, at det også er vigtigt, at børnebøgerne ikke tegner et uvirkeligt billede, hvor alt er fryd og gammen. Teksterne skal give plads til de svære diskussioner.
"Det er vigtigt, at vi har nogle forfattere, der tør og vil skrive fortællinger, der ikke er typiske.
Forskning har vist, at det rykker børns fordomme
Nadia Mansour, forsker i multikulturel litteratur, VIA University College
Fortællinger, der også beskriver minoriteternes problemer og ikke pensler alt rosenrødt. Multikulturelle tekster skal nemlig ikke udelukkende være positive,” siger hun.
Starter uden køn
Udover sin kærlighed for at skrive handler det for Salina Larsen også om at vise, at hun ek- sisterer. Og i lige så høj grad give unge læsere mulighed for at se sig selv.
“Det handler om at normalisere mennesker. Jo mere du møder en given ting, jo mere normaliseret bliver det. Derfor er det vigtigt med bøger, hvor minoriteter også redder månen, uden læseren specifikt bliver gjort opmærksom på, at det er en minoritet. På den måde bliver det normalt,” siger Salina Larsen.
Salina Larsen arbejder blandt andet med repræsentation ved først at give sine karakterer køn til sidst i skriveprocessen. Ofte får hun også andre til at læse i de tidlige stadier og give deres bud på køn for så til sidst at bytte rundt på kønnene.
For Salina Larsen udfordrer det hendes egen forståelsesverden og de forudindtagetheder, hun kan have.
“Jeg gør ikke et stort nummer ud af at italesætte repræsentationen i mine bøger. Jeg har haft en transmand med, og jeg skrev det aldrig. Men da han leder efter en skjorte, inden han skal i byen, skriver jeg, at han har operationsar,” siger Salina Larsen.
Og så sørger hun for at snakke med de minoriteter, hun skriver om, så hun er klar over de dynamikker og vilkår, de lever i og under.
“Man skal stille sig selv det basale spørgsmål: Hvorfor skriver jeg om det? Og hvad er min ballast for at skrive om det? Det ender tit med, at minoriteter bliver noget eksotisk eller en fetichering af minoriteten,” siger Salina Larsen.
Også på Manuskriptskolen for Børnefiktion er diversitet kommet i øget fokus. Blandt andet arbejder skolen med at undervise de stude- rende i, hvordan man skriver repræsenterende tekster, samtidig med at man optager elever, der afspejler befolkningen.
“Repræsentation og diversitet er et emne, der fylder rigtig meget i øjeblikket, og et emne, vi diskuterer meget på skolen,” siger Elin Algreen-Petersen, der er grundlægger og leder af Manuskriptskolen og har arbejdet med børnelitteratur siden slutningen af 90'erne.
Elin Algreen-Petersen ser, hvordan repræsentation begynder at fylde stadig mere.
“Vi ser en rigtig fin tendens til, at forskellige karakterer er repræsenteret i litteraturen for børn og unge, uden at det handler specifikt om deres køn eller etnicitet. Det foregår mere subtilt og nuanceret. Det er vigtigt, at man viser virkeligheden,” siger hun.
“Bøgerne betyder meget for dem”
Noget af det, der overraskede Nadia Mansour mest, da hun begyndte at forske i multi kulturel litteratur, var, at den er for alle. Hun oplevede, at majoritetskulturen kan relatere til mange af de problematikker og oplevelser, minoriteterne har.
Hun oplevede også, at mange undervisere var nervøse for at tage multikulturelle tekster og de efterfølgende samtaler op i klasseværelset. Og det ærgrer hende. For multikulturel litteratur kan nemlig være den perfekte indgangsvinkel til emner som integration og racisme. Hvis vi danner vores børn og lærer dem at tage de svære samtaler, klæder vi dem på til det, de møder uden for klasseværelset, siger hun.
“Vi bliver nødt til at tage det ansvar og sige, at i børnehaver, vuggestuer og skoler skal børnene møde diversitet,” siger hun. For tiden er Salina Larsen ved at plotte sin se- neste bog færdig, der ifølge planen udkommer i løbet af 2023. Derudover bruger hun også tid på at besøge biblioteker rundt omkring i Danmark og møde sine læsere. I de møder kan hun mærke, hvor meget det at blive set betyder for børnene.
“Jeg har udelukkende oplevet positive tilbagemeldinger fra børnene. Når jeg er ude at læse mine bøger på landets biblioteker, kommer der ofte børn hen efter oplæsningen og fortæller, hvor meget bøgerne har betydet for dem,” siger Salina Larsen.
