Birgitte Diemer læser op på Rougsøskolen
Maddie i 0.a fortæller, at hun har haft det som ”Mus” i Rasmus Bregnhøis billedbog Opfindelser, strikkede huer og en dum kat. Børnehaveklasseleder Lone Hede har lige læst billedbogen, hvor musen føler sig helt forkert og alene, og nu lytter klassekammeraterne til Maddie, da hun fortæller, hvor bange og alene hun følte sig, da hun begyndte i 0.a efter sommerferien.
Hver dag læser Lone op for eleverne i 0.a på Vesterkæret Skole i Aalborg, og det samme gør Lisbeth Raska Hansen i sin børnehaveklasse på naboskolen Klostermarksskolen. Lisbeth læser op to til tre gange i løbet af en dag, og Lone forsøger at nå det to gange om dagen. De prioriterer begge at læse op, fordi de oplever, at oplæsning af skønlitteratur styrker fællesskabet i klassen og samtidig gør børnenes verden større og sætter dem fri til at dele tanker med hinanden.
Jeg vil i artiklen komme med begrundelser for, hvordan oplæsning af skønlitteratur kan bidrage til at understøtte børnehaveklasselederne i arbejdet med kompetenceområdet ”Engagement og fællesskab”, hvor netop børnenes bidrag til fællesskabet og forståelse for hinanden er vigtig. Både fordi kompetenceområdet ”Engagement og fællesskab” skal være et centralt element og integreres i børnehaveklassebørnenes hverdag – hver dag, og fordi oplæsning af skønlitteratur er værd at bruge tid på.
En dreng har meget svært ved at koncentrere sig. Han går lidt rundt i klassen og gemmer sig også.
Kenneth Jakobsen Bøye
TILBAGE TIL BØRNENE I BØRNEHAVEKLASSERNE:
– Jeg synes, det er mærkeligt, at den søde mis vil være ven med en mus, siger en af drengene på Klostermarksskolen.
– Det er da, fordi den er sød, siger sidekammeraten.
44 børn sidder nogenlunde stille i en firkant. Alle kan se Lisbeth, som læser op fra billedbogen om missen og musen, der bliver venner og sammen narrer den stygge kat. I midten af firkanten er to stearinlys tændt. Børnene tysser på hinanden, og da katten ryger i sækken, holder en dreng omkring pigen ved sin side. De fleste sidder med åben mund og opmærksomme øjne. Der er meget stille i firkanten på Klostermarksskolen.
På naboskolen er der lidt mere uro, da Lone læser op om missen, musen og katten for sine elever. Lone viser billedbogen frem og fortæller, hvad bogen hedder. Hun fortæller, at en bog har en forside og en bagside, mens hun viser siderne. Hun skriver ordene mis, kat og mus på tavlen, og fortæller, at de er hovedpersoner i billedbogen, som de skal høre om lidt.
– Ham, der har skrevet bogen, hedder Rasmus Bregnhøi, siger Lone.
– Er det Rasmus Seebach? spørger en af drengene.
Alle griner. Lone griner med og begynder at læse op. Hun viser illustrationerne ved hvert opslag. En dreng har meget svært ved at koncentrere sig. Han går lidt rundt i klassen og gemmer sig også. Da Lone spørger, hvad en anordning er for noget – et ord, hun lige har læst op – bryder han ind i dialogen.
– Det er i hvert fald en opfindelse, siger han.
Børnene får en forståelse for, at der er noget, de er fælles om, og de får samtidig mulighed for at dele deres tanker, idéer og oplevelser med hinanden.
Frederikke Winther
OPLÆSNING BIDRAGER TIL FÆLLESSKABET
I børnehaveklasser bliver der læst meget op. En undersøgelse fra Nationalt Videncenter for Læsning om børn og litteratur i indskolingen af bl.a. Stig Broström viser, at i cirka halvdelen af børnehaveklasserne i Danmark læser børnehaveklasseledere op hver uge eller flere gange om ugen.
Jeg vil skitsere flere grunde til, at det er en god ide at læse skønlitteratur op, hvis man vil styrke fællesskabet i klassen og elevernes forståelse for hinanden.
Mange børnehaveklasseledere bruger dialogisk oplæsning, hvor fokus er udviklingen af børnenes sproglige kompetencer. Men oplæsning kan andet og mere, og begrundelsen for at bruge masser af tid på at læse op i børnehaveklassen, ud over at have et sprogligt fokus, ligger i Fælles Mål for børnehaveklassen.
I det overordnede kompetencemål under området ”Engagement og fællesskab” står, at børn skal lære at bidrage til fællesskabet og lære at drage omsorg for sig selv og andre. Nogle af delmålene er, at børnene skal vide, hvordan de bidrager til sociale fællesskaber, og have viden om spilleregler for samvær. Børnene skal også lære at handle hensigtsmæssigt på egne og andres følelser og forstå, at mennesker er forskellige.
På baggrund af bl.a. mine observationer, mine interviews med børnehaveklasseledere og inspiration fra litterat og tidligere professor Klaus P. Mortensen og filosoffen Martha Nussbaum, mener jeg, at oplæsning af skønlitteratur er med til at styrke disse kompetencemål.
Oplæsning i fællesskabet giver børn mulighed for at få en fælles oplevelse og dermed en fælles referenceramme. Børnene får en forståelse for, at der er noget, de er fælles om, og de får samtidig mulighed for at dele deres tanker, idéer og oplevelser med hinanden.
For at nå derhen skal børnehaveklasselederen dog have en tydelig intention med oplæsningen og kende teksten godt. Ifølge lektor i retorik og ph.d. Frederikke Winther, som har skrevet om litteraturformidling for børn, får børnene mest ud af oplæsningen, hvis oplæseren har en klar intention. Har børnehaveklasselederen forberedt sin oplæsning godt, kan hun påvirke børnenes lyst og glæde ved litteratur, men også bidrage til at åbne børnenes øjne for, hvordan verden også kan se ud, og dermed tage problemer og emner op, som børnene kan dele i fællesskab. Også problemer og temaer, som er uden for børnenes erfaringsramme.
Lisbeth Raska Hansen og Lone Hede er enige om, at oplæsning er vigtig. De prioriterer oplæsningen, også selvom de oplever, at det kræver meget tid at lære børnene at lytte til oplæsning i fællesskabet. De læser op, fordi det giver børnene et sammenhold, som udmøntes i, at børnene er fælles om en historie. Bagefter deler de oplevelsen med hinanden. I dialogen om teksten er alle lige vigtige. Samtalen sætter børnene fri i deres måde at tænke på, siger Lisbeth.
– Vil I være med til at lave en katten-i-sækken-maskine i frikvarteret? spørger den urolige dreng i 0.a.
Han refererer til maskinen i Opfindelser, strikkede huer og en dum kat.
– Jaaah, råber en håndfuld klassekammerater.
Han fik en masse ud af oplæsningen. Idé til en leg, positiv opmærksomhed fra klassekammeraterne og en oplevelse af at være med. Så både engagement og fællesskab i praksis.
Jeg kan ikke måle, hvad børnene får ud af oplæsning. Men jeg kan se det på dem., siger Lisbeth
Lisbeth Raska Hansen
SKØNLITTERATUREN ÅBNER ØJNE
Også skønlitteraturen i sig selv giver mulighed for dannelse, der peger ind i kompetenceområdet ”Engagement og fællesskab”. Dannelse forstået på den måde, at børn dannes ved at forholde sig til sig selv, deres kammerater og verden. Med reference til både Martha Nussbaum og Klaus P. Mortensen kan skønlitteraturen medvirke til at gøre børn fortrolige med det fremmede og lære dem om, hvordan andre mennesker har det. Litteraturen kan lære børn at sætte sig i andres sted, hvilket er et centralt kompetencemål i børnehaveklassen.
– Hvis der er et problem i klassen eller noget svært, der fylder, vælger jeg historier, der relaterer til problemet. Børnene oplever, at problemet ikke er så farligt at tale om. I en tidligere klasse havde jeg en elev, der mistede sin mor. Bevidst valgte jeg at læse en bog op, der handlede om at miste. Det gav klassen et fælles sprog om sorg og en måde at tale med deres klassekammerat på, uden at det blev farligt, fortæller Lone.
Når børnehaveklasselederen læser op, er børnene i trygge rammer. De lever sig ind i fiktionen og de følelser, der er på spil, samtidig med at de er uden for historien. Ifølge Klaus P. Mortensen kan skønlitteraturen åbne nye verdener for børnene. Gennem fantasi, fortællinger og sproglige billeder giver den børnene muligheder for at få et blik ind i andre menneskers liv, tanker og følelser.
– Jeg vælger tekster til børnene, som gør noget ved mig. Skønlitteratur underholder ikke bare. Alle historier bidrager til nye indsigter, fortæller Lisbeth.
Både hun og Lone vælger bevidst den skønlitteratur, de læser op. De vælger litteratur, der udvider børnenes verden, og også litteratur, der provokerer børnene og viser, at man kan leve og tænke på forskellige måder.
Da Lone slutter oplæsningen af Opfindelser, strikkede huer og en dum kat, rækker mange af børnene hånden op. De har meget, de vil sige. Men en af pigerne kan ikke vente på sin tur.
– Dumme kat, så kan den lære det, siger hun.
– Hvad kan den lære? spørger Lone.
– At den skal opføre sig ordentligt over for andre, selvfølgelig, siger hun.
Lad børnene lege den historie, de hører. Mange børn får lyst til at lege en leg med udgangspunkt i historien.
Kenneth Jakobsen Bøye
GODE RÅD OM OPLÆSNING
- Vær bevidst om din intention med oplæsningen.
- Forbered din oplæsning. Læs aldrig en bog op, som du ikke selv har læst. Du er tekstens ”højttaler” og formidler med krop og stemme og er og gør dermed teksten.
- Organiser oplæsningen. Giv børn klare og tydelige rammer for oplæsningen. Lad børnene vide, hvor og hvordan de sidder, og hvornår og hvordan de må bryde ind.
- Lad børnene komme til orde om det, de oplever, når de har hørt historien.
- Lad børnene lytte til hinanden og kommentere og dele hinandens oplevelser.
- Lad børnene lege den historie, de hører. Mange børn får lyst til at lege en leg med udgangspunkt i historien. Nogle kan bedre forholde sig til og tale om historien efter legen.
- Brug oplæsningen aktivt til at arbejde med kompetenceområderne engagement og fællesskab og sprog.
- Læs ikke kun op, når der skal spises madpakker. Madpakkelæsning er en genre for sig. Madpakkeoplæsning skal være korte tekster, som kan tåle at blive afbrudt.
GODE RÅD OM SKØNLITTERATUR, DU LÆSER OP
- Billedbøger kræver, at børn kan se illustrationerne, mens du læser op. Illustrationerne er lige så vigtige som teksten. Vis derfor illustrationerne på et smartboard, hvis du læser op i en større gruppe.
- Læs varierede typer af bøger op: billedbøger, nyere børnelitteratur, gamle klassikere, eventyr, kapitelbøger og bøger, som børnene selv vælger.
- Børn skal kunne forholde sig til handling og indhold, men samtidig skal børn også møde skønlitteratur, som overskrider deres erfaringsverden.
Kenneth Jakobsen Bøye er netop i gang med at udvikle et helt nyt grundsystem for Alinea til indskolingen. Det udkommer i 2019 og vil bestå af to dele: 1) et læseprogram, som har fokus på at gøre eleverne til gode læsere og 2) en ‘oplevelsesdel’, som tager et særligt greb om de skønlitterære tekster, og hvor eleverne udvikler deres nysgerrighed og lyst til at lære – med legen som omdrejningspunkt.I det nye system er oplæsning en vigtig aktivitet.
