Lærere i dansk og fremmedsprog leder efter inspiration til at gøre grammatikundervisningen mere relevant og få eleverne til at forstå mere. Og der er hjælp at hente i bogen Grammatikdidaktik fra Akademisk Forlag. Kristine Kabel, lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, står sammen med fire kollegaer bag bogen, der bygger på Gramma3, hvor man undersøgte undervisningen på syv danske skoler, bl.a. gennem interviews med elever og lærere.
Et af begreberne i bogen er “kontekstualiseret grammatikundervisning”. Det er undervisning, hvor grammatik bliver integreret i danskfagets øvrige tekstarbejde, og som lægger op til fælles undersøgende samtaler i klasseværelset i stedet for at være en løsrevet og selvstændig aktivitet. Samtaler, hvor elever og lærer sammen undersøger, hvordan man gennem sproglige valg skaber betydning i en tekst.
“Når man arbejder med kontekstualiseret grammatikundervisning, har man en holistisk tilgang til grammatikundervisningen. Det betyder, at man både kan have fokus på ord, sætninger og tekstniveau, samtidig med at man har øje for det budskabsmæssige i en tekst. De samtaler, man har fælles i klassen, er det lærerens opgave at gøre til fortolkningssamtaler frem for samtaler med fokus på rigtigt og forkert,” siger Kristine Kabel.
Hun giver som eksempel et undervisningsforløb om World Press Photo, hvor læreren havde valgt, at der skulle være fokus på forfeltet. I undervisningsforløbet arbejdede eleverne blandt andet med at skrive deres egne billedtekster, hvorefter det i fællesskab blev drøftet, hvad de havde valgt at beskrive i forfeltet, og hvad der lå til grund for deres valg.
Et forfelt kan blandt andet bruges til at fremhæve det, man finder vigtigt i en tekst, og kan guide læseren i forhold til et givent billede. I eksemplet med World Press Photo gav klassesamtalen også anledning til en anden observation fra elevernes side: nemlig at alle forfelter i en tekst kan udformes, så de spiller sammen og dermed bidrager til at skabe en tekstsammenhæng.
“Det var ikke noget, læreren i sin planlægning havde valgt at have fokus på, men det er et eksempel på, at eleverne kan bidrage undervejs,” siger Kristine Kabel.
Grammatikdidaktik viser betydningen af at betragte grammatikken som en meningsfuld del af et bredere sprogbegreb og sætte grammatikken ind i kontekst. Bogen er udkommet på Akademisk Forlag.
Nytter ikke at isolere grammatik
En af de dansklærere, der medvirkede i forskningsprojektet Gramma3, er Anne-Marie Bach, der er dansklærer og diplomuddannet danskvejleder på Trongårdsskolen i Lyngby. Inden hun fik kendskab til kontekstuali- seret grammatikundervisning for nogle år siden, underviste hun ligesom mange af sine kollegaer i grammatik isoleret fra de andre danskfaglige områder. Sådan er det ikke længere.
“Jeg underviser lige nu selv i dansk i udskolingen, men kommer som danskvejleder også rundt i de mindre klasser. Begge steder tænker jeg grammatikundervisningen anderledes, end jeg gjorde, før jeg havde besøg af Kristine (Kabel, red.) og forskergruppen. Jeg ved, at vi er mange der gennem tiden har siddet og været enormt frustrerede over at køre intensive grammatikforløb, hvor vi har arbejdet med et specifikt emne, og så alligevel bagefter har siddet med elevtekster, der var smækfyldt med fejl. Det er blevet tydeligt for mig, at det ikke nytter at undervise eleverne i stavning og grammatik enkeltstående, når de ikke evner at konvertere det til deres egne tekster,” siger hun.
Førhen havde Anne-Marie Bach gerne en stak kopier med ud i de mindre klasser, som eleverne skulle arbejde med – løsrevet fra det, de i øvrigt var i gang med. I dag tilbyder hun sine kollegaer at komme ud i klasserne og tage udgangspunkt i de forløb, de allerede er i gang med.
“Jeg har nogle kontekstorienterede opgaver med for at vise dansk- lærerne, hvordan de helt grundlæggende kan gribe grammatikundervisningen an på en ny måde. Jeg har for eksempel været ude i en 3.-klasse, hvor de havde et forløb med Kim Fupz Aakesons bog Mor. Der arbejdede vi med, at eleverne skulle tømme et af billederne i bogen for tillægsord. Bagefter spurgte vi dem, om de kunne finde ordenes modsætninger, altså antonymer. Vi talte også om i klassen, hvad der sker med en tekst, når vi fjerner alle tillægsordene,” siger hun.
Sproggear er et undervisningsmateriale til udskolingen, som viser nye veje ind i grammatikundervisningen.
I Sproggear skal eleverne i fællesskab opdage og undersøge sproget, og de skal fylde klasselokalet med samtaler om grammatik og sprog. Eleverne skal også bruge deres sproglige opdagelser til at træffe kvalificerede valg i de tekster, de skriver. På den måde bliver afstanden mellem opdagelse og anvendelse kort. Sproggear er til 7.-8. klasse og skrevet af Anette Vestergaard Søberg og Marie Elmegaard.
Alt er ikke lige rigtigt
Den åbne og fortolkende samtale, som kontekstualiseret grammatikundervisning lægger op til, kan være udfordrende, fortæller Kristine Kabel.
“Det bliver selvfølgelig sværere for læreren at facilitere en sam- tale, når eleverne kan få øje på alt muligt i en tekst, som man måske ikke selv havde tænkt på forinden. At være åben over for elevernes input, samtidig med at man har en dagsplan for, hvad man gerne vil lære dem, er ikke nemt. Men det kan være helt fint en gang imellem at sige: ’Ja, jeg kan godt se, hvad du mener – det havde jeg ikke selv tænkt på. Men lad os undersøge det sammen’,” siger Kristine Kabel.
Hun understreger, at kontekstualiseret grammatikundervisning ikke handler om, at man skal væk fra at lære ordklassernes bøjning, tegnsætning og sætningsanalyse, ligesom der heller ikke er tale om, at alt er lige rigtigt.
“Vi vil gerne give lærerne et bredere undervisningsrepertoire, hvor der er åbenhed over for, at der er flere måder at undervise i grammatik på. Men der er selvfølgelig stadig ting, der er rigtige eller for- kerte, ligesom enhver situation gør nogle sproglige valg mere oplagte end andre. Formopmærksomheden skal stadig være en del af undervisningen – man skal bare ikke stoppe ved identifikationen af den. Der skal et ekstra lag på,” siger hun.
1. arbejd med grammatik ud fra en meningsfuld tekst, der kan være enten mundtlig, skriftlig eller visuel.
2. Tilrettelæg aktiviteter, som giver mulighed for fælles undersøgende og dialogiske samtaler. Eleverne skal ikke udelukkende arbejde individuelt.
3. Støt eleverne i at se og formulere forbindelser mellem sproglige valg på ord-, sætnings- og/eller tekstniveau på den ene side og kommunikationskontekst på den anden.
Begejstret lærer og tilfredse elever
Danskvejleder Anne-Marie Bach peger på, at arbejdet med kontekstualiseret grammatik kræver god forberedelse, og tiden kan være svær at finde. En god idé er at bladre de grammatikkompendier, man hidtil har arbejdet ud fra, igennem for at se, hvilken grammatik ele- verne forventes at arbejde med på de enkelte klassetrin. Derefter kan man konvertere det over til de tekster, man ellers arbejder med i dansk.
“Det kan også være en god idé at skiftes til at stå for forberedelsen på en årgang, der består af flere klasser, da det sparer tid. På den årgang, jeg underviser, laver jeg et undervisningsforløb, hvor jeg har tænkt kontekstualiseret grammatikundervisning ind. Det får min kollega, og næste gang er det så omvendt”, siger hun.
Anne-Marie Bach er selv begejstret for kontekstualiseret grammatikundervisning, og hun oplever, at hendes elever finder det langt mere meningsfyldt at arbejde med grammatik, end de tidligere gjorde.
“Jeg tror, vi får mange flere elever med på denne måde. Det er ikke sikkert, de siger mere i timerne, men de lytter til den fælles snak i stedet for at sidde og skrive noget per automatik, som de ikke kan huske dagen efter. Men det er også en udfordring for lærerne, for der er jo ikke altid en facitliste på den her måde, og man skal også bruge mere tid på forberedelse,” siger hun.
