Gå til hovedindhold

Gør dine elever til sikre læsere - 6 principper fra læseekspert

b07a5eeb-291b-47be-a02d-3b4c9dda6c5f_ma25627_maskot_50mb_rf-bes_tema-1024x587.jpg

For nye læsere er hvert eneste ord som en lille rebus, der skal afkodes. Det kræver så meget mental energi, at eleven ikke samtidig kan fokusere på at forstå det læste. Derfor er det en god idé at adskille læseundervisningen fra litteraturarbejdet. Sådan lyder det fra forfatter og ekspert i læsning Pernille Frost, der her guider dig igennem principperne for en god læsestart til dine elever.

1 – ADSKIL INDIVIDUEL LÆSNING FRA FÆLLES LITTERATURARBEJDE
Mens dine elever skal lære at læse, bør du opdele undervisningen i et fælles litteraturspor og et individuelt læsespor. For at du kan differentiere hensigtsmæssigt, skal eleverne læse individuelt. Du kan sagtens sideløbende arbejde med litteratur og fortolkning i 1. og 2. klasse. Det skal blot foregå med tekster, som du læser højt for eleverne, mens de udvikler deres egen selvstændige læsning ved siden af.

2 – "FUNKTIONELT BOGSTAVKENDSKAB" SKAL VÆRE PÅ PLADS
Selvom det er et mål for 0. klasse, at alle skal kunne ”genkende alle bogstaverne”, må du ikke tage for givet, at dine elever kan det. Selvstændig læsning kræver umiddelbar genkendelse af alle bogstaver, evnen til at ”smelte” 2-3 bogstavlyde sammen, samt – ikke mindst – kendskab til læseretningen. Er det ikke helt på plads, skal indsatsen rettes mod dette, før eleven sættes til at læse selvstændigt. Det kan fx gøres med et kort bogstavkursus.

3 – VÆLG GODE LÆSEBØGER TIL DEN TIDLIGE LÆSNING
Gode læsebøger tager mange hensyn til begynder-læsernes besvær med afkodning. Det vigtigste for gode læsebøger er: 1) de holder sig inden for et ordforråd, eleverne kender mundtligt, 2) de starter med flest mulige lydrette ord og korte ord, 3) de har mange trin, hvilket giver mulighed for individualiseret start og for en masse læsetræning, mens der med små skridt skrues op for sværhedsgraden i sproget, indtil læsebøgerne har overflødiggjort sig selv. Herefter læser eleverne i alderssvarende fakta og fiktion uden læsepædagogiske hensyn.

4 – LÆS DET SAMME FLERE GANGE
I den tidlige læsning skal hvert eneste ord afkodes som en lille rebus. Selv med gode strategier kræver det så meget mental energi, at eleven ikke samtidig kan fokusere på at forstå det læste. Af hensyn til forståelsen, og for at nå frem til en mere flydende og tilfredsstillende læsning, skal eleven læse sin daglige tekst tre gange. Efter nogen tid kan nogle elever læse ret flydende i første hug, og de kan så nøjes med to gennemlæsninger, og senere bare en. Det er de svageste læsere, der høster flest fordele ved gentagen læsning, men det gavner alle at starte med gentagen læsning. Husk, at eleverne altid skal læse selv. Det betyder, du ikke skal læse teksten højt for dem først, for så opmuntres de til at gætte og digte i stedet for at afkode.

5 – BRUG STEMMEN
For at støtte den besværlige afkodning, og for bedre at kunne huske det læste, skal eleverne læse med stemme. Det er derfor bedst, at eleverne læsetræner hjemme. Som det næstbedste alternativ kan der bruges ”læserør” eller lyddæmpende kuber i skolen. Stemmen hjælper også eleven med at opdage fejllæsninger, og eleverne må aldrig tilskyndes til at læse indenad. Det gør de nemlig af sig selv i 2. eller 3. klasse, når øjnene kan læse hurtigere, end stemmen kan følge med. Så er de flydende læsere.

6 – LÆSETRÆNING HVER DAG
Når de øvrige principper følges, skal du støtte eleverne i at læse dagligt. Hjælp dem og deres forældre med at bygge gode vaner med daglig læsning op, og hav følgende i baghovedet: Det tager 1-2 måneder at opbygge vaner, og i starten er 5 minutter bedre end ingenting. Målet er i starten at huske at få læst.

Derefter skal der sigtes mod ½ times daglig læsning. Det vil smutte nogle dage, og ofte bliver det effektivt 20 minutter. Men det er vigtigt, at man sigter efter den daglige halve time, hvor der er plads til nogle ”udfald”. Hvis alle får læst mindst 3 ud af 4 dage i 1. klasse (og på de ovenstående betingelser), kan du være sikker på, at selv elever med dårlige forudsætninger, vil udvikle sig til sikre læsere i løbet af det første år. Og med yderligere træning bliver de også hurtige og flydende læsere.

For at få træningen til at blive en god vane, skal du i dialog med forældre om den store betydning af deres indsats, og du skal indføre en læselog eller et læsekort, hvor eleven selv noterer sin daglige læsning.

Du kan efter aftale med elever og forældre indføre en fælles eller individuel motivation. Tæl fx antal læste sider løbende, og hold en fest, når der efter et par måneder er læst 5000 sider. Eller giv individuelle klistermærker for gode vaner (ikke evner!). Motivationen bør være aftalt og følge tydelige principper, men du skal vide, at den hjælper eleverne til at tage ejerskab over deres læsevaner, og at de dermed læser betydeligt mere.

…………………………………………………

Pernille Frost uddyber principperne for, hvordan elever kommer godt i gang med læsning i bogen Sikker Læsestart. Læs mere her.

Læs mere om Molevitten her.

Blå bog

pernille-frost-til-blivklog.png
Pernille Frost

Læsekonsulent og tilknyttet lærer- og læsevejlederuddannelsen. Medforfatter på Alineas dansksystem Molevitten til indskolingen. Forfatter til bogen Sikker Læsestart på Akademisk Forlag.