Kenneth Jakobsen Bøye og Gitte Løkkegaard diskuterer manus til den nye bog om pigen Ruth-Viola.
Ruth-Viola, en pige med et kæmpe viltert hår, der ikke er blevet redt i fem år og blandt andet er hjem for hendes usynlige ven Olé, er lige begyndt i skole – og det er noget af en omvæltning for hende og hendes forældre.
En af de første dage følger mor, der er politibetjent, Ruth-Viola i skole. I klassen er der kaos. Legetøj og madpakker ligger spredt på gulvet, et par børn synger MGP-sange, mens andre klassekammerater leger jorden-er-giftig.
”Er de ikke søde – så glade og fulde af spilopper?” spørger Lauras mor.
Ruth-Violas mor kan ikke se det fantastiske i en flok uopdragne krudtugler.
”Jeg synes, de larmer!” svarer hun og blæser i sin politifløjte, hvorefter hun truer de elever, der ikke kan være stille, med at blive arresteret.
Så bliver der ro!
"Lige fra begyndelsen ville jeg gerne have, at Ruth-Viola skulle være en rigtig politisk ukorrekt mor,” siger Gitte Løkkegaard, som er forfatteren til Ruth-Viola med bindestreg, en oplæsningsbog i Alineas nye dansksystem Molevitten.
EN SEJ LÆRER – MED HUSFRED
Historien begyndte med det særprægede navn i hovedet på skrivende forlagsredaktør hos Alinea Kenneth Jakobsen Bøye, men det var først i mødet mellem de to skribenter, at universet omkring den lille pige, der ikke helt passer ind i systemet, begyndte at tage form. Og det er især de gakkede, men elskelige karakterer, der får skolen, hjemmet og handlingen til at leve.
”Jeg ville fra starten have en sej lærer. Jeg var så træt at, at lærerne i børnelitteraturen altid skal være sådan nogle slapsvanse i fodformede sko, så det gør vi op med,” fortæller Kenneth Jakobsen Bøye – om end klasselæreren Jesper har fået en vane med at vande en husfred på katederet, hvis børnene bliver for svære at styre.
En af de nyskabende ting ved bogen Ruth-Viola med bindestreg er, at den ikke alene er tænkt som en bog, der læses i skolen. Den er et bindeled mellem børnene, deres forældre og lærerne, hvilket også afspejler sig i handlingen, som både foregår i klassen, hjemme hos Ruth-Viola, i legegrupper og til forældremøder.
”De fleste forældre vil meget gerne tage del i deres børns skolehverdag, og det kan de gøre ved at være nærværende med deres børn og konkret læse op fra en bog, som både er relevant for forældrene selv og deres børn,” siger Kenneth Jakobsen Bøye.
Selv om hendes forældre er gakkede, lytter de. De er grund-okay. Vi kan som forældre sagtens fucke up og sige dumme ting, men de fleste af os er grund-okay.
Gitte Løkkegaard
Temaerne har også været vigtige for både Kenneth Jakobsen Bøye og Gitte Løkkegaard. Dansk børnelitteratur er kendt for at tage alvorlige emner som misbrug, skilsmisser, mobning og døden op, men den vej har de fravalgt. Det betyder ikke, at Ruth-Viola og alle de andre i bogen ikke oplever konflikter og problemer. Men problemerne er mere i øjenhøjde med det at være et barn, der netop er begyndt i skole.
”Selv om hendes forældre er gakkede, lytter de. De er grund-okay. Vi kan som forældre sagtens fucke up og sige dumme ting, men de fleste af os er grund-okay,” som Gitte Løkkegaard udtrykker det.
NERVØSITET OG TRAVLHED
Alvoren i historien kommer til udtryk fra første side. Ruth-Viola får nemlig besøg af den usynlige Olé den dag, hun begynder i børnehaveklassen. Nervøsiteten ved at starte et nyt kapitel i livet kombineret med forældrenes travlhed er et af de gennemgående temaer, som pigen med det store hår vender med den filosofiske Olé.
”Han er på et tidspunkt flyttet fra Ruth-Violas hår og over i vindueskarmen, fordi han er jaloux på hendes nye ven fra skolen. Hun spørger, hvornår han vender tilbage, og svaret lyder, at det gør han, ’når han er færdig med at tænke over livet og har regnet den ud’. Det kan tage tre timer eller tyve år, og det kan komme som ’et strejf af en solstråle’ eller ’krybende som en skumring i højsommer’ – men i hvert fald indtil aftensmaden,” fortæller Gitte Løkkegaard.
”Samtidig er Ruth-Viola som ethvert andet barn. Det kan godt være, hun har stort hår og en fantasiven, men langt de fleste børn vil kunne genkende sig selv i hende,” tilføjer Kenneth Jakobsen Bøye.
”I alle klasser har man børn, der har svært ved at sidde stille, og som sætter spørgsmålstegn ved reglerne,” supplerer Gitte Løkkegaard.
Sammen med illustrator Lars Samsøe har de to haft en fest med at udvikle oplæsningsbogen, og det skyldes især, at humor har fået en central plads – der er tænkt på, at både børn og voksne skal kunne se det morsomme i fortællingen. For eksempel vil en del forældre nok kunne genkende situationen, hvor Ruth-Violas mor siger, at legegrupper er noget pjat, som hun ikke gider at være med til. Eller når hendes far konstant motionerer for at komme i form, men samtidig ikke kan lade være med at spise kager. Og så er der situationerne, hvor mor og far ikke er helt enige.
Mit yndlingssted i bogen er, da Ruth-Viola skal lære tallene. Hun har svært ved det og siger så, at hun nægter, så længe 17 er med i rækken. Den er far med på. Sammen med Ruth-Viola graver han 17 ned i haven, mens naboerne undrer sig, og mor fralægger sig ethvert ansvar, forklarer Gitte Løkkegaard.
Gitte Løkkegaard
GLÆDEN ER CENTRAL
Hun kigger over på Kenneth Jakobsen Bøye, og endnu engang bliver interviewet afbrudt af de to, der først fniser og derefter griner højt.
”Da jeg var lille, kunne jeg selv bedst lide at læse noget, der fik mig til at grine, og det har faktisk været det samme med skriveprocessen her, hvor jeg har valgt de historier, jeg selv synes, er sjove,” tilføjer Gitte Løkkegaard.
Hidtil har hun skrevet bøger og filmmanuskripter, hvor der var god plads til at folde historien ud, men i dette tilfælde har hun måttet arbejde mere stramt med kortere tekster, hvor personer og handling skal være præcis og lige-på uden at blive karikerede. Men faktisk har hun ikke arbejdet med Ruth-Violas verden ud fra den forudsætning, at bogen skulle bruges i skolens yngste klasser.
”Du har aldrig lavet noget i skolesammenhæng før, men det er godt – det har været en gave for projektet,” siger Kenneth Jakobsen Bøye til Gitte Løkkegaard.
Hvad er det, der skiller jeres bog fra andre historier, eleverne møder?
”For mig er det humoren. Vi fortæller sjove historier. Men det er ikke sjov med sjov på – historierne har deres udspring i genkendelige og dramatiske følelser, der opstår hos børnene omkring skolestart – det er et helt nyt livskapitel for dem,” forklarer Gitte Løkkegaard.
Gitte Løkkegaard med manus til den nye bog om pigen Ruth-Viola.
Hendes medforfatter er enig. Han mener, at omvæltningen for både forældre og børn ikke er blevet mindre med årene. Derfor har det været helt centralt for de to at tage disse store omvæltninger med ind i historien, men formidle dem på en måde, der gør det muligt at grine ad dem.
”Det skal være en glæde at høre en god historie og at forholde sig til god litteratur – også selv om man kun lige er begyndt i skole. Vi har forsøgt at skabe et nærvær mellem børn og voksne – forældre og børn, lærere og elever – for det er en forudsætning for børnenes glæde ved at lære at læse,” siger Kenneth Jakobsen Bøye.
Bogen om Ruth-Viola er en del af et helt nyt dansksystem til 0.-2. klasse fra Alinea. Systemet hedder Molevitten og består af to spor: Et struktureret læseprogram med individuelle læsebøger og et litteraturspor, hvor der er fokus på at få elevernes sanser i spil. I det nye system er oplæsning en vigtig aktivitet. Derfor er oplæsningsbogen Ruth-Viola med bindestreg en vigtig del.
