Man kan læse Rødhætte. Eller man kan lege Rødhætte. Man kan tale om personer, handlingsbroer og komposition. Eller man kan spørge Tobias, hvordan hans ulv var, og Muhammed hvad hans jæger gjorde. Hvorfor?
”Fordi leg er den ultimative måde at sanse på”, siger Kenneth Jakobsen Bøye. Han er medforfatter til Alineas nye dansksystem for indskolingen. Det hedder Molevitten og er nytænkende fordi, det skiller det at lære at læse og forståelsen af litteraturen ad. I to helt separate spor. Ja faktisk i hver deres bøger.
Litteratursporet står Kenneth Jakobsen Bøye bag. Og her er det helt store kodeord sanselighed. For: ”Vi skal væk fra, hvad betyder teksten, til hvad gør den ved mig? Og verden? Og mine klasse kammerater? På den måde bliver litteratur et møde med os selv. Og hinanden. Det er derfor, at litteratur kan skabe dannelse og empati. Men alt det har vi bare dræbt, før vi kommer dertil. Sådan som litteraturundervisningen typisk har foregået”, mener Kenneth Jakobsen Bøye, der selv er uddannet skolelærer og har en master i børns litteratur og medier.
Der er intet facit
Molevittens litteraturspor har en legende, humoristisk og sansemæssig tilgang. Tanken bag litteratursporet er at styrke læselysten og glæden ved litteratur. Gennem en æstetisk tilgang til undervisningen.
”Jeg har selv været med til at slå børn ihjel af kedsomhed, da jeg var lærer. I dag er jeg provokeret af den måde, vi underviste i litteratur på. Som om der var et facit. Men når vi underviser i litteratur, er der ikke noget facit. Der har været alt for meget fokus på mål. Vi skal tilbage til formå- let for danskfaget. At udvikle elevernes udtryks- og læse- glæde og gøre dem begejstrede, så de indlever sig i faget i fællesskabet med deres klassekammerater”, lyder det fra Kenneth Jakobsen Bøye.
Hvis litteraturundervisningen skal sammenlignes med et andet fag, er det ikke matematik. Snarere håndværk og design og billedkunst forklarer han:
”Eleverne skal finde glæden ved materialet. De skal arbejde med litteratur i hånden. Den æstetiske tilgang handler om at opleve, erkende og erfare via sine sanser. At bruge sin krop og det taktile, når man skal forstå en tekst”.
Glem tid og sted
Derfor er Molevittens litteraturspor fuld af finurlige tekster, men også med opgaver, hvor eleverne skal bruge sig selv.
”De skal digte med kroppen. Så har de et meget bedre udgangspunkt for at mærke teksten. Og forstå den. Når vi taler om en person i teksten, så skal vi spørge eleverne: Hvordan mon han ser ud? Hvordan ser han ud, når han løber? Hvordan lyder han, når han taler? Så får man at se, hvordan børn kan sætte krop til en tekst. Og så må eleverne gå tæt på teksten for at finde svarene. Akkurat, som når de ellers analyserer”, siger han og tilføjer:
En anden måde at anlægge en æstetisk tilgang til litteraturen er at bede eleverne om at finde et stykke musik, et billede eller en duft, der passer til et digt.
Kald mig bare 80’er-pædagog. Vi har akademiseret folkeskolen og danskundervisningen alt for meget. Vi skal ikke uddanne litteraturforskere eller filosoffer. Vi skal skabe læseglæde.
Kenneth Jakobsen Bøye
”Fordi lyrikkens opgave er at sætte gang i en følelse. Det kan andre æstetiske tekster hjælpe med til”, forklarer Kenneth Jakobsen Bøye.
Meget sværere
Hvis æstetisk læring minder om noget, du har hørt om før, så er det helt okay med Kenneth Jakobsen Bøye. Han vil gerne tilbage til erfaringspædagogikken, som fremhævede vigtigheden af læring opnået ved elevernes egne erfaringer. I modsætning til boglig lærdom.
”Kald mig bare 80’er-pædagog. Vi har akademiseret folke- skolen og danskundervisningen alt for meget. Vi skal ikke uddanne litteraturforskere eller filosoffer. Vi skal skabe læseglæde. Og elever der har mod på at udtrykke sig og som har glæde ved at bruge deres sprog. Vi har et enormt problem i at færre og færre skolebørn finder en bog frem af egen fri vilje. Derfor skal vi have sanseligheden tilbage i litteraturundervisningen”, mener Kenneth Jakobsen Bøye.
Én ting er vigtig, når du udvælger litteratur
Varieret kost. Så kort kan det siges, mener Kenneth Jakobsen Bøye, der har tyvstjålet det fra professor i børnelitteratur Nina Christensen, som siger: ”Børn har brug for varieret kost. Også når de skal læse litteratur”
Det vil sige al mulig slags litteratur, alt fra Karen Blixen til YouTube’ren Naja Münster.
”Vi dansklærere tror, at varieret kost betyder forskellig kompleks litteratur, der bryder tabuer som død, skilsmisse og alkoholmisbrug. Det er også vigtigt. Men det fylder for meget. Litteratur er også videoer på YouTube. Eller Kaptajn Underhyler”, siger Kenneth Jakobsen Bøye.
Blå bog
Er medforfatter til Molevitten, som er et nyt dansksystem med en æstetisk tilgang til litteraturundervisningen i indskolingen.
Litteratursporet
Litteratur skal være en fest og styrke læselysten, og det er lige netop det, som Molevittens litteraturspor kan. Humor, sanselighed og leg spiller nemlig hovedrollen.
